Escadrille Saint Michel

af Niels Munch, 14/11 2022, 18:06 (500 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy,

Fine små anlæg. Den brune traktor er model af en benzin-elektrisk type, som Dick Kerr & Co. producerede i et antal af 100 stk. til War Department Light Railways (WDLR) under WW1:

[image]
To 40 hk Dick Kerr 600 mm benzin-elektriske traktorer i Ypres under WW1. Kilde: https://www.awm.gov.au/collection/C1001634 .

"Skyttegravsbanerne" spillede under WW1 en væsentlig logistisk rolle - de benzin-elektriske traktorer ikke mindst dér, hvor røgfanerne fra de små feltbane-damplokomotiver ellers ville kunne tiltrække fjendens artilleri.

Westinghouse byggede 100 stk. næsten tilsvarende, 45 hk benzin-elektriske traktorer til WDLR.

Hvorvidt nogle af disse køretøjer overlevede "Den store Krig", har jeg intet overblik over. Modeller af disse WW1-typer har været på markedet.

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak