DB BR 103 i H0 2 skinne...!!!

af Steff, 11/1 2016, 15:24 (3028 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Kære Jan!
Her et link til ROCO gældende katalog, hvor der er flere epoke IV og hvor de foreslåede vogne passer til ca. det tidspunkt/horisont du ønsker.

http://www.roco.cc/en/productsearch/0-0-0-3-1-0-0-002002/products.html

1971/72 indførtes det nye IC system med 2. klasses vogne. Omkring 1979 besluttedes det, at TEE togene med kun 1. klasse, nu skulle medføre 2. klasses vogne og man begyndte derfor at neddrosle TEE begrebet . Paradoksalt nok og indførte DB alligevel et antal nye TEE i 1979, men allerede omkring ca. 1981/82 begyndte man at nedlægge disse tog, til fordel for IC nettet. Sidste TEE tog, var TEE RHEINGOLD, der havde fået reviderede ”Club-wagen” og kørte som eneste frem til 1987 og en epoke var forbi.

Jeg er ikke stærk i TEE vognmateriel EFTER 1970, da jeg holdt op med at køre med disse tog i Tyskland og interessen derfor faldt. Jeg kan derfor ikke lige hjælpe dig med, hvilken bemaling de skal have, samt ikke mindst type.
Hvis du selv vil forske lidt i emnet er der jo ”TEE-Züge in Deutschland” af Peter Goette på EK-verlag, ISBN 978-388255-698-8 at hente viden og inspiration fra.

Men du kan da lige få bagtoget af TEE RHEINGOLD fotograferet i BINGERBRÜCK/BINGEN ved Rhinen en dag i juli 1967. Vognen er alle 62 typer, men fra dette år med UIC nummer. Jeg skal love for at det gik stærkt gennem baneområdet dengang. Indednfor ca. ¾ time kom der 5 TEE tog med FULD knald på, så det lille Kodak Instamatic kom på overarbejde. Området er TOTALT ændret og kedeligt i dag.

[image]

Herunder lidt om oprangeringer for TEE tog, hvvs det skulle have interesse.

Oprangeringer 1962 – 1972.

TEE Rheingold og TEE Rheinpfeil kørte kun med det originale materiel anskaffet i 1962/63 næsten helt frem til slutningen af 1960´erne. Dog hændte det efter 1965, at spisevognen WR4üm-62 blev udskiftet med en WR4üm-64 eller tilsvarende i DSG rød. Men man har også måttet indsætte den ældre WR4üm-39. Kun en af disse var ommalet i TEE farverne, de resterende havde den originale DSG røde. Da de nye forbindelser TEE Blauer Enzian og TEE Helvetica skulle indsættes i 1965, måtte man derfor til at købe nyt materiel specielt herfor. Ved start vinterkøreplanen 1965/66 var forbruget dagligt på 10 kupévogne Av4üm-64/65, 8 storrumsvogne Ap4üm-65, fire barvogne ARD4üm-65 og 4 spisevogne WR4üm-64, hvorfor der kun var en reserve på fire kupévogne, 6 storrumsvogne, en barvogn og en spisevogn til de i alt fire tog dagligt (to syd, to nord). Det ville i praksis sige, at hvert tog kun kunne opformeres med en højst en kupé- og en storrumsvogn. Var behovet større, måtte man anvende de nybyggede 1. klasses blå personvogne A4üm-61/62.
Alle nedenstående oprangeringer er udfærdiget på grundlag af DB egne oprangeringsplaner samt fotodokumentation.

Vognmateriel:
Barvogn ARD4üm-65 = ARD
Kupevogn Av4üm-62/65 = Av
Spisevogn WR4üm-62 = WR62
Spisevogn WR4üm-64 = WR64
Spisevogn WRümz 135 (Strømaftager på taget) = WR135
Spisevogn WR4üm-39 (Førkrigs spisevogn med ”skørter”) = WR39
Storrumsvogn Ap4üm-62/63/65 = Ap
Udsigtsvogn AD4üm-62 = AD

Lokomotivmateriel:
BR E03 (Forserie lokomotiver Nr. 001 – 004) = E03
BR 103 (Serielokomotiver af E03) = BR 103
BR E10.12 (1) (Omgearet almindelig E 10 til Rheingold/Rheinpfeil i 1962) = E10
BR E 10.12 (Serielokomotiver specielt til TEE) = BR 10.12
Re 4/4 I (Svejtsisk standardlokomotiv for passagertog) = Re I
Re 4/4 II (Svejtsisk standardlokomotiv i TEE farver) = Re II
Litra Mx (I TKP opført med MY, men oftest kørt med Mx) = Mx

F-tog Rheingold/1965 TEE Rheingold
1962: (Sommer) E10-Av-Ap-Ap-WR62-AD-Av (Retning syd)
1962: (Vinter) BR 10.12-Ap-Av-WR62-AD-Av-Av-Av
1963: BR 10.12-Av-Av-WR62-AD-Ap-Ap-Av-Av
1967: BR 10.12-Av-Av-Av-Av-Ap-AD-WR62-Ap (Retning syd)
SBB-CFF Svejtsisk delstrækning:
1965: Re I-Av-AD-WR62-Ap
1965: Re I-AD-WR39 (DSG rød)-Ap-Ap (blå) (i forbindelse med ommaling af materiel til TEE farverne)
1972: Re I-Av-Av-WR135-AD, Re II-Ap-Ap-WR64-Av, Re I-Ap-Ap-WR135-AD

F-tog Rheinpfeil/1965 TEE Rheinpfeil
1965: BR 10.12-Av-Av-WR62-AD-Ap-Ap-Av-Av
1972: BR 103-AD-WR62-Av-Av-Ap

TEE Blauer Enzian
1966: (Vinterkøreplan 1965/66) E03-Ap-ARD-WR64-Av-Ap-Av
1969: E03-Av-Av-Av-ARD-WR64-Ap

TEE Helvetica
1966 BR 10.12-Av-Ap-Av-WR64 (DSG rød)-ARD-Ap-Av
SBB-CFF Svejtsisk delstrækning:
1972: Re II-WR65-ARD-Av-Ap-Av-Av

TEE Rembrandt
1967: BR 10.12-Av-Av-WR64-Av-Ap (kørtes også med E03)

TEE Roland (SBB-CFF Svejtsisk delstrækning)
1969: Re II-Av-Ap-ARD-WR65-Av
1970: Re II-Ap-Av-Av-Av-Av-ARD-WR64

TEE Merkur (DSB delstrækning)
1974: Mx-Av-Ap

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak