Sådan startede interessen for nogen af os, Magnus Tagmus

af Peer Pedersen, 20/12 2021, 04:34 (851 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Peer Pedersen, 20/12 2021, 05:14

Og så er der de der blev alvorligt ramt. Jeg startede med en legetøjs fløjte på en perron som 5 årig i 1949 og med det første Mærklin modeltog, importeret fra Sverige i 1951, for som 14 årig at søge ansættelse ved DSB centralværksted i København som Maskinarbejder med henblik på at blive lokomotivfører.
Efter læretid ved DSB og militærtid startede jeg ved DSB som lokomotiv medhjælper aspirant på prøve, fyrbøder, blev lokomotivmedhjælper, senere udnævnt til lokomotiv assistent for efter 12 år at blive udnævnt til lokomotivfører, den normale vej. Undervejs i min ansættelse prøvede jeg at arbejde som lokomotivmester, personale og lokomotiv disponent, sprang fra for at blive kørelærer senere lokomotiv instruktør, for at slutte min ansættelse med at køre i Sverige og hyggeligst at trille frem og tilbage på LilleNord. Efter 44 år er der kun modeljernbanen tilbage, her kan jeg køre tog og nyde en pilsner samtidig.
Peer


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak