Nyheder fra Hobbytrade litra D og MT +

af Steff, 12/2 2013, 18:56 (4101 dage siden) @ Steff

Jeg var inde på Hobby-Trades hjemmeside og se deres opdateringer vedr. Nürnberg nyhederne. Med hensyn til deres annoncerede D-maskine er Hobby-Trade åbenbart lidt i tvivl – har sikkert skrevet fejl. Man annoncerer en type D II som dækker nr. 842 – 851, 865 – 900. Men ser vi på hvilke individnumre Hobby-Trade påregner at komme med, nemlig i serien nr. i 852 – 854, er det litra D type III.
Det var den type som Maskindirektør O. F. A. Busse, måske lidt nødtvunget, lod fremstille med indbygget overheder fra leveringen af. Det havde jo hverken D I eller D II, de fik det først senere. Og ovenikøbet havde D III en større kedel i forhold til både D I og D II. Så en umiddelbar sammenligning må have været svær (altså i virkeligheden).
Modelmæssigt er både D I, D II (minus 896 – 900) og D III leverede med den lille dampdomen. Så hvis Hobby-Trade ønsker en ”almindelig” D III til epoke II som annonceret, bør den vel også have en sådanne. I den meget sene epoke II samt epoke III skal det være en stor dampdomen sammenbygget med sandkassen.
Personligt håber jeg på, at kedlen (den inderste del af metal) er udformet på en sådan måde, at man kan ”skære” lidt og ændre domtype. Dette vil nemlig give mulighed for et tidsspand fra ca. 1902 og frem til næsten den anden verdenskrig og dermed tilgodese epoke II MJ´erne fuldstændigt.
Det bliver spændende at se, men først skal Hobby-Trade lige blive enige med sig selv om, om nummeret er forkert eller udgaven (D II).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak