ACME sovevogn type U-Hansa for perioden ca. 1970-1976.

af Steff @, onsdag 13. oktober, 2021, 18:28 (3 dage siden)
redigeret af Steff, onsdag 13. oktober, 2021, 18:45

Kære alle

Har været forbi MJ forhandleren i dag og købte bl.a. ”Eisenbahn-Kurier” 10/2021. På side 93 under ”Nyhedskureren” var der en nyhed, der må have interesse for danske MJ, der holder af epoke Iva, altså begyndelsen af den såkaldte ”designperiode”.

Det drejer sig om en sovevogn fra det Internationale sovevogns kompagni (CIWL/ISG) af type U(H) fra A.C.M.E., altså en af de kendte moderne U-Hansa vogne, der startede med at køre i Danmark i midten af 1950´erne, her ex. CIWL nr. 4582. De blev indsat i de fleste internationale tog, der medførte sovevogne til udlandet fra Stokholm/København til Rom, Paris, Amsterdam mv.

I begyndelsen af 1970´erne solgte eller udlejede CIWL sine sovevogne fra, fra moderselskabet, da der på samme tid oprettedes det europæiske ”Trans-Europ-Night” (TEN) samarbejde.

Vognene der skulle anvendes i dette samarbejde, indgik i de respektive landes beholdninger, men stadig i den kendte blå farve med det store våbenskjold på siderne. Dog var påskriften på ”båndet” over vinduerne ændret til den korte version ”Compagnie Internationale Des Wagons-Lits/Internationale Schlaffwagen Gesellschaft”. Fra midten af 1970´erne og frem, ommaledes de fleste vogne i de nye blå TEN-farver (som DSB litra WLAB type T2).

Yderligere var de oprindelige ”harmonika-overgange” blevet erstattede med gummivulster i begge ender og det langsgående skørt under vognkassen fjernet.
Vognen må ikke forveksles med en meget tidligere udsendt U-Hansa fra Roco, der var en model af nogle ”gammeldags igen malede” U-Hansa for et privat Orientekspres foretagende, da man manglede førkrigs vogne af Pullman-, S-, Lx- og Y(T) typerne.

A.C.M.E modellen er registreret som lejet af DB, men har været i fast løb til/fra Danmark både før og under TEN perioden.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen