Persontog på lille syd 1983-90...?

af Steff, 14/12 2015, 15:15 (3062 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Kære Jan
Jeg har ingen officielle planer, dem kan du nok finde på nettet, f.eks. Sporskiftet eller Rundremisen. Men jeg har nok alligevel noget absolut brugbart andet end planer, nemlig billeder fra perioden. Ikke mange, ikke altid bedste kvalitet, men billeder.
Persontogsmæssigt er der som jeg ser og husker det, ”frit slag på alle hylder” vedrørende traktionsform i begyndelsen af din ønskede periode (1983 ff.), altså både lokomotivfremførte- som motorvognssæt fremførte.
Det der faktisk gør denne periode spændende er jo, at du BÅDE kan anvende litra MY og MX og i gammel ”rødbrun”- som designbemaling, men med underhængt plov, som de fik i begyndelsen af 1980´erne. Og som du kan se af vedhæftede billeder, både med anvendelse af røde skiver over lanterne (slutsignaler) eller nyindbyggede lanterner som på den viste MX´er.
Oprangeringen var absolut ikke den største, men en standardstamme bestod af en styrevogn litra Bns mod nord (København) og to Bn, altså mod København Bns=Bn=Bn=Mask. Og det kunne altså BÅDE være My som Mx. Myldertidstog fra Kh via Køge om morgenen og om eftermiddagen var dog større og så normalt med My, men stadig ”Grisevognsmateriel”.
Da jeg også har fotograferet MR/MRD i samme periode, har disse jo også kørt og jeg mener, at det var, når der var en svag belægning.

Billede nr. 1
[image]
DSB litra Mx 1018 i forrygende snevejr i 1982.

Billede nr. 2.
[image]
DSB litra MY nr. 1116. Bemærk de påsatte røde skiver over lanternerne.

Billede nr. 3
[image]
DSB litra My nr. 1127 med ”Lille syd” stamme i ”Køgesporet" i Næstved 1984.

Billede nr. 4.
[image]
DSB motorvognssæt litra MR/MRD, her nummer 4283 i Køgesporet i Næstved.


I øvrigt var der nogle VIRKELIG mærkelige opformeringer i weekenderne med en styrevogn forrest, et par Bn vogne en MY eller Mx + en My eller Mx, en personvogn og en postvogn eller sådan noget lignende. Jeg har et billede et eller andet sted, men kan ikke ”lige komme til mit arkiv” (læs, jeg aner ikke hvor skidtet er!).

Håber det gav nogle ideer, god fornøjelse

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Bemærk at stammerne er dampopvarmende, så ikke noget med "fancy" Bn/Bns materiel, altså det oprindelige!!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak