Industribane i 1:35

af Claus Nielsen, 7/9 2015, 14:43 (3162 dage siden)

Efter en hurtig gennemlæsning af et par sider i dette forum er jeg ikke sikker på at min lille modelbane er særligt interessant. Jeg drister mig alligevel til at lægge et par billeder op. Min bane forestiller en lille dansk industribane med 600 mm. sporvidde til transport af grus og sten. Skalaen er 1:35 og modelsporvidden er 16,5 mm. Det meste på banen og dens omgivelser er enten byggesæt, hjemmebygget eller en kombination. Skala og tema betyder, at jeg ikke har det store 'samkvem' med andre ligesindede i Danmark. De fleste af mine interessefæller bor spredt ud over kloden. Jeg har dog opnået accept i den fynske Spor 1-kreds som jeg også har udstillet sammen med ved den fynske Spor 1-messe. Men nu et par billeder:
[image]
Benzinlok nr. 5. Bygget på en motorbogie af dele fra et lastbilbyggesæt, plast og lidt ætsede dele.

[image]
Diesellok nr. 8 bygget på en messingunderdel af plast og messing.

[image]
Diesellok nr. 3 bygget af et messingbyggesæt. Figuren er en ombygget fransk figur.

Du kan læse mere om min bane på bloggen Nystrup Grus. Bloggen er på engelsk, men der er masser af billeder.

Har du kommentarer hører jeg dem gerne.

Med venlig hilsen

Claus


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak