Hvem dyrker trafikspillet på deres modeljernbane?

af Knarbjerg ⌂, Nordsjælland, 9/8 2020, 17:11 (1354 dage siden)

Modelbane hobbyen er utrolig alsidig og rummer et utal af muligheder for at fordybe sig i det, der interesserer og giver den enkelte mest glæde ved hobbyen.
For nogen er det landskabsbygning, for andre er det det historiske, mens andre igen bygger med henblik på at få togene til at køre automatisk - og jeg kunne blive ved og ved.

Min modeljernbane er bygget med det formål at kunne dyrke "Trafikspillet", d.v.s det er trafikken på sporene, som er det væsentlige. Der skal være et formål med banen og den trafik, som kører på den og, godsvognene skal have konkrete transportopgaver at løse, så det ikke er tilfældigt, hvilke vogne, der kører med i togene.
For mig gør trafikspillet legen med toget meget sjovere og giver liv til min modeljernbane.

Men når jeg kigger rundt i diverse fora på nettet og i grupperne på facebook, virker det ikke som om, der er ret mange, som dyrker denne "niche" af hobbyen ud over FREMO-folket.

Kan det virkelig være rigtigt???;-)

Derfor har jeg oprettet en gruppe på facebook (ja endnu een;o) med det mundrette navn "Modeljernbaner med drift, køreplan og godsvognsstyring" for dem, der gerne vil nørde lidt i emnet "Trafikspil".

Håbet er at tiltrække andre, som dyrker trafikspillet eller gerne vil i gang med det, så vi kan udveksle erfaringer ideer og inspirere hinanden. For ligesom alt andet ved modelbane hobbyen, så kan trafikspillet sikkert dyrkes på et utal af måder:-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak