Mere Heljan MaK

af kka-dk, 6/2 2022, 20:29 (861 dage siden)

I de efterhånden mange både danske og tyske anmeldelser af Heljan's MaK-lokomotiver er jeg endnu ikke stødt på nogle der undrer sig over NEM-koblingsholderens placering?

Den sidder ca. 3 mm. for langt tilbage i forhold til hvad den skal iflg. NEM 362. Målet 'e' fra fronten af koblingsholderen til pufferskiverne er kun målsat i normen, når der er tale om kinematik, hvilket modellen jo ikke har. Men så skal afstanden være mindre endnu end de ca. 7,5 mm.

Så en normal kortkobling vil næppe kunne koble med vognene :-(

Nå, det er heldigvis til at gøre noget ved. Skru skruen ud, der holder koblingsholderen, og fil denne en milimeter ind fra hver side omtrent midt på selve kassen, der er beregnet til at holde koblingen, så der kommer "hul". Dette er til brug for gribehuller til NEM-koblingers fastgørelse.

Find en kasseret koblingsholder, og skær selve "kassen" over i to, så hver halvdel er godt 3 mm, og lim den på som forlængelse på den eksisterende holder.

[image]

I venstre side ses den originale holder. Hvis man sammenligner med andet materiel, er det tydeligt at den sidder alt for langt tilbagetrukket. Normalt sidder holderens forkant nogenlunde i plan med pufferplanken på materiel med kinematik, og lidt længere ude på materiel uden.

I højre side ses den forlængede holder, og en kortkobling - her Märklin's - og som det ses har den nu passende afstand til næste vogn.

Med venlig hilsen
Klaus K.

Mere Heljan MaK

af Bent Larsen, 6/2 2022, 22:52 (861 dage siden) @ kka-dk

Hej
I alle tilfælde, ikke bare her vil det så ikke være nemmere at skære en kobling over lige bag skakten og lime en stump plastkart imellem ?
Vh
Bent Larsen

Mere Heljan MaK

af kka-dk, 10/2 2022, 00:27 (858 dage siden) @ Bent Larsen

Hej
I alle tilfælde, ikke bare her vil det så ikke være nemmere at skære en kobling over lige bag skakten og lime en stump plastkart imellem ?
Vh
Bent Larsen

Det kunne man også, men jeg foretrækker en egentlig løsning, ikke en workaround - altså at man kan skifte kobling uden at skulle skære i den.

Mvh. Klaus K.

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Jernbanebøger

IC4 - Et studie i en skandale

IC4 - Et studie i en skandale
Pris 290 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak