Da Signalposten gik ind, hvad skete der så med evt. arkivmateriale ? Jeg tænker her på tilsendte, men aldrig eller kun delvist publicerede artikler?
Det var ikke stofmangel, der prægede bladet, så der må have ligget en del, og der ses også nogle artikelserier, som aldrig blev færdige.
/Jan
af Erik V. Pedersen 
, 28/1 2013, 11:31 (4116 dage siden) @ jaer
Da Signalposten gik ind, hvad skete der så med evt. arkivmateriale ? Jeg tænker her på tilsendte, men aldrig eller kun delvist publicerede artikler?
Det var ikke stofmangel, der prægede bladet, så der må have ligget en del, og der ses også nogle artikelserier, som aldrig blev færdige.
/Jan
----------------------
Hej.
Som den eneste og den sidste af tidsskriftet SIGNALPOSETN´s seneste redaktion, er jeg måske den, der kan / burde kunne kaste en smule lys over spørgsmålet.
Her må det vel først og fremmest huskes, at SIGNALPOSTEN var et privat-udgivet blad. Som Ulf Holtrup (næsten) altid skrev: Det var hans "hjertebarn". Det har vel derfor i høj grad været Holtrup´s familie, der har forestået boets afvikling, og dermed er der næppe andre, der ved så meget mere om denne del af bladets afslutning. I øvrigt var bladets udgivelse jo standset inden Holtrup´s død, så han kan/kunne jo også selv have skilt sig af med det materiale, der ikke længere var aktuelt.
Mængden af arkivsager/uafsluttede artikelserier ??? Der var nok uafsluttede artikelserier, men her har flere af de manglende afsnit sikkert heller ikke været skrevet. Det var i de sidste år et stadig stigende problem, at få sådanne serier afviklet, efterhånden som redaktionsmedlemmerne gav op pga. deres alder, eller helt gik bort.
Overskudslageret af blade blev -som jeg erindrer det- overdraget en vore veteranbaneklubber til salg til fordel for klubbens/foreningens drift, og fotosamlingen (papirfotos og negativer) blev overdraget til Jernbanemuseet.
----------
Dette er vist, hvad der er at sige til ovenstående spørgsmål.
Erik V. Pedersen
www.evp.dk
Tak for svaret, der desværre nok er som "frygtet".
Det var helt klart Ulf Holtrups "barn", med virklige gode artikler, og derfor havde jeg måske en forhåbning om, at stoffet var gået til eksempelvis DMJK/JS.
/Jan
Tak for svaret, der desværre nok er som "frygtet".
Det var helt klart Ulf Holtrups "barn", med virklige gode artikler, og derfor havde jeg måske en forhåbning om, at stoffet var gået til eksempelvis DMJK/JS.
Hvis ikke stoffet kom i SP retunerede UH det selvfølgelig til forfatteren - det var før email osv. UH var meget omhyggelig med den slags.
I tilknytning til UTJ kan jeg tilføje, at tiden var en anden og høflighed og aftaler blev overholdt.
De fleste manuskripter var normalt håndskrevne, men en del blev dog også afleveret maskinskrevet.
Når redaktøren (Holtrup) havde fået det "sat" på sin skrivemaskine og korrekturen godkendt af forfatteren, blev hele det oprindelige manus tilbagesendt. Det samme gjorde eventuelle illustrationer og billeder.
Da bladet lukkede, blev tidsskriftet Lokomotivet gjort opmærksomme på, at alle artikler eller dele deraf, var tilbagesendt og kun Holtrups egne ting forblev i Brønshøj. Men bladet kunne selvfølgelig trække på informationer fra disse.
Lokomotivet - og sikkert også Jernbanen og Togfløjten - har så fra de "gamle forfattere" fået halvfærdige artikler eller hjælp i anden anledning herfra. Så det er min klare opfattelse, at ingen artikler fra udefrakommende lå i Brønshøj og at artikler eller dele deraf fra andre er blevet anvendt, f. eks. i bogen om de Sjællandske Damplokomotiver etc.
Holtrups billedarkiv blev overgivet til Danmarks jernbanemuseum.
Hvad der er sket med de andre skribenters arkiver og billder ved jeg ikke nøjagtigt, men de fleste kom i "gode" hænder og der er således ikke noget at frygte, heldigvis.
Fortsat god dag!
Steff
af Erik V. Pedersen , 30/1 2013, 13:39 (4114 dage siden) @ Steff
Hej.
Jeg kan kun tilslutte mig de to sidste "ærede talere" og deres udsagn.
---
Nu er det jo altid et spørgsmål, hvor dybt der skal graves i besvarelsen af et "rimelig enkelt" spørgsmål, -derfor mit første korte svar. Her er både UTJ´s første, korte og Steff´s længere supplerende svar meget dækkende, for det jeg ikke fik nævnt.
---
Når Holtrup modtog et oplæg til en artikel eller lign. "udefra" (mit første svar gik nok nærmest på "dagligdagen" redaktionen indbyrdes), blev den gennemlæst og taget stilling til. Som ganske rigtigt anført, blev materiale, han ikke kunne/ville benytte, returneret straks eller i det mindste hurtigt.
Herefter blev artiklen indtastet og udskrevet i spaltebredde -med indsatte fotos- på hans tekstbehandlingsanlæg (Olivetti), og sendt til forfatteren til korrekturlæsning, men samtidig med mulighed for forfatterens tilføjelser/afkortninger/rettelser, i den tekst, han havde skrevet for nu kortere eller længere tid siden, og nu genlæste med lidt andre øjne (det kender sikkert alle, "der skriver"). Ved tilbagekomsten af disse korrekturer, blev alt rettet m.v. og kunne nu enten anvendes direkte eller -efter nogle forfatteres ønske- fremsendes til endelig godkendelse. Først så blev bladet sat op til trykning.
Herefter er det også rigtigt, at alle forfattere fik deres oplæg med illustrationer og det hele retur, i breve (til "fremmede" forfattere) og på redaktionsmøderne (redaktionsmedlemmerne). Der var således ikke noget egentligt tilbageværende arkiv, på det område.
Det jeg tænkte på som (arkiv-)materiale, der lå tilbage, var det materiale Holtrup havde liggende endnu ubenyttet, da han traf beslutningen om at lukke bladet.
Her er jeg også overbevist om, at laaangt det meste er blevet returneret til de pågældende forfattere/indsendere. Som nævnt i første svar, -mængden af "interne" henliggende artikler, var til at overse -- de måtte på det sidste "hives" ud af de resterende redaktionsmedlemmer til øjeblikkeligt brug.
Det har derfor kun været ganske småt med egentligt bladmæssigt arkivmateriale.
Brevveksling/aftaler med LOKOMOTIVET kender jeg intet, eller i det mindste kun meget lidt til. Holtrup har sikkert nævnt et og andet dengang, men hvor meget husker jeg derom ???
Holtrups egne papirmæssige arkivalier har jeg allerede gjort rede for (Jernbanemuseet), og vedr. de mere "håndgribelige" effekter, har han sikkert både foræret ting væk, ligesom han også bortauktionerede nogle af dem i SIGNALPOSTEN af og til (skrevet uden at have læst alle årgangene igennem).
Erik V. Pedersen.
www.evp.dk