Avatar

Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt - modulben

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 20/8 2014, 01:11 (3537 dage siden) @ rh42200
redigeret af Carsten B. Thomsen, 20/8 2014, 01:16

Hej Carsten

De modulben du har henvist til, har jeg selv tænkt mig at kopiere - specielt fordi de fylder så lidt, når de er klappet sammen. Jeg bryder mig bare ikke om den måde, som de er sat op i modulet... Jeg kan se, at benene holdes lodret ved at sidde i spænd mellem endestykket og en træklods - og dog, for der er lavet luft mellem træklodsen og benet (synliggjort af papstykket på et af billederne). Luften er de nødt til at lave, fordi træet vil udvide sig i forhold til, hvor meget fugt det suger til sig fra omgivelserne. På træf er fugt desværre altid et problem, man er nødt til at forholde sig til... Ulempen ved blot at lægge lidt luft ind er, at benet ikke altid kan sidde helt i spænd, så modulet vil stå og "sejle" i længderetningen, når det er stillet op. Benene og modulet kan også suge så meget fugt til sig under et træf, at det kan blive besværligt at trække benene af modulet, fordi det så sidder for meget i spænd...

Jeg laver mine moduler med mindst to spander, der afstiver modulet og er gode til at understøtte de plader af ekspanderet skum, som jeg bruger til at forme landskabet af. Men deres vigtigste funktion er at fastholde modulbenene. Jeg borer to huller i dem til hvert benpar - hullet er 10mm i diameter, og til at fastgøre benene bruger jeg samme 8mm vingeskrue/vingemøtrik/skive-sæt som bruges til at samle to moduler. Så kan jeg montere benene så tilpas stramt, at modulerne aldrig kommer til at "sejle" og problemet med fugt oplever jeg heller aldrig.

Det koncept har jeg brugt på mine eksisterende moduler - og det virker bare!

Iøvrigt et spændende projekt, du har gang i, med Frederikshavn - ikke mindst fordi det ligger op til, at vi i privatbanesektoren får en station mere at koble os på. Min umiddelbare bekymring går mest på, at stationen bliver temmelig lang, så der kan blive langt mellem de træf, som er store nok til at rumme den. Jeg har selv planer om at starte forfra med Sæby station, så den kan bruges på Fremotræf. Selv om den kun bliver 5,6m lang, så vil der også være træf, som den er for lang til. Jeg laver den så på en måde, så jeg kan fjerne 90cm og stille op med den i en forkortet udgave på 4,7m - forhåbentlig vil det betyde, at den kan luftes lidt oftere.

Uanset længde - jeg glæder mig til at se Frederikshavn. :-)

Tommy

Hej Tommy

Jeg glæder mig også selv til i det hele taget at komme igang med at bygge moduler til Frederikshavn Gl. Station.
Den bliver ikke nem at lave "justerbar" i længden, ved at udtage/indsætte moduler, så alene af den grund bliver den rigtignok lidt uhandy ved mindre træf.
Jeg laver korte udskiftelige overgangsstykker i enderne, så man kan vælge om Skagensbanen og Sæbybanen skal tilsluttes vha. 300 mm privatbanemoduler eller 500 mm moduler.

Den tid, den glæde - indtil videre står den som nævnt på husbyggeri - hovedbygningen er godt på vej (er kommet et godt stykke videre med den siden dette billede), mens andre husmodeller allerede er fiks&færdige, bl.a. toiletbygningen, Fiskepakhuset og brevdueforeningens tyskerbarak på Parallelvej, samt diverse "løsøre" til selve stationsområdet.
Jeg viser tingene frem her på Signalposten inden alt-for-længe - de er malet og mangler kun vinduesglas (for bygningernes vedkommende).

Hvad angår de ovennævnte X-haxn ben, så blev der også "vist ben frem" på Fremo-træffet i Krumbach den 14.-17. august i år.
Mon det er noget, der efterhånden bliver mere udbredt ?.
Jeg er lidt skeptisk overfor deres spinkle udseende - men de er måske stærkere end de ser ud til ?.

Kunne du eventuelt vise et billede af, hvordan du at sat benene på dine moduler fast under modulerne - og hvor du undgår problemerne, der skyldes fugt og skiftende temperaturer ?.
På forhånd tusind tak.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak