Pris MY 1101

af jhcn, Lystrup/Århus, 7/1 2021, 20:45 (1176 dage siden) @ Fluen

jeg har fundet min gamle model jernbane frem med henblik på salg da den har været gemt væk i 25år.
blandt delene er et Marklin MY1101er da en som vil give et bud på hvad sådan et ligger på af pris.
syntes den ser flot ud uden skrammer.

Hej!

Det korte svar er - ikke meget. Beklager :-)

Et lidt længere svar er at hvis det er en vinrød Märklin MY1101, så tænker jeg at det er den såkaldte museumsMY som Märklin fik produceret baseret på deres gamle (forkerte/for kort) støbeform.
Som jeg husker historien, så var der samlere i Tyskland der forsøgte at få Märklin til at droppe netop produktionen af denne vinrøde MY, da de frygtede at de endnu ældre MY1106 ville falde i værdi.
Deres opråb blev ikke efterfulgt, og Märklin brugte i de efterfølgende år formen igen og igen.
Men din variant - hvis jeg har gættet rigtigt angående hvad der er - er analog, og modelverdenen er rykket videre i det digitale land. Märklin har sidenhen lavet digitale versioner af samme støbeformsmodel, og har nu også revideret deres form til en der er langt mere tro mod virkeligheden.
Dertil kommer de mange andre producenter som også laver deres varianter.

Den er dog ikke værdiløs, men det er ikke en guldgrube. Til gengæld er den holdbar, og kan relativ nemt ombygges til digital drift. Så værdien for dig kan sagtens være høj, og måske blive endnu højere hvis du ikke vælger at sælge.
Men er det med salg for øje, så skal du ikke forvente at få meget for den. Uden at have set, tør jeg dog ikke at sætte en reel pris på.

Prøv eventuelt at tjekke salgsannoncer på nettet, DBA, Ebay etc. Det kan pege dig imod et prisleje?

Mvh

--
Henrik


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak