McK

af Bent Larsen, 7/7 2017, 08:03 (2487 dage siden)

Hej
Nu er der da ingen der kan være i tvivl om McKs holdning til modeltog især AC.
http://mck-h0.dk/nyheder/
vh
Bent Larsen

McK

af Toftegaard, 7/7 2017, 10:32 (2487 dage siden) @ Bent Larsen

Du mener vel R1? At det så i sidste ende går ud over AC-folket, da R1 er mere udbredt her, er vel mest en uheldig sideeffekt. Ja-ja, jeg kan også godt læse, at McK kategoriserer R1 som 'legetøj', og kan også se, hvordan det leder til, at der nok nogen, der derfor føler sig lidt trådt over tæerne.

Men lad os nu i stedet fokusere på resonnementet - at korrekthed i modellerne prioriteres over det at skulle køre på absolut alle typer skinner. Interessant valg.

Jeg undrer mig dog over hvorfor McK helt overvejer at undlade at producere AC-versioner. Hvorfor ikke lave en generel version, hvor AC-folket selv kan eftermontere en strømskinne? Måske fordi en model må gøres mindre korrekt, hvis der (potentielt) skal være plads til en strømskinne?

Mvh Toftegaard

PS: Har faktisk selv fire R1-skinner et sted i en snæver kurve .. ;-)

Avatar

McK

af Tonny Brandt Andersen, 7/7 2017, 11:10 (2487 dage siden) @ Toftegaard

Jeg undrer mig dog over hvorfor McK helt overvejer at undlade at producere AC-versioner.

Hvis jeg må komme med et gæt, for jeg ville gøre det samme.
Når jeg læser på diverse fora og i tidsskrifter som "Spor og Baner" og det gamle "Banen", hvor man anmelder forskellig tog, så er der 2 store fejl der går igen. Tog der ikke kan køre på lille radius og tog der ikke er vellignende.
Man bygger altså en bane som er alt for lille og med for skarpe kurver, og når en producent laver et produkt, bliver der råbt og skreget over, at det ikke er som originalen, der mangler både dimser og dutter, og noget er placeret forkert, men den kan køre på den lille bane man har lavet. Så laver producenten et vellignende tog, og gør opmærksom på, at det ikke kan køre på radier under størrelse X. Man skulle tro at modeltog folket ville blive glad for dette, men nej. Det er selvfølgelig producenten der har lavet et tog, som er umuligt at køre med, for det afsporer af mystiske årsager i skarpe sving.
Det er med andre ord lige meget, hvad en producent gør, så er det altid ham der har fejlen. Fejlen kan da umuligt ligge hos kunden, som har bygget et alt for lille anlæg.

Hvis den nye MX kun kommer i en DC udgave, så vil AC folket selvfølgelig igen falde over producenten, men så har producenten da ikke lavet nogen fejl. Det må være på tide, at AC folket begynder at bygge baner der kan passe til det tog de vil køre med.

Da jeg startede med at købe tog for 7 år siden, fik jeg klar besked. Køb DC og INGEN kurver under Roco Line radius 5. Når noget afsporer hos mig, tager jeg det af og vægter det, ellers har jeg ingen problemer. Alt hvad jeg har købt af McK lokomotiver og vogne er køreklart, og jeg er så positivt over materialet der kommer fra McK, at jeg er begyndt, at udskifte det jeg havde fra andre producenter af for eksempel ME, Bn og MR. Den dag McK ikke gider lave tog mere, så holder jeg højest sandsynlig op med at købe tog.

McK

af Gæst 2, 7/7 2017, 20:05 (2487 dage siden) @ Toftegaard

Har læst "tråden" med stor interesse.

Nu er vi jo mange der prøver at bygge en modelbane i kælderen, i stedet for at skulle være medlem af nogle modelbane klubber, som f.eks FREMO, hvor der altid er nogle der vil bestemme det hele, druk og for meget "nittetælleri". Derfor har vi jo så også kun begrænset plads og må derfor gå lidt på kompromis mht kurver.

Jeg er DC kører og har valgt TRIX C sporet, da jeg finder at det er et solidt, stabilt og gennemprøvet spor. Jeg har ingen problemer med mine DC lokomotivers kørsel igennem dette spor og der er da også flere kurver at vælge imellem. Nogle modelbane venner kalder dette spor for "legetøjsspor" og skælder bla ud over R1. Dette forstår jeg simpelthen ikke og jeg har bla set, hvordan TRIX sporet kan gøres meget modeltro, så man næsten ikke kan kende forskel på det og så f.eks Tillig, som FREMO jo "sværger" til.

At Mck gerne vil bygge modeltro materiel er jo kun godt og det er selvfølgelig også godt at han melder rent ud mht det, men at udelukke AC folket må siges at være meget dumt og kan blive blive hans undergang i sidste ende. Jeg synes at det er en arrogant holdning at have og jeg beholder da bare mine Heljan MX osv, som jo bare kører supergodt, i stedet for at købe hos Mck og jeg vil helt sikkert ikke skifte mine TRIX C spor ud med alt bøvlet som følger med Tillig og alt andet selvbyg.
Mvh.
TRIX

McK

af Bent Larsen, 7/7 2017, 20:39 (2487 dage siden) @ Gæst 2

Hej
Har TRIX C skinnestrengen en anden udformning, afstand mellem skinnerne i forhold til Märklin C ?, mener ballasten er den samme der er markeret hvor hullerne skal være.
vh
Bent Larsen

McK

af Gæst 2, 7/7 2017, 21:06 (2487 dage siden) @ Bent Larsen

Hej Bent.

TRIX C sporet er fuldstændig magen til Märklins C spor mht ballast osv.
Den eneste forskel er at TRIX sporet er DC uden midterleder.
Jeg kan helt klart anbefale dette spor som er 100% driftsikker og der er mange kurve muligheder inkluderet.
Sporskifterne virker perfekt og der kan indsættes drev og decoder i dem, uden at der skal loddes osv og alt det bøvl som med Tillig.
Mvh
TRIX

McK

af Thomas Petersen, 7/7 2017, 21:07 (2487 dage siden) @ Bent Larsen

Har TRIX C skinnestrengen en anden udformning, afstand mellem skinnerne i forhold til Märklin C ?

Ja, TRIX C skinnen er code 83 som så meget andet DC materiale (Roco, Tillig osv.). Den er desuden designet med tanke på kørsel med RP25 hjul (da mange Trix modeller til US-markedet har disse hjul eller mulighed for at få det). RP25 hjul fungerer fint på TRIX C-skinnen.

Märklin C-skinnen er code 90 og dermed en anelse højere.

McK

af cm, 9/7 2017, 09:37 (2485 dage siden) @ Gæst 2

Har læst "tråden" med stor interesse.

Nu er vi jo mange der prøver at bygge en modelbane i kælderen, i stedet for at skulle være medlem af nogle modelbane klubber, som f.eks FREMO, hvor der altid er nogle der vil bestemme det hele, druk og for meget "nittetælleri". Derfor har vi jo så også kun begrænset plads og må derfor gå lidt på kompromis mht kurver.

Jeg har svært ved at forestille mig kombinationen af druk og nittetælleri. Håber at jeg en skønne dag kan blive vidne til noget sådant. Et videoklip hvori det forekommer, må være særdeles underholdende.

Jeg bruger kun R2 i de korte sporskifter, hvor den buede del jo er R2. Og de korte sporskifter har jeg kun på "risten". Ellers anvender jeg R3 og opefter. McK's disposition er okay - synes jeg. Har man pladsproblemer som følge af, at man MÅ anvende R1 og R2 - burde man nok have overvejet at køre skala N eller Z. Ja - det er altid nemt at være bagklog - jeg valgte h0 fordi det var "gængs" og fordi der var så mange dejlige danske modeller.Det er nævnt så ofte, at det nærmest er blevet et mantra i modeljernbaneverdenen - at modeljernbane er kompromis'ernes hobby.

Der kan ikke være mange der har bare 2 stks h0 - skalatro - banegårde på anlægget i kælderen - gætter jeg. Har man pladsproblemer med h0 kan man overveje en punkt til punkt bane - og det bliver man hurtigt træt af. Specielt når man skal tilkøre et nyt lok 30 min hver retning...

mvh
Chr

--
[image]

McK

af Gæst, 9/7 2017, 10:19 (2485 dage siden) @ cm

På Mck´s hjemmeside skriver de under "modeller":

"Modellerne er konstrueret efter gældende NEM-normer vedrørende hjul, lejer, koblinger og vægt, bl.a. NEM 302, 310, 311, 314 (dog ikke med hensyn til aksellængde og dermed heller ikke W-målet), 352, 360 og 362.

Endvidere er vognene konstrueret til at kunne køre gennem kurver med radier ned til 36 cm, men det anbefales generelt at undgå radier under 42 cm."

Jeg er godt klar at der her nævnes både lok og vogne. Men jeg har altid opfattet ovenstående som, at hvis man vil køre MCK´s ting problemfrit så er mindste radius 42 cm, altså R2 når vi taler märklin. Af samme grund ejer jeg ingen Mck-modeller, mit næste anlæg efter tysk forbilled epoke IV regner jeg nemlig med at bruge R1 på i stor stil.

McK

af gæst2, 9/7 2017, 20:58 (2485 dage siden) @ Gæst

På Mck´s hjemmeside skriver de under "modeller":

"Modellerne er konstrueret efter gældende NEM-normer vedrørende hjul, lejer, koblinger og vægt, bl.a. NEM 302, 310, 311, 314 (dog ikke med hensyn til aksellængde og dermed heller ikke W-målet), 352, 360 og 362.

Endvidere er vognene konstrueret til at kunne køre gennem kurver med radier ned til 36 cm, men det anbefales generelt at undgå radier under 42 cm."

Jeg er godt klar at der her nævnes både lok og vogne. Men jeg har altid opfattet ovenstående som, at hvis man vil køre MCK´s ting problemfrit så er mindste radius 42 cm, altså R2 når vi taler märklin. Af samme grund ejer jeg ingen Mck-modeller, mit næste anlæg efter tysk forbilled epoke IV regner jeg nemlig med at bruge R1 på i stor stil.

.
Så mødes enderne jo. McK fremstiller ikke modeller du kan bruge og du køber ikke McKs modeller. Det kan nærmest ikke blive smukkere ;-) :-)

McK

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/7 2017, 23:11 (2485 dage siden) @ gæst2
redigeret af Morten Flindt Larsen, 9/7 2017, 23:48

Så mødes enderne jo. McK fremstiller ikke modeller du kan bruge og du køber ikke McKs modeller. Det kan nærmest ikke blive smukkere ;-) :-)

Jo da, det kan det sagtens blive. I størrelse N vil der være plads til en næsten fire gange så stor bane på samme plads, og hvis man begrænser sig til at køre Minitrix, som tilbyder masser af tysk epoke IV-materiel, er det jo stort set det samme som at køre Maerklin (det vil det også være, hvis man skifter til LGB, men det vil jo nok trods alt være at skyde sig selv lidt i foden). Og endelig er der jo også størrelse Z med Maerklin Miniclub, som giver ekstra meget plads (især hvis man bruger de allermindste kurveradier), og både hvad Maerklin i N og Z angår, er det temmelig sikkert, at der aldrig nogensinde bliver noget McK-materiel at ærgre sig over. Så jo, det kan blive smadder smukt. :-D

Med venlig hilsen
M:-)rten

McK

af Thomas Petersen, 10/7 2017, 09:39 (2484 dage siden) @ cm

Har man pladsproblemer som følge af, at man MÅ anvende R1 og R2 - burde man nok have overvejet at køre skala N eller Z. Ja - det er altid nemt at være bagklog - jeg valgte h0 fordi det var "gængs" og fordi der var så mange dejlige danske modeller.Det er nævnt så ofte, at det nærmest er blevet et mantra i modeljernbaneverdenen - at modeljernbane er kompromis'ernes hobby.


I min verden behøver pladsproblemer ikke at være årsagen til anvende R1. Jeg bruger R1 på skjulte strækninger for at kunne få plads til mere på de synlige strækninger. I min verden er skjulte strækninger blot serviceområder, og her er det ligemeget hvordan det ser ud når toget kommer rundt. Så i min bog er R1 et værktøj til at få illusionen på de synlige stræk til at fungere.

Jeg synes at argumenterne for at benytte R1 er mere nuanceret end blot et spørgsmål om plads.

McK

af Morten Flindt Larsen, København K, 10/7 2017, 10:36 (2484 dage siden) @ Thomas Petersen

Har man pladsproblemer som følge af, at man MÅ anvende R1 og R2 - burde man nok have overvejet at køre skala N eller Z. Ja - det er altid nemt at være bagklog - jeg valgte h0 fordi det var "gængs" og fordi der var så mange dejlige danske modeller.Det er nævnt så ofte, at det nærmest er blevet et mantra i modeljernbaneverdenen - at modeljernbane er kompromis'ernes hobby.

I min verden behøver pladsproblemer ikke at være årsagen til anvende R1. Jeg bruger R1 på skjulte strækninger for at kunne få plads til mere på de synlige strækninger. I min verden er skjulte strækninger blot serviceområder, og her er det ligemeget hvordan det ser ud når toget kommer rundt. Så i min bog er R1 et værktøj til at få illusionen på de synlige stræk til at fungere.

Jeg synes at argumenterne for at benytte R1 er mere nuanceret end blot et spørgsmål om plads.

Jeg er ganske enig. Små radier på skjulte strækninger er et udmærket redskab til at få mere plads på de synlige strækninger. Men ligesom det aldrig kan være noget krav, at man skal bruge R1, er det heller ikke noget krav, at andre fabrikanter skal levere materiel, der kan køre på R1. Maerklins eget Henschel-Wegmann-tog dur ikke til R1, så selvfølgelig behøver McK's materiel heller ikke at kunne køre på R1, når blot man som fabrikant oplyser om det.

McK

af Thomas Petersen, 10/7 2017, 11:02 (2484 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Men ligesom det aldrig kan være noget krav, at man skal bruge R1, er det heller ikke noget krav, at andre fabrikanter skal levere materiel, der kan køre på R1.

Det er jeg så også enig i. Jeg skrev som jeg gjorde for at skubbe lidt til den gængse opfattelse at R1 kun er for nybegyndere og "legetøjstog" (for at blive i jargonen). Det er bestemt ikke altid tilfældet.

Hvis jeg vil have en MX må jeg jo forholde mig til det.

Jeg kører desuden 2-skinne, så den bemærkning med at det kun skulle være AC brugere synes jeg er lidt malplaceret.

McK

af Bent Larsen, 10/7 2017, 14:25 (2484 dage siden) @ Thomas Petersen

Jeg kører desuden 2-skinne, så den bemærkning med at det kun skulle være AC brugere synes jeg er lidt malplaceret
Hej
Tak for disse ord, og det er nok på flere AC køres vegne.
vh
Bent Larsen

McK

af Morten Flindt Larsen, København K, 12/7 2017, 05:37 (2482 dage siden) @ Thomas Petersen

Men ligesom det aldrig kan være noget krav, at man skal bruge R1, er det heller ikke noget krav, at andre fabrikanter skal levere materiel, der kan køre på R1.


Det er jeg så også enig i. Jeg skrev som jeg gjorde for at skubbe lidt til den gængse opfattelse at R1 kun er for nybegyndere og "legetøjstog" (for at blive i jargonen). Det er bestemt ikke altid tilfældet.


Jo, det er det. Det er muligt, at du skrev, som du gjorde, for at skubbe lidt til en gængs opfattelse, men det virker ikke særlig velovervejet at skubbe opfattelsen den forkerte vej, hvilket du gør, når du bruger McK's MX og tilsvarende supermodeller som skubberedskab. Du opnår kun at skubbe dit foretrukne spor baglæns og at bekræfte yderligere, at der netop er tale om "legetøjsspor" (for at blive i jargonen). Det er naturligvis helt i orden at lade sit spor definere togenes modelstandard, men så er det ud fra et modelmæssigt synspunkt nok ikke lige en McK-MX, du skal anskaffe dig. I skala 1:1 vil du nemlig nok kun kunne finde spor med samme snævre radius (R1) på hengemte oldindiske sidebaner, hvor en MX aldrig kunne drømme om at sætte sine hjul. Her kører der helt anderledes tog, så undlader du et købe en McK-MX, vil det både være realistisk og tro imod forbilledet.

Hvis jeg vil have en MX må jeg jo forholde mig til det.

Ja, naturligvis. Det gør alle, der overvejer at køre med en MX på et dertil uegnet spor. Det gælder også i skala 1:1.

Jeg kører desuden 2-skinne, så den bemærkning med at det kun skulle være AC brugere synes jeg er lidt malplaceret.

Nej, det er den skam ikke. I tråden her har du kun skrevet om dit Trix-spor, som har en imiteret skærveballast svarende til Märklins ditto, og spor som har samme lille radius: R1. Trix' og Märklins spor er stort set identiske, har samme fabrikant og er dermed begge de facto 100 % "AC". At du ikke har fanget, at Trix' R1-spor blot er en AC-klon, men tror at det er et normalt DC-spor, kan jeg ikke gøre for. Trix' spor er i DC-sammenhænge et nicheprodukt, som ikke er repræsentativt for DC-standarden generelt. Hvis Peco, Tillig, Weinert, Atlas, Shinohara m.fl. (dem der ser ser "anderledes" ud) havde fremstillet AC-spor, så havde min bemærkning naturligvis været ganske malplaceret. Men det gør de nu engang ikke.

Derudover må jeg sige, at det er forfriskende med kommentarer her i tråden fra dels en person, der giver udtryk for, at FREMO er præget af topstyring, druk og for meget "nittetælleri" (han kender jer åbenbart særdeles godt, gutter! :-D :-P ), samtidig med at han virker utilfreds med, at et nyt "nittetællerlokomotiv" fra McK ikke kan køre på hans legetøjsspor, mens en anden åbenlyst mener, at McK lægger en "arrogant holdning" for dagen, når virksomheden for egen regning og risiko drister sig til at ville producere modeller udenom hans og andre AC-køreres ønsker. I gamle dage var retten til den form for kritik alene forbeholdt virksomhedernes aktionærer, men åbenbart har forholdene siden da ændret sig i en mere demokratisk retning. Der foreligger naturligvis altid den mulighed, at folkene bag McK rent faktisk foretager sig noget, citat: "meget dumt", men det må dog også formodes, at McK trods alt ikke har været så ubegavede, at de ikke har foretaget en økonomisk konsekvensberegning af MX-projektet, som viser et andet resultat end kritikerens egen konsekvensberegning. Den beregning kunne det i øvrigt være ganske interessant at se for både McK og for os andre. Ellers virker udtalelsen jo en smule u-underbygget.

Men nuvel. Måske knækker McK halsen på at ville højne modelstandarden, og måske viser det sig, at alle AC-folk kører på R1-spor og dermed vitterligt er den uundværlige guds gave til modeljernbanehobbyen og producenterne, som de så ofte gerne selv giver udtryk for at være. Men blot fordi man har en stor markedsandel, er det jo ikke ensbetydende med, at man også har ret, så vi får se ...


Med venlig hilsen
M:-)rten

McK

af Thomas Petersen, 12/7 2017, 06:52 (2482 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

At du ikke har fanget, at Trix' R1-spor blot er en AC-klon, men tror at det er et normalt DC-spor, kan jeg ikke gøre for.... Hvis Peco, Tillig, Weinert, Atlas, Shinohara m.fl. (dem der ser ser "anderledes" ud) havde fremstillet AC-spor...


Der er ingen grund til at være nedladende. Vi har tydeligvis forskellige holdninger, og det er helt ok. Jeg har blot forklaret hvordan jeg gjorde og delt min holdning. Det er altså ikke et angreb på McK.

Derudover må jeg sige, at det er forfriskende med kommentarer her i tråden fra dels en person, der giver udtryk for, at FREMO er præget af topstyring, druk og for meget "nittetælleri"


Det var nu ikke mig, der skrev det!

Slut herfra!

Thomas

McK

af Steff, 7/7 2017, 11:11 (2487 dage siden) @ Bent Larsen

Kære Bent Larsen m. fl.

Jeg skal her (næsten) hverken tage stilling til AC eller DC, fabrikat, målestoksforhold eller andet, men konstatere, at McK helt klart melder ud, at AC (altså med slæbesko og ændret hjulprofil etc.) ikke vil blive gjort til genstand for fabrikation af den kommende litra MX.

Som jeg forstår det skrevne, vil McK i fremtiden ikke ændre på en model til fordel for, at kunne anvende den i en AC udgave for radius 1 (R1), HVIS det går ud over den modelrigtighed DE (altså McK) ønsker for DERES udgivelser. Og det er da klart sprog og til at forholde sig til. Og det har efter min mening intet som helst at gøre med at tilgodese eller favorisere et fabrikat eller andet. Det er en konstatering, at visse modeller bare ikke kan fremstilles til den standart McK ønsker, hvis den altså skal kunne befare R1. Ikke andet. Og det har jo i sidste ende noget at gøre med teknik og ikke mindst økonomi i forhold til McK ønskede modelrigtighed. Og DET er der vel ikke noget forkert i?

Det er jo desværre heller ikke en ny diskussion m.h.t. radier på modelbanen, altså hvor meget skal der gås på kompromis med, når udtrykket ”modeljernbane” anvendes. Jeg måtte allerede i 1966/67 konstatere, at de nye og flotte dengang ”modelrigtige” TEE vogne (26 meter gruppen mv.) fra TRIX (Röva, senere Roco) voldte større problemer på mit dengang almindelige Märklin anlæg med metalskinner. Vognene hang ud over skinner i kurver og afsporedes (selv med ombygningssæt med hjul og koblinger). Og så viste det sig alligevel, at TRIX vognene ikke var ”modelrigtige”, men at 1:87 var bøjet til ca. 1:100 (ca. 26 cm). Det vil sige, at ligesom de efterfølgende Märklin TEE vogne (24 cm), var det et fuldstændigt misk-mask af målestoksforhold, for at få det til at se OPTISK korrekt ud. Men gradvist blev skinneradier hos indledningsvis DC producenterne og senere AC større og større NETOP a.h.t. målrigtigheden. Men Märklin vedblev med at prøve at tilgodese egne kunder med R1 radier og det var der da god økonomi i. Men igen et misk-mask af forskellige målestoksforhold for at få lokomotiverne til at køre, de store hjulflanger bl.a. Og meget vognmateriel måtte ændres med afskårne trin, aftagelige sideskørter, uforholdsmæssig stor sideforskydelighed i vognaksler o.s.v.

Men kravet til modelrigtighed er vokset og derfor kan flere og flere DC fabrikaters, især personvognsmateriel, ikke mere anvendes på R1. Og nu altså også for lokomotivernes anvendelse.

Der er sikkert mange årsager til, at der stadig er mange AC anlæg med R1 radier, men ligesom jeg måtte tilpasse mig med min bils forurening, for kørsel i visse byer (er skiftet ud med en, hvor babyer og frelste kan trække vejret via udstødningen) må en del AC kørere tilpasse sig deres anlæg, hvis de ønsker at benytte andre fabrikater end Märlins egne produkter. Og selv her er der kommet begrænsninger.

Altså, McK er åbne og yder en god service ved at fortælle, hvor deres materiel har deres begrænsninger ved anvendelse på R1. Det er da langt bedre end at fremstille noget, der hverken er fugl eller fisk og som alligevel giver problemer.

Det er for resten lidt over 50 år siden at R1 problematikken startede, såååå:-( :-( :-( !!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Er selv uden om disse problemer, selvom en del Märklin grundmodeller er anvendt, spor 1;-) ;-)

McK

af Bent Larsen, 7/7 2017, 11:49 (2487 dage siden) @ Steff

Hej
Jeg har aldrig brokket mig over f. eks. McKs ME selv om jeg kun har R1, for der står jo klart " kan " køre på R 36, det kunne den så ikke rigtig, jeg skiftede hjulene tik Märklin nu kører den fint på R1, men at der ikke er sat hjul på Ardelt med flanger der kan nå strømoptaget i bunden af englænderne har ikke noget med R1 at gøre.
vh
Bent Larsen

McK

af Steff, 7/7 2017, 12:18 (2487 dage siden) @ Bent Larsen

Kære Bent Larsen

Mit svar eller skriveri tager udgangspunkt i:

Hej
Nu er der da ingen der kan være i tvivl om McKs holdning til modeltog især AC.
http://mck-h0.dk/nyheder/

Det er DET jeg forholder mig til. Altså den kommende litra Mx, samt lidt historik, ellers intet som helst andet!

Dette du skriver her under i et svar til mig:

Hej
Jeg har aldrig brokket mig over f. eks. McKs ME selv om jeg kun har R1, for der står jo klart " kan " køre på R 36, det kunne den så ikke rigtig, jeg skiftede hjulene tik Märklin nu kører den fint på R1, men at der ikke er sat hjul på Ardelt med flanger der kan nå strømoptaget i bunden af englænderne har ikke noget med R1 at gøre.
vh
Bent Larsen


er faktisk hér og i min interesse ganske ligegyldigt. Det er det jo så desværre ikke for dig, dine problemer med nogle lokomotiver og jeg forstår da næsten dine frustrationer. Det er noget historie med nogle tidligere udgivne modeller du må tage med McK eller andre. Men det viser jo igen med al tydelighed, at der er et problem med R1 og Märklins skinneprofiler mv. for andre fabrikater end Märklins egne og også dette med modifikationer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

McK -Radius 36?

af Gæst, 7/7 2017, 13:15 (2487 dage siden) @ Bent Larsen

Jeg forstår ikke helt, troede at Mck´s produkter var til minimum Radius 42 men nu bliver der omtalt Radius 36.

McK -Radius 36?

af Bent Larsen, 7/7 2017, 13:54 (2487 dage siden) @ Gæst

Hej
Det er også rigtigt at McK skriver R42 med en tilføjelse for ME kan køre på R 36. jeg har prøvet M 5120 det kunne den også, men her er det MX, og her er har McK så valgt lok. som er modelrigtigt og derfor er langt fra NEM 340, og sådan et det.
vh
Bent Larsen

McK -Radius 36?

af henho, Ringkøbing, 14/7 2017, 22:10 (2480 dage siden) @ Bent Larsen

Nu hører det med, at den forkætrede NEM 340 altid har været ugleset blandt modelbane entusiaster, da den ikke hører under det oprindelige idé-grundlag for MOROP, nemlig at definere standarder for spor H0 (senere også N), idet NEM 340 IKKE handler om 1:87; men om Märklins version af H0. (Bl.a. pufferhøjde, hjulafstand, vogn-længder og læsseprofil er ikke 1:87.)

--
Med venlig hilsen

Henrik

McK -Radius 36?

af Bent Larsen, 15/7 2017, 09:12 (2479 dage siden) @ henho

Hej
Ja det er da rigtig det er en norm for Mærklin, der mangler desværre et mål for mim. flangehøjde.
vh
Bent Larsen

Avatar

McK

af CCS ⌂, 7/7 2017, 19:04 (2487 dage siden) @ Bent Larsen

Det er utroligt befriende at McK melder klart ud og jeg er enig.
Grundet krav fra køberne, vil vi fremover se det rullende materiel blive mere og mere nøjagtig i forhold til forbilledet og det kræver at skinnedelen følger med.
Femtiden bliver, at producenterne enten producere for DC eller AC.

//Bjørk

McK

af HLA07 @, 17/7 2017, 11:34 (2477 dage siden) @ CCS

Fint, saa kan jeg vaelge to ting, goere mit hus stoerre, eller modeljernbanen mindre.

McK

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/7 2017, 12:12 (2477 dage siden) @ HLA07

Fint, saa kan jeg vaelge to ting, goere mit hus stoerre, eller modeljernbanen mindre.

Jeps, for dig er der desværre kun de to valgmuligheder. Dog vil du muligvis nogle år endnu kunne opstøve noget brugt materiel, der passer til dine skinner, ligesom det er tilfældet med f.eks. Trix Express.

Med venlig hilsen
M:-)rten

McK

af Bent Larsen, 17/7 2017, 17:54 (2477 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej
Ja det går jo nok den vej, men jeg tror nu ikke det er for en lille dansk farbrikant melder ud som han gør, at Trix og andre DC farbrikanter af små kurver stopper her og nu.
Vh
Bent Larsen

McK

af Lennart H, 26/8 2017, 18:42 (2437 dage siden) @ Bent Larsen

Har ikke helt fulgt med hen over sommeren. Det er først nu jeg ser udmeldingen fra Mck. Jeg snakkede engang med Peter ( fra MCK ) ved en messe, så jeg kender godt hans følelser for Ac folket. Jeg er heldigvis ikke så nem at fornærme :-) Jeg er ikke overrasket over hans beslutning og selv om jeg selv kører AC, så forstår jeg det udmærket. Han gav mig en grundig forklaring på hvor svært og dyrt det var at udvikle AC udgaver, når nu detaljegraden er så væsentligt for både ham og de fleste kunder.

Det har jeg tænkt over siden, og derfor har jeg heller ikke noget imod at betale noget mere for mine Ac lokomotiver, hvis det er det der skal til.

Helt at udelukke os der kører med Märklin skinner, håber jeg ikke sker og jeg tror egentlig at man bare skal læse imellem linierne og forstå, at han bare vil sende kraftige signaler ud til AC kunderne om at skifte skinner :-)

Men jeg har efterhånden 30 personvogne og flere lokomotiver fra Mck , som kører uden problemer. Min Me 1502 som jeg lavede en tråd om for et halvt års tid siden, fordi den skrumlede igennem sporskifterne, er helt i orden nu, og er klart mit bedste lokomotiv. Det viste sig at "klumpen" som højtaler og kurve sensorerne sidder i, var løs og ramte derfor midterederne. Altså var det ikke skinnerne der havde skylden.

Mvh Lennart

McK

af Bent Larsen, 26/8 2017, 20:01 (2437 dage siden) @ Lennart H

Hej
Jeg er da heller ikke fornærmet, og har da også lidt McK modeller, skifte skinner vil jeg ikke, så nøjes jeg med der kan køre på mine skinner. Som jeg læser hjemmesiden så laver Peter en kovending fra den 6 til den 12, og kommer med en undskyldning til AC folket. De få AC lok. der kommer til salg skal nok blive solgt også til dem der kører R2, de satser nok på det går nok med den sidste cm.
vh
Bent Larsen

McK

af Thomas Jespersen @, 26/8 2017, 20:59 (2437 dage siden) @ Bent Larsen

Jeg har lige haft en Märklin 37127 hollandsk type 1200 til at stå på henholdsvis en 360mm og en 420mm radius og forskellen i boggiernes udsving er faktisk så lille at den er ubetydelig.
Problemet tror jeg ligger i at der er nogle der har gamle M-skinner på anlægget og de kan være både vind og skæve og det kan ingen producenter gardere sig imod.

Märklin har også ændret deres hjulprofil flere gange. I starten af 1950´erne og omkring 1974, begge gange er flangerne gjort mindre. Märklinhjul lavet efter 1974 kører faktisk glimrende på Tillig Elite Code 83 spor bortset fra den ikke er isolerede.

Thomas

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak