Da jeg planlagde mit (amerikaner-)anlæg blev det klart at opstillingsbanegården Collennsville ikke kunne være skjult. Én ting er bøvlet ved at komme til en skjult banegård, men det ville også blive nødvendigt at lave lidt rangering og omløb. Det var blot planen at gøre et par elementære tiltag for at skjule krydsfinéren (ballast og baggrundskulisse) så det ikke så alt for bart ud. Men efterhånden udviklede det sig lidt:

Baggrunden var, at min desværre for længst afdøde ven Flemming Ørneholm havde et nydeligt lille amerikaneranlæg. I et ganske lille rum, så han havde bygget opstillingsbanegården i sit soveværelse. Bygget ovenpå nogle kommodeskabe og camoufleret som en storbyscene. Den scene fascinerede mig fra jeg så den første gang. Og Flemming drillede jævnligt os andre hvorfor vi dog gemte vores tog væk når de var i opstillingsbanegården? De nydelige tog skulle man da kunne se!

Da min egen opstillingsbanegård også blev en del af anlæggets facade udadtil (rummet benyttes også til andre formål), ville jeg gerne hæve ambitionsniveauet fra ballast og baggrundskulisse til noget der var lidt spændende at se på. Udfordringen var, at opstillingsbanegården ligger på en hylde der kun er 22,5 cm dyb. Der er 6 spor (det er skala N), og det levnede kun knap 1,5 cm dybde til "landskab" foran og bagved sporene. Hvilket unægteligt begrænsede udfoldelsesmulighederne lidt...

Løsningen blev at tage storby-idéen, og lave en baggrund primært af bygningsfacader og sammenklip af diverse færdigkøbte baggrundskulisser. I indkørselsenden er man "på landet", men det bliver til industri, til forstad, og endelig til bymidten. Baggrunden skulle, trods de kun 1,5 cm dybde, give et indtryk af noget tredimensionelt.

Det tredimensionelle er opnået at lave en overgang fra sporområdet til baggrundskulissen i form af en betonstøttemur. Ved bymidten i en lidt ældre stil, men i industriområdet er stilen mere moderne, og skal foregive at være bygget senere. Støttemuren er kun 1 cm dyb, men giver netop en smule dybde til illusionen. Især over den moderne del af støttemuren hjælper lidt træer og buske med at give dybde. I forgrunden er blot en træliste med lidt græs. Det ville være for sårbart at placere detaljer der.

For at aflede opmærksomheden fra overgangene mellem del-scennerne er der en række broer over sporet. En bygade, sporvogn/letbane og motorvej. I indkørselsenden blev der plads til et stikspor, som kan bruges som programmeringsspor, og som illuderer et forbindelsesspor til en anden jernbane.

Mvh
Carsten Lundsten