Sporlægning på Nystrup Grus

af Claus Nielsen, 6/4 2021, 20:37 (1115 dage siden)

Der er sket fremskridt på sporanlægget hos Nystrup Grus. I de sidste par måneder er der lavet sporkasse bestående af en kombination af skumpap og kork, hvorpå svellerne er lagt ud med en lære, der sikrer den rette afstand. Som udgangspunkt i hvert fald, for på en industribane varierer svelleafstanden tit. Svellerne er købt færdige, men tilpassede, bearbejdede og bejdset på arbejdsbordet.

Skinnerne er Peco code 142, der er spigret med små skinnespigr. Jeg har lavet mine egne simple spormål efter forbilledets egen praksis. Jeg har forsøgt at gøre sporet lidt skævt i både side- og højderetning. Det skal man naturligvis passe lidt på med. For meget kan gøre sporet ufarbart, så konstante prøvekørsler anbefales indtil man får øvelsen. Da jeg kører RC med batterier i lokomotiverne skal sporet ikke overføre strøm, så jeg er friere stillet end de fleste modeljernbanekørere. Lasker har jeg købt i ætset messing. De bliver loddet på.
[image]
Et kig ned ad opstillingssporet for tomme vogne. Det bugter sig lidt. Sporskiftet er et ombygget Peco.

Jeg har også fået sat den første trækbuk op, så et af skifterne på den lille banegård kan omlægges sikkert. Trækbukken er et hvidmetal-byggesæt fra Tyskland, der er ændret, så det passer på min lille industribane.
[image]
Trækbuk i de traditionelle danske farver: rød og hvid.


Se mere om sporbygningen på Nystrup Grus-bloggen her og om trækbukken lige her.

Ved siden af fortsat sporbygning kommer de næste par uger til at handle om at give sporets omgivelser en basal landskabelig overflade med en lys jordfarve. Det skal udgøre fundamentet for det kommende arbejde med beplantning og grusning mv.

Mvh
Claus N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Sporlægning på Nystrup Grus - Claus Nielsen, 6/4 2021, 20:37 [*]

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak