Hjælpevogn C, spor 1

af Steff, 19/8 2023, 11:29 (247 dage siden)

Godformiddag

Afstedkommet af de ugentlige opdateringer på "Jernbanen" vedr. materiel bl.a. vedr. specialvognene, syntes jeg at en model i Spor 1 af en Hjælpevogn, passede til at stå på mit absolut lille anlæg. Den er så tilpas "skæv" i forhold til alle andre vogne på anlæggene rundt omkring i alle størrelser og skalaer. Så den måtte prøves.
Der er anvendt undervogn, gavle, akselkasser med fjedre og tag fra PROINOR (Spor 1 byggesæt i laserskåret træ), plastiksider udfræsede i plastik og Kurvepuffer hos TIKØB, stjernehjul, koblinger og trykluftslanger fra MÄRKLIN, vakuumslanger fra SPUR 1 WERKSTATT, maling, DSB nr. 1 rød 1929 spray fra Farvehandleren og til pensel og mat klar spray fra PANDURO HOBBY. Endelig de flotte litreringer fra SKILTESKOVEN.

Forbilledet er nedenstående vogn, men tilpasset beskriftningsmæssigt "Maskindepot Nordbanegården" og tegninger selvfølgelig fra JERNBANEKILDER.

[image]

Resultatet med litra C som togmaskine for det lille hjælpetog under udkørsel ved Signalpost 2 (idag ca. skråt over for hvor Grevinde Danner stiftelsen ligger).

[image]

[image]

God weekend til alle

Steff


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak