Roco og ÖBB Nightjet vognstammer

af Nordexpress, 23/12 2022, 14:10 (716 dage siden)
redigeret af Nordexpress, 23/12 2022, 14:30

Roco orienterer i netop modtaget nyhedsbrev om, at de er i fuld færd med at konstruere hele vognstammen af ÖBBs kommende ny Siemens Nightjet vogne, 2 siddevogne, 3 liggevogne, 2 sovevogne. Et prospekt vil blive udsendt til foråret.

Det er vel primært for at forsvare eget hjemmemarked, men vel lige så meget for at forsøge at holde Piko stangen. Piko har jo i samarbejde med den schweiziske importør Arwico bevæget sig op i Expert Plus klassen med en række helt ny SBB modeller.

Nu er pengene til modeltog måske godt knappe under energikrisen, men meget tyder da på, at de har brændt sig på paralleludvikling og markedsføring af ÖBB 1144.2 lokomotiverne.

Roco Besuch in der Konstruktion

Årsagen til, at der fokuseres på en boggi er, at Siemens ved præsentationen understregede de helt nyudviklede boggier i samarbejde med teknisk universitet i Graz, som er påtænkt at give en helt ny sovevognsoplevelse!

Roco og ÖBB Nightjet vognstammer

af MBRrail, 16/1 2023, 23:27 (692 dage siden) @ Nordexpress

Det er efterhånden en gammel nyhed med Nightjet stammerne ;-) Roco annoncerede det for snart to år siden https://www.roco.cc/rde/blog/post/obb-nightjet-rollt-auch-bei-roco-fleischmann-an1.html
Personligt er det en stamme jeg glæder mig meget til at den udkommer, da de i drift kommer til at køre til Hamburg.

Jägerndorfer har også meldt ud at de kommer med dagtogsversionen, altså Railjet "2" Så det er måske mere den kant de skal forsvare sig fra.

Normalt syntes jeg heller ikke om parallel udviklinger, men om Roco/Piko har brændt sig på det er ikke til at vide. Da Rh1044/1144 altid et eftertragtet lokomotiv og kan laves i utallige versioner, har det måske ikke været så dumt igen at hælde penge i en ny version fra Rocos side, om end timingen måske ikke har været heldig. Har selv to gamle 1044 fra Roco og den model kunne godt trænge til et frisk pust liv :-)

Mvh Marc

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak