Avatar

Frederikshavn Gl. Station - Brevdueforeningens Tyskerbarak

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 16/12 2014, 23:16 (3413 dage siden) @ Carsten B. Thomsen
redigeret af Carsten B. Thomsen, 25/1 2015, 11:44

Tak til alle for de pæne ord :-)

Jeg kunne måske lige vise den eneste dokumentation, jeg har haft af gadesiden af bygningen, nemlig et billede taget af min gode bekendte Hardy Jespersen, af hvem jeg har fået lov til at bruge og vise hans billeder, hvis jeg huskede at skrive Copyright Bangsbo Museum & Arkiv, hvilket hermed er gjort - og endnu en gang tusind tak til Hardy for hans store hjælp.


[image]

Som det ses, så sidder øverste gericht over døren noget skævt på forbilledet - så det er ikke nogen fejl, at øverste gericht også sidder skævt på modellen - det var et forsøg på at efterligne forbilledet så godt som muligt :-)


[image]

Som nævnt kan man ud fra billedet ikke lige se, om der evt. var flere vinduer i denne østlige gavl, så derfor er jeg stadig på udkig efter flere billeder af denne side af bygningen.


Som lovet i første post i denne tråd:

Jeg kan eventuelt vende tilbage med numrene på de Humbrol-farver, der er benyttet, og hvordan man let kan lave det slidte/falmede udseende, som ydervæggene har.

Og de følger så her:
Ydervægge: Først et lag postkasserød Humbrol 60 (Scarlet) - efter tørring et lag af den mørkere Humbrol 73 (Wire), der er fortyndet, sådan at den postkasserøde farve stedvis skinner igennem.
Vinduer og sternbrædder: Testors 1168TT White - den er SÅ meget bedre end Humbrols hvide malinger; den er tyndere, hæfter bedre, dækker supergodt og er nem at styre.
Sokkel: Humbrol 28 (Camouflage Grey)
Dørhåndtag: Humbrol 64 (Light Grey)
Tagpap: Humbrol 66 (Olive Drab)
Indvendig side (sådan at lys fra evt. belysning ikke skinner igennem): Humbrol 33 (Black)


Som nævnt er der flere husmodeller på vej inden alt-for-længe - f.eks. hovedbygningen, som i disse dage er en tur i "malerværkstedet".

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak