ROCO NSB Di 3 - grønt design

af cm, 7/8 2013, 14:15 (4141 dage siden)

God eftermiddag!
Jeg har forsøgt at fastlægge perioden for min Di 3.641 NSB (Den norske MY'er). Jeg har naturligvis checket på Materieldatabasen, men kommer ikke lige videre med præcist fra hvornår til hvornår lokomotivet fremstod som modellen.

Det er af NSB sat i drift den 2. juli 1960 og er overtaget af en FN organisation i 2001 og sendt til Kosovo af UNMIK.

641 var ligesom de danske lokomotiver (MY) med akselfølge (A1A)'(A1A) -og ikke som de fleste andre norske MY'ere C0'C0'. Desuden ses det, at luftindtaget / blæserne, var af en anden konstruktion end DSB's

Nogle steder er effekten angivet 1750 HK, andre steder 1775 HK. (At sammenligne med de danske MV'ere)

Var de norske lokomotiver fra NSB grønne efter at de var røde? Og hvornår skiftede man design fra rødt til grønt - eller evt omvendt?

Jeg vil være taknemmelig om en "rundsnudeekspert" kan hjælpe mig videre med dette...

[image]

mvh
Chr

--
[image]

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Mads Olesen @, 7/8 2013, 15:30 (4141 dage siden) @ cm

Hej Chr

Interessant spørgsmål du stiller der - det kan blive temmelig omfattende at svare på.
Må jeg ikke henvise til det nummer af Dansk Jernbaneklubs tidsskrift "Jernbanen"
fra engang i 2004 (jubilæumsåret for MY i Danmark). Dette år var der et nummer af bladet der udelukkende omhandlede NOHAB lokomotiver og deres afstikkere.

Men kort fortalt: Det design din 641 har, er der 6 stk Di3 der har haft.
Di3 602 (Demomaskinen), samt 622, 623 og 641-643.

Serieleverancen fra og med 603 var også grønne, men uden stribe.
På et eller andet tidspunkt blev maskinerne leveret brune med stribe - små
og store vingehjul forekommer.

Senere kommer et "mellemdesign" der ikke var så udbredt, inden alle maskiner på
nær 610 og 612, blev lakeret i nydesign som var det seneste.

mvh

Mads

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Willie Garvin, 8/8 2013, 08:49 (4140 dage siden) @ cm

Grimstrup har faktisk begået en film om lokomotivernes engagement i Kosovo, og den kan du se et klip fra her: http://www.youtube.com/watch?v=BvlX0L9FQVQ - af dem fremgår det, at de optræder i det brune design.

Såvidt jeg husker, optræder der ingen Di3 i grønt, om end materiellet skam er spraglet nok, da det kommer fra både NSB,SJ og DB.

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Peter H, Nærum, 9/8 2013, 12:45 (4139 dage siden) @ cm

Hej cm

De eneste grønne di3'ere der fik hvid stribe var 602,622,623 og de tre 641-643,sidstnævnte gearet til 140km/t (di3b).

Øvrige di3 leveret indtil 1960 blev blot grønne, uden hvid stribe. At kun nogle af de grønne fik hvid stribe, har højst sandsynligt noget at gøre med, at disse maskiner er 18900mm lange som DSB's My. Alle øvrige di3 er 30cm kortere, dvs 18600mm.

Di3.622,623 og 641-643 var oprindeligt bestilt af VR, de finske statsbaner omkring 1958, ordren blev desværre annuleret da maskinerne var mere eller mindre færdige. VR ønskede en højere gearing, di3.622 og 623 nåede man at omgeare som NSB alm di3'ere.

I 1962 - er jeg ret sikker på - indførte NSB det de kalder gammeldesign, altså en ny rødbrun farve med "cremegul"- farvede striber. En ny serie di3 med numrene 624-629 leveret i 1965 leveredes i gammeldesign.
MEN om denne serie di3'ere var de første i de nye farver, er jeg ikke 100% sikker på,for nogle af de ældre grønne kunne jo tænkes, at være blevet ommalet i perioden 1962-1965! Måske kan nogen svare på det?

På NSB's di3 er to af de fire køleventilatorer dækket til med et "gitter" øverst.Så ventilatorene gemmer sig nedenunder. Jeg er ikke helt sikker på hvad denne anordning går ud på, men det har vist noget gøre med det kolde klima der hersker i Norge om vinteren.

Mvh

Peter H

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af cm, 9/8 2013, 14:19 (4139 dage siden) @ Peter H

Tak for svarene.

Jeg har muligvis et mindre design-problem eftersom den grønne udgave med hvid stribe synes at være epIII og mine vogne nok nærmere epIV. Det kan jeg vel lære at leve med.

På billedet er min norsk/svenske stamme oprangéret med A2, B3, BF (NSB) og B5L (SJ), som nok er mere sansynlige i epIV.
Lokomotivet er som tidligere nævnt fra ROCO - vognene alle fra NMJ.

[image]

mvh
Chr

--
[image]

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Peter H, Nærum, 10/8 2013, 12:44 (4138 dage siden) @ Peter H

Jeg mener at den sidste grønne di3 blev malet over, i den rødbrune farve ca. 1971.

Så din grønne di3 med vogne i gammeldesign er næppe helt urealistisk!

Mvh
Peter H

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Holger Sørensen, 10/8 2013, 16:03 (4138 dage siden) @ Peter H

Iflg den norske bog om Di3 af Ståle Næss er den sidste grønne Di3 omlakeret i slutningen af 1960-erne.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Peter H, Nærum, 10/8 2013, 19:51 (4138 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej Holger

Ok så gik det lidt hurtigere med, at få den sidste grønne konverteret til gammeldesign, end mit "vistnok":-)

Mvh

Peter H

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Holger Sørensen, 30/8 2013, 10:51 (4118 dage siden) @ Mads Olesen

Hvad tænker Du specielt på?

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Mads Olesen @, 30/8 2013, 15:08 (4118 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej Holger,

jeg tænker herunder på flere punkter :

Farven. Jeg mener 602 i grøn skal have striber ala 622-623 og 641-643. (de 5 finske)
Jeg har aldrig set et billede af 602 i helgrøn uden striber, og hvis det
har forekommet, har det været en kort periode.

De øvrige Di3, undtaget 602 og de fem "finske" var jo kortere, og tilmed
leveret i enten helgrøn eller senere brunt.
Måske havde 602+de fem finske den afvigende farve for at indikere den større længde, hvilket kan have haft betydning ved remiser og værksteder. Men det er mit GÆT.

Jeg ved godt NMJ har lavet en model af 602 i helgrøn, men det er altså ikke nok
dokumentation for mig.

Sneplov. Det er vist et fåtal af grønne Di3 der har haft Nordlandsploven..

Fabriksplade. Placering af denne er forkert. På 602 skal den sidde som på 1101-1104.
Umiddelbart til venstre for den førerrumsdør der er til højre, når lok'et ses fra siden.

Stiger. Jeg er ikke sikker på at Di3erne, som grønne, havde det opbud af stiger som
modellen på billedet har.

Det kan godt være ovenstående er lidt nørdet, men sammenfattende skal det være min påstand, at research arbejdet er gået lidt hurtigt.
Man burde have valgt en Di3, som matchede bedre mht til farve og placering af fabriksplade. Eks. Di3 603.

Mvh

Mads

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Peter H, Nærum, 1/9 2013, 18:12 (4116 dage siden) @ Mads Olesen

Hej Mads

Di3 lokomotiver oprindeligt planlagt til VR i Finland var 622,623 og 641-643, alle fem var 18900mm lange. Alle øvrige di3 var 18600mm.

622 0g 623 nåede dog at få ombygget bogierne med tre banemotorer som de almindelige 18600mm di3'ere,de fik selvfølgelig også erstattet bredsporsbogierne med de almindelige.

Den oprindelige demo maskine, som blev til NSB di3.602, var også 18900mm lang.

Oprindeligt havde denne maskine 567B motor som My 1101-1104, men denne blev erstattet med en C motor, da NSB købte den af Nohab billigt, efter at have prøvekørt den i vistnok et par år.

Mvh
Peter H

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Mads Olesen @, 1/9 2013, 19:49 (4116 dage siden) @ Peter H

Hej Peter H og andre med interesse i Di3


Di3 lokomotiver oprindeligt planlagt til VR i Finland var 622,623 og 641-643, alle fem var 18900mm lange. Alle øvrige di3 var 18600mm.

Tja, det er jo rigtig nok, og vist også fremført mange andre steder.
En MY er også 18900mm, hvis det ikke også er præciseret.


622 0g 623 nåede dog at få ombygget bogierne med tre banemotorer som de almindelige 18600mm di3'ere,de fik selvfølgelig også erstattet bredsporsbogierne med de almindelige.

Jeg tror ikke 622 og 623 fik bogierne ombygget, det var nok snarere et spørgsmål om,
at de ikke var så fremskredne i færddiggørelsen, at de 4 bogier kunne leveres med 3 BM på hver bogie. Nohab 2402 (senere Di3 643) var i Finland på egne bogier. Det var kun nødvendigt at ændre på sporvidden.

Oprindeligt havde denne maskine 567B motor som My 1101-1104, men denne blev erstattet med en C motor, da NSB købte den af Nohab billigt, efter at have prøvekørt den i vistnok et par år.

Så sandt så sandt... Men er der dokumentation for dette. Altså en anden end den der står i de Norske bøger. Det ville jo svare til at DSB efter et par års drift havde sat de 5 567B motorer ud.

Mads

ROCO NSB Di 3 - grønt design

af Peter Christensen, 19/10 2022, 18:23 (781 dage siden) @ Peter H

Oprindeligt havde denne maskine 567B motor som My 1101-1104, men denne blev erstattet med en C motor, da NSB købte den af Nohab billigt, efter at have prøvekørt den i vistnok et par år.

602 har aldrig haft en B-motor.
Bare på diverse fotos af motoren fra de første år - der er runde dæksler til skylleluftkanal og krumtaphus.
Dette er en klar indikation på at stativet er af C-modellen.
Lad mig side det sådan: det er en noget speciel motor, som 602 fik fra levering.
Med stor sandsynlig den eneste af den art i hele Europa til jernbanemateriel......
EMD producerede denne type motor fra 10/53-5/54.

Det er rigtigt at NSB senere købte 602 (den var kun på en lejeaftale indtil købet).
Forløbet heromkring + prisniveau er angivet i Jernbanen no. 6 2004.
Meeen, jeg vil ikke kalde købet "billigt".
Helt generelt, så betalte DSB mindre for deres My end NSB gjorde for deres Di3. Prisforskellen kan ikke alene forklares med 2 ekstra banemotorer, så "noget" andet må jo være årsagen. F.eks. anderledes betalingsbetinger end DSB og mindre serier.

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak