Esbjerg-sovevognen fra LS-Models

af Svend B J, 31/1 2013, 22:45 (4113 dage siden)
redigeret af Svend B J, 31/1 2013, 23:39

Har man ikke allerede fået anskaffet sig et eksemplar af LS-Models (katalog 49 138) af Esbjerg-sovevognen, er det ved at være 23. time. Om der findes en enkelt danske modelbaneforhandler, der stadig har et eksemplar på hylden, er ikke godt at vide – det har ikke ligefrem væltet ud med annoncer for denne vigtige vogn. Spørgsmålet er også, om modelbaneforhandlernes, modelbanetidsskrifternes og modelbanefolkets interesse i det hele taget er særlig stor for CIWL-vogne?!

Immervæk: Vognen er stadig til salg i Tyskland, i hvert fald hos Modellbahnshop-Lippe (forretningen i Bremen) http://www.modellbahnshop-lippe.com/

[image]

Sovevognstypen var indsat i løb til og fra Esbjerg fra 1963 til 1971. Rent modelmæssigt vil det nok være noget ambitiøst at oprangere tog 20 eller tog 95, og det meste af togets løbestrækning foregik også i mørke – og i det hele taget på nogle ubekvemme tidspunkter. Det er måske også derfor der ikke er vist ret mange billeder af sovevognstoget Kh-Es-Kh.

En mere realistisk oprangering kan være løbsstrækningen Fredericia–Esbjerg, hvor toget havde tognummer 338 og var fremført af MX-lokomotiv (MX 160).

Jeg har på Rundremisen opfordret Henning "H087" til at finde - og bringe - oprangeringen for tog 338. Husk at tilmelde dig for at kunne hente alle oplysninger - især billeder og tegninger i form af vedhæftede filer.

--
Svend
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak