Lille P

af Skott, lørdag 19. marts, 2022, 21:36 (66 dage siden)

Hejsa
DSB lille- P har altid været et ret specielt og interessant lokomotiv at betragte. Derfor har jeg tit tænkt i at det kunne være spændende med en H0-model af P125. Men det er nok næppe en model, der vil komme i industriel version. Men mon man ville kunne finde en eksisterende industrimodel som grundlag, der kunne fungere som donor?

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af K564, søndag 20. marts, 2022, 05:48 (66 dage siden) @ Skott

Godmorgen

Nej den kommer nok ikke som industri model. Den kan dog købes hos Lekbo. Det er en virkelig flot model.

Hilsner Keld

Lille P

af Steff @, søndag 20. marts, 2022, 09:47 (66 dage siden) @ Skott

Kære Skott ++

Om Felix-team skulle have fremstillet en "lille P" skal jeg lade være usagt, har dog ikke set et billede af den. For lige at gøre den færdig tror jeg, at du VIRKELIG skal ØNSKE dig den og være klar til både at VENTE og BETALE for den. Som alle særproduktioner koster den tid at tegne og fremstille, selvom det sikkert er blevet lettere med 3D print. Om prisen er høj ved jeg ikke, men det er jo ikke et "Kina-produkt", men helt og holdent fremstillet herhjemme.

Det ER jo en ret speciel model, sådan epoke II DSB/Privatbane, hvorfor det jo ikke er en der kørte mange af, Nordjylland og på Fyn og senere privatbanerne rundt omkring i landet. Men jeg giver dig fuldstændig ret i at den er speciel. Men igen spørgsmålet om det kan betale sig at fremstille den, da afsætningen muligvis er lille i forhold til en mere almindelig damper, DSB eller privatbane.

Jeg kender kun ET eksemplar som jeg havde et stykke tid og fotograferede på Næstved Modeljernebane Klubs (NMJK) anlæg til "Lokomotivet". Den blev fremstillet af den navnkundige modeljernbanebygger Jørgen Stürup ("Lyngby modeljernbane fabrik" med et stort smil), der nok mest er kendt for at "slæbe" MJ hobbyen videre fra cigarkasse modeller til ætset messing.

Herunder et billede af P´erne ved kulforsyningen på NMJK anlæg. Den var på daværende tidspunkt over 40 år gammel!
[image]
Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lille P

af Skott, søndag 20. marts, 2022, 10:06 (66 dage siden) @ Steff

Hej Steffen
Nej, jeg mindes heller ikke at have set/hørt at Lekbo skulle have lavet lille-P. Det var også mere det, at få en velkørende undervogn at bygge ud fra, der var grundlaget for mit spørgsmål.

Men virkelig fin model, du viste. Tak for kigget :-)

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af K564, søndag 20. marts, 2022, 12:20 (65 dage siden) @ Skott

Hej igen

Lenbo havde den med i Rødovre hal til Hobbymessen. Det var en rigtig flot model. Men man skal have tegnepungen med de store sedler frem.

Hilsner Keld

Lille P

af Skott, søndag 20. marts, 2022, 12:24 (65 dage siden) @ K564

Okay!
Ja, sådan er det jo nok altid, desværre. Også derfor jeg tænkte, man måske kunne finde en lille tysker/franskmand eller lignende, der kunne bruges som undervogn - i det mindste til dampmaskinedelen?

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Bo Dyja @, fredag 25. marts, 2022, 20:07 (60 dage siden) @ Steff

Hej Skott

Var på besøg i Slagelse Modeljernbane Klub en gang i 1980 og så den lille P-maskine i 1:45 som P.E.Jensen havde bygget, selvfølgelig syntes jeg det kunne være sjovt at bygge den, da den jo er et lille skønt lokomotiv.
Men ikke særlig anvendelig på et anlæg hvis ikke man køre epoken før 1948!
Så her er nogle billeder af den på mit anlæg, den kunne godt trænge til en gen maling og nye påskrifter, det var svært den gang at få dem så man prøvede selv at male dem, her uden held!
[image]
[image]
[image][image]

Venlig hilsen Bo Dyja

Lille P

af Jan K. @, fredag 25. marts, 2022, 23:17 (60 dage siden) @ Bo Dyja

Men ikke særlig anvendelig på et anlæg hvis ikke man køre epoken før 1948!

Jamen, jamen... du modellerer da virkeligheden og har selvfølgelig en jernbaneklub på anlægget? Du ved, for tosser der skruer og svejser på det gamle skrammel :-)

Når det gælder anskaffelse af materiel gælder alle kneb! :-D

Lille P

af Skott, fredag 25. marts, 2022, 23:41 (60 dage siden) @ Jan K.

Tak for billederne, Bo. Virkelig fin maskine, du har.
Min idé var faktisk, at maskinen skal være veteranmaskine, måske endda med dobbeltdækkervogne, hvis mine evner er til det ;-)

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Bo Dyja @, lørdag 26. marts, 2022, 08:13 (60 dage siden) @ Skott

Hej Scott

Det skulle vel ikke være vogne som dem her!

[image]

Det er nogle som jeg har fået for et par år siden,rigtige flotte vogne som man kan lave et lille veterantog af.
Takker også for Steffen Dreslers viden om farven på maskinen det var jeg ikke klar over!
Altid godt med ny viden om noget man havde troet bare var sådanne man havde lavet det!

De bedste hilsner Bo Dyja

Lille P

af Skott, lørdag 26. marts, 2022, 09:23 (60 dage siden) @ Bo Dyja

Lige præcis, Bo.
Må prøve kræfter med byggeriet af dem først. Det er nok klogest :-D

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Erik Olesen, søndag 20. marts, 2022, 13:00 (65 dage siden) @ Skott

Lille P

af bygger01, Herning, søndag 20. marts, 2022, 15:23 (65 dage siden) @ Erik Olesen

Når man ser det billede, så er det træls, at vi er endt med slæbesko'er

--
Jørgen Steffensen

Lille P

af Skott, søndag 20. marts, 2022, 18:43 (65 dage siden) @ Erik Olesen

Passer den ikke bedre til Lille-N? Akselafstand og huldiameter er nærmest lige på :-)

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Steff @, søndag 20. marts, 2022, 19:39 (65 dage siden) @ Skott

Godaften

Ikke for at være lyseslukker - og så er det jo op til den enkelte hvilken detaljeringsgrad man selv sætter og heldigvis for det - men styringen på modellen er med vingetap, hvor virkelighedens styring er med excentrik skiver (Busses stædige anvendelse af Allan-Trick styringen).

Ved godt vi er ude i insektformering:-)

Fortsat god søndag aften

Steff

Lille P

af Skott, søndag 20. marts, 2022, 23:03 (65 dage siden) @ Steff

Ja Allan styringen må man nok gå på kompromis med, desværre.

Jeg har dog fundet en bedre kandidat, skønt der så skal hukkes og skæres en del, nemlig Class BBII, der er et mallet tenderlokomotiv. Men her passer aksel afstanden præcis - Både BBII og Lille-P har en akselafstand på 1600 mm. Hjuldiameteren passer også rimelig godt: Ø1006 på BBII mod Ø1092 på Lille-P, hvilket vil sige ca. 1 mm i H0 i forskel.
Men gangtøjet er så ikke just korrekt.

Nogen, der har et bedre bud?

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Alliken @, mandag 21. marts, 2022, 02:07 (65 dage siden) @ Skott

Et skud lidt tågen: (jeg har ikke tjekke akselafstand og hjuldiameter) Fleischmanns T3/br 89
Bagerste drivhjul skal fjernes og så skal den umiddelbart forlænges bagtil for at få plads til løbehjulene.

Lille P

af Skott, mandag 21. marts, 2022, 06:32 (65 dage siden) @ Alliken

Virkelig godt bud. Her fås også den korrekte Allan-styring. Den skal da undersøges :-)

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Jan K. @, mandag 21. marts, 2022, 07:35 (65 dage siden) @ Skott

I Niels Jensens fremragende bog "Danske Damplokomotiver" er der (naturligvis) en tegning med mål og et foto.

Glæder mig til at se byggebeskrivelsen! :-)

Lille P

af Skott, mandag 21. marts, 2022, 09:10 (65 dage siden) @ Jan K.

Jeps - Den har jeg også gransket hyppigt :)

Jo jo - Nu skal der lige findes en maskine som udgangspunkt, så ser vi på det :)

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Steff @, mandag 21. marts, 2022, 09:56 (65 dage siden) @ Jan K.

Hvorfor ikke bruge originaltegningerne målmæssigt?

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/11057/viewmode=infoview/qsr=P/fc=2%3A822

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lille P

af Skott, mandag 21. marts, 2022, 12:44 (64 dage siden) @ Steff

Jamen, det er da også en langt bedre løsning ;-)

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Steff @, mandag 21. marts, 2022, 17:53 (64 dage siden) @ Skott

Lidt yderligere "Lille P" at se nogle detaljer på.

[image]
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Tegningerne findes tydeligere på "Jernbanekilder".

Lille P

af Skott, tirsdag 22. marts, 2022, 13:52 (63 dage siden) @ Steff

Det bliver jo bare bedre og bedre :-)

Tak Steffen!

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P

af Jens Kruse @, fredag 25. marts, 2022, 16:52 (60 dage siden) @ Skott

Jeg har en af Lekbos modeller af Lille P. Det er en flot og velkørende maskine til små tog

[image][image][image]

Lille P

af Steff @, fredag 25. marts, 2022, 17:17 (60 dage siden) @ Jens Kruse

Kære Jens

Tillykke med din model af "lille P", altid dejligt at høre når man er glad for sit køb og at modellen opfører sig "ordentligt".

Fandt lige et billede af din models forbillede fotograferet af James Steffensen på Nøl.

[image]

God weekend til dig (og alle i andre selvfølgelig)

Steffen Dresler

Lille P

af Skott, fredag 25. marts, 2022, 17:47 (60 dage siden) @ Jens Kruse

Tillykke med maskinen, Jens. Den er godt nok flot! Kan godt forstå, du er glad for den. Tusind tak for kigget.
Hvad måtte du bløde for den, hvis jeg må spørge?

--
Med venlig hilsen

Skott

Lille P + FARVE/MALING!!

af Steff @, fredag 25. marts, 2022, 21:09 (60 dage siden) @ Skott

Godaften til alle

Afstedkommet af den flotte spor 0 model af den lille P synes jeg at det bør være på sin plads lige at komme ind på farverne på den "lille P".

Helt afhængig af hvilken tidsperiode man ønsker at "køre" med sin model af en lille P, er farveskemaet nemlig forskelligt.

Da lokomotiverne i sin tid blev leverede til DSB-JF var de MØRKEBRUNE med zinoberrøde bufferplanker, altså også ramme og hjul!

Efter sammenlægning af de to statsbaner med en Maskinafdeling ændredes farven til den nye DSB standardfarve for damplokomotiver. På lille P var førerhus med undervogn og tender blank sort, kedlen, skorsten og dome MAT sort med blanke kedelbånd. Skorsten malet med sort asfaltlak (mat) og DSB slipset om skorstenen, egetræ indvendig i førerrummet (ca. RAL 1007).

Ved privatbanerne (billeddokumentation for KSB, andre har jeg ikke undersøgt) som DSB minus slipset.

Da jernbanemuseet (DSB) fik P 125 tilbage efter den havde fået en ydre opmaling, fik den af en eller anden grund malet hjulene røde. DET ER EN FEJL hvis man ser på det historiske.

Lille P har aldrig haft bremseangivelser påmalede, var først et krav fra 1960/61, hvor lokomotivets vægt også indgik i beregning af togvægten.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lille P

af Erik Olesen, fredag 25. marts, 2022, 23:53 (60 dage siden) @ Jens Kruse

Der er da noget fuldstændigt galt med den maskine.

Der er en kilometer luft mellem bogie og "tender" og bagerste trækhjul rør ikke skinnerne.

Lille P

af BenjaminA, fredag 01. april, 2022, 01:15 (54 dage siden) @ Skott

Hej Skott

Jeg ønsker mig også en lille P-maskine! Har prøvet at overtale Dekas til det, men det går virkeligt ikke særligt godt :-)

Men den findes også i spor 1 hos Tikøb, hvis det kunne friste:

[image]

Mvh
Benjamin

Lille P

af Skott, fredag 01. april, 2022, 06:47 (54 dage siden) @ BenjaminA

Hej Benjamin
Nej, det er nok desværre en lidt for specielt maskine til, at en industriel produktion vil kunne give overskud.
Flot maskine, men nok lidt for stor til H0 :-D

--
Med venlig hilsen

Skott

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak