Mck Me 1502 på C skinner

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/1 2017, 13:16 (2666 dage siden) @ Lennart H

Jeg er bestemt ikke frelst, har bare fundet ud af at legetøj og jernbanemodeller er en tåbelig konflikt at komme udi...

Paradoksalt nok må man jo erkende at det er legetøjs-folkene der holder røven oppe dette segment - og mange tak i øvrigt.


Fordommene mod AC folket er nok noget af det der provokerer mig allermest når det drejer sig om vores fælles hobby. Den rammer helt forkert, ihvertfald i mit tilfælde!!

Jeg tror ikke, at der er tale om fordomme mod AC-folket generelt, men nok om en vis skepsis overfor de af dem, der har en meget frelst holdning om, at AC er det eneste sagliggørende, er teknologisk overlegent hvad angår driftssikkerhed, at DC er noget bras, der ikke kan køre osv. osv. Og så er der vel også nogle, der ikke er så imponeret af f.eks. AC-vognene med deres for høje akselgafler (aht. hjulflangerne), manglende målfasthed (forekommer bestemt også på DC-vogne), skinnesortimentet og andre skønhedsfejl. Det ser jeg ikke som fordomme men påviselige "kritikpunkter", hvor DC-materiel - måske ikke mindst som følge af det meget større udbud af højkvalitetsprodukter - fremstår som en tak bedre.

Jeg har udelukkende valgt Märklin fordi min nabo, som startede længe før mig, også kører 3 skinne. Det at tage lokomotiver med ind til hinanden er meget værd for os.

Det lyder smadderhyggeligt og rat, lige som det skal være. Håber at I får mange gode mj-år sammen endnu. :-)

Så der var ligesom ikke mulighed for at vælge anderledes. Desuden vidste jeg alt for lidt om modeltog da jeg startede, præcis som min nabo heller ikke gjorde.

Sådan har vi vist alle haft det. Ingen starter med 20 års erfaring.

Vi er enige om at have valgt anderledes hvis vi vidste hvad vi ved i dag. Ikke mindst fordi jeg nu skal i gang med at lave lys i 80 passagervogne. En opgave jeg ikke glæder mig til pga slæbeskoen.

Det forstår jeg godt, men trods slæbeskoen er det forhåbentlig besværet værd, og det er da også glædeligt, at der er styr på servicen fra din ME-forhandlers side og du får nye hjul på med hæfteringe, selv om det er noget bøvlet. Det, som nok fik min kammerat og mig til at vælge DC for snart mange år siden, var, at udbuddet af dansk DC-trækkraft var større. Vi er meget nationalistisk indstillede. Men når der er en god AC-vogn at få, så tager vi naturligvis den med i samlingen.


Med venlig hilsen og pøj pøj med de nye hjul!
M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak