Märklin EB 3203

af Jonas Nielsen, 12/6 2022, 06:57 (678 dage siden) @ Lasse S

Jamen Märklins Vectron i 36xxx er da ganske vist en helt fin model og meget velkørende. Men du kan jo prøve at sammenligne med et Vectron billede fra den virkelige verden. Hvis du ærligt kan sige, at den ligner 100%, så kan vi bare konkludere at vi to ser meget forskelligt på hvor realistisk en model bør/kan være.

Nu skal det ikke ses som et forsvar for modellen. Jeg er ikke fan af 36xxx serien generelt. Jeg synes bare ikke det er en fair vurdering, at den er "helt ved siden af".

Men ja, vi har tydeligvis en forskellig måde at se det på. Jeg savnede bare, at du påpegede det du mener, i stedet for bare at sige "sammenlign selv", "og mål selv". Det er meget upræcist, og måske et udtryk for en autmatisk kritik uden at vide hvad du taler om. Det er jo noget jeg kun kan gætte på, jeg kender dig ikke, og du specificerer det ikke.

Jeg målte lidt på Märklins model og den er 218 mm lang (over puffer) (forbilledet 18980 mm (Vectron MS,DC,AC)). Så jeg kan ikke lige se at den ikke er korrekt længde. Så du må specificere, hvad du mener med at det er forkert. Det er næppe noget man ser med det blotte øje. Ploven synes jeg er fin, den ligner forbilledet, om end farveløs (men det bliver de jo hurtigt ude i virkeligheden).

Strømaftagerne på taget på Märklins er grove (som Märklins strømaftagere altid er), men de er ikke forkerte. Vi kan sagtens blive enige om at der er pænere (og mere skrøbelige varianter), men Märklins skal kunne holde til at køre med strømaftageren oppe. Så den skal kunne tage nogle tæsk. Så vidt jeg kan se, så er der lidt forskel på isolatorerne, men det afhænger vel også af hvilket forbillede der er tale om. Der er mange forskellige varianter, og mig bekendt skyder Märklin alle over én kam. Formentlig for at kunne holde det lave prisleje på deres 36xxx Vectron. Roco og LS ligger noget højere, så der må forventes noget mere kærlighed til detaljerne.

Sidst, men ikke mindst, skal vi stadig huske på, at Märklin aldrig har lavet en EB i 36xxx serien, så hvis det er det vi sammenligner, så sammenligner vi en model der ikke findes. Hvorved dine udsagn (så fremt de drejer sig om DSB-varianten) heller ikke giver mening. Jeg har kigget på en BLS Vectron.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak