
Hobbytrade's MZ 1461 med laangt Dan-Link træk
Nu lever vi jo i et forholdsvis frit land, så enhver er jo sin egen MJ-lykkes smed . Det med at lime og fiksere sine koblinger og kulisser, har jeg aldrig hørt om før, så med mindre man er "vitrinekører", finder jeg ikke ideen særlig anvendelig; heller ikke selvom man ikke kører på rundbane med de der underlige takker midt i sporet på sin modeljernbane.
Nu oplyser Jan jo netop at han ønsker at køre med et meget langt træk, så mon ikke der her i indgår en del rangering, og det skulle da ikke undre mig om ikke der i den forbindelse skal bruges en del sporskifter mv. Og hvad er der galt med en rundbane? Dem har jeg da nogle stykker af, hvor sporlængden er på over 40m. Så helt kedeligt og amatøragtigt behøver det jo ikke at være. Hvad angår fiskeri og hagl, er vi inde på noget jeg overhovedet ikke har kendskab til. Jeg har altid været af den opfattelse, at hagl var frossen regn, og som i yderst forskellige størrelser - afhængig af hvor på kloden man befinder sig - faldt ned fra en sky. Mener også at betegnelsen kan benyttes om en beklædningsgenstand, som præsten ifører sig når han skal på messe. Måske hobbymesse?
--
Med venlig hilsen
Futfar.