Go´aften Christian.

Jeg ved ikke om jeg har indsigt, men langt de fleste større overførsler skete i såkaldte "materieltog". Det vil sige, at det ønskede materiel kørte i en speciel lagt plan, altså ud over de tog, der var optaget i publikumskøreplanen og TK.
Materiellet kunne så "køre dødt" (ikke arbejdende) hvis det var en maskine det drejede sig om. Eller også kunne man anvende maskinen som forspandsmaskine i et plantog.
Ved dampmaskiner, skulle denne være afkoblet, hvis den kørte "død" (kold) og ikke for smøredamp (med damptryk på kedlen og et sæt personale). Og kørte maskinen afkoblet måtte hastigheden ikke oversige den i TIB foreksrevne hastighed p.g.a. den manglende afbalancering.
Jeg har set, at personvogne, der skulle overflyttes/og eller til revision/reparation, af og til er blevet hængt bag på en ordinær stamme. Men jeg kan IKKE errindre om den har været aflåst. Men jeg synes at kunne huske at vognen(e) var aflåste, da der jo normalt var det antal vogne i stammen som nødvendigt. Og så slap man normalt for rengøring ved ankomststationen. Og som personvogn talte jo en CRS. Den havde jo bare en mulighed for at kunne manøvrere en motorvogn,
Jeg er lidt usikker her, men er mener at have fået fortalt, at bl.a. CRS har været anvendt som almindelig vogn i en togstamme med enten en motorvogn eller en damper som toglokomotiv. Her var så kun førerrummet aflåst.
Summa sumarum, der var næsten "frit valg på alle hylder", for det var de praktiske, nemme og fornuftige løsninger, der talte i den daglige drift.
Men det kan da være, at en læser ligger inde med noget reglementarisk, der kan kaste mere håndfaste informationer for dagen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godaften!

I disse dage, hvor en smuk styrevogn - F 2010's CRS - er kommet på hylderne, så spørger jeg her - og ikke lige i første omgang på "Jernbanehistorisk Forum" om følgende:

Hvis en styrevogn - f.eks CRS - skulle flyttes med brug på en anden strækning for øje - altså flyttes med et alm plantog - f.eks MX og et par vogne - fra f.eks Fredericia til f.eks Tønder... blev samme styrevogn så åbnet - og benyttet af almindelige rejsende under "flytningen" - eller var vognen aflåst og passagérerne dermed henvist til de i "den ordinære del af toget" oprangérede vogne?

Håber en eller anden med indsigt i dette kan oplyse om det...

mvh
Chr

-----------------------------

På Hareskovbanen var togene jo normalt (udenfor myldretiderne) oprangeret som Mo + styrevogn (Crs/Cls og sidst Bhs), men her var det meget almindeligt, at Mo´en - der jo var "tjenestegørende" (læs: Personførende) ikke blev låst op førend alle pladser i styrevognen var besat. Dette var både af rengøringsmæssige årsager, men også for ikke at skulle billettere i begge vogne (måske først med etablering af overgang mellem vognene eller "bare" skulle passere en ubehagelig overgang. Evt. måtte man nøjes med at billettere i hver af vognene ved hvert andet stop.

Hvis vi så oven i købet taler om en "tom" vogn, der bare skal befordres, og måske er anbragt et andet sted i toget (med et par andre vogne imellem), er der næppe nogen tvivl om, at den har kørt ubenyttet.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn---slangerup-banen---ksb

Go´ formiddag her på årsdagen for Danmarks befrielsesaften 4. maj 1945.

Spørgsmålet om anvendelse af de 79 stk. CR/CRL/CRM/CRML/CRS vogne udenfor den egentlige anvendelse i Mo fremførte tog som ”LEDNINGSVOGNE”, altså i forbindelse med enten en Mo i hver ende eller en styrevogn, synes mangfoldig og specielt efter 1962, hvor litra CL i stor stil fik styreledninger fra CRM(L) vogne. Antallet af vogne i alt med styreledninger A, B på et hvis tidspunkt var ca. 60 stk. og ca. halvdelen fik yderligere C styreledninger.
Ud af de 21 ombyggede vogne til CRS fik 12 vogne omkring begyndelsen af 1960´erne afmonteret deres udstyr og anvendt som almindelige CR vogne i lokomotivfremførte tog mv. (som OGSÅ kunne være Mo fremført som ”toglokomotiv).
Kun ca. 9 vogne fik ikke hverken A, B eller C styreledninger og af dem var ca. 4 stadig med åbne endeperroner ved deres udrangering.
Da antallet af vogne med A + B var relativt stort MÅ disse vogne også af og til have gjort tjeneste i tog med almindeligt lokomotiv/motorvogn og hvor der ej behøvedes styreledninger. Før 1960 dog i begrænset omfang, da der jo var "rigeligt" med andre vogne til rådighed. Men som skrevet, skete der i begyndelsen af 1960´erne en ændring i og med fjernelsen af ledningsudstyret fra en del vogne. Samtidig hermed, overgik CR litra generelt til at blive anvendt som forstærkningsvogne op til søn- og helligdage eller ferier mv.
Derfor sås især på Sjælland ofte togstammer med damp og CR materiel. På Nordvestbanen er set både litra C, E og P med ret stort antal CR vogne og litra D med en enkelt eller to CR i et Mo løb. Ligeledes blev CR vogne anvendt i tog med gennemgående vogne til privatbanerne, f. eks. ØSJS og LJ. På Slagelse – Næstved sås P 917 ofte med CR materiel + CPE mv.

Modelmæssigt betyder det altså, at man, sagtens kan anvende CRM vogne med eller uden styreledninger i en almindelig togstamme, mens man nok lige skal afmontere gitre, sneskærme og fløjte mv. på fronten af CRS, hvis ens ”epoke” er efter 1960´erne og frem .

Men igen, har man lyst til at vide mere – foruden Tommys materielsider – kan med fordel læses Lokomotivet nr. 1, 9 årgang, august 1993, ”DSB litra CR, de første nærtrafikvogne med bogier”, Jernbanemuseets venners årsskrift 2000 ”Ledningsvogne til brug for tog fremført af MP/MO/MK-MK typen” og Banebøgers 1. og 2. udgivelser om persontogsmateriellet. Billedinspirationsmæssigt kan anbefales ”Danske Damplokomotiver – som jeg så dem” af Kai Mose Nielsen og ”Kulrøg og dampslag” af Hans Gerner Christensen, Arne Kirkeby og Ole Winther Laursen. Og så har jeg sikkert glemt et par stykker eller to med yderligere billeder af CR type anvendt i almindelige tog.
Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Man har vel lys i vinduerne i aften ik´?

Er engang i min barndom en aften stået på et tog i Allerød, trukket af Mx efterfulgt af en aflåst CRS, en HFHJ "Cl"-vogn og så den sædvanlige stamme med Cle-et antal Cl og Al til slut. Det var før august 1962. hilsen Lars.