Brugsanvisning, Märklin Spor 1, katalog nr. 5799, BR 38

af Steff, 16/4 2024, 13:07 (233 dage siden)

Kære alle

Jeg har i mange, mange år, haft en model liggende i Spor 1 af en Märklin BR 38 købt brugt. Det er katalog nummer 5799. Efter lidt over 10 - 15 år på ”ventelisten” synes jeg, at der skal gøres et og andet, således at den gerne skulle ende op med udseendemæssigt at blive til en DSB litra T nr. 297 – 299 fra begyndelsen af 1950´erne. Altså en epoke III før litra MY mv.

Hvilken den bliver til – hvis altså – ved jeg ikke, da kedlens armaturer med sandkasse, dampdom, fødevandsdom, sikkerhedsventiler og dampfløjte, er udslagsgivende for hvilket individ nummer maskinen skal have. Og da INTET på kedlens overbygning passer til forbilledet for en DSB litra T, skal der altså – foruden maling og andet – fjernes/nybygges/ændres. Nå, ja, også lige sneplader og anden tagopbygning.

Men modellen skal jo skilles ad og jeg mangler simpelthen den dengang medfølgende ”Brugsanvisning”.
Altså hvor skrues etc., for at få modellen adskilt i mindst hoveddelene UDEN vold.

Jeg har ledt og ledt på internettet – modellen har skiftet katalognummer under vejs – men ligemeget hvordan på Märklins hjemmesider, ender jeg op med: ”Udgået af katalog”, ”Kontakt forhandler” mv.

Er der nogen ”Märklinister” eller andre godtfolk, der kan hjælpe mig på rette vej?

Bedste hilsener

Steff

NB: Jeg tror jeg har styr på forbilledet!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak