Også (en slags) dansk vogn: Rockwool

af Svend B J, 23/5 2020, 17:20 (1818 dage siden)
redigeret af Svend B J, 23/5 2020, 17:23

Liliput har for nylig udsendt en model af en privatvogn tilhørende Rockwools afdeling i Gladbeck i Tyskland.

Men på en måde er det en dansk vogn, idet Rockwool er et rent dansk selskab startet i 1937 med hovedsæde i Hedehusene. I dag produceres der ikke længere isoleringsmateriale (stenuld) i Hedehusene, men der er fabrikker i Vamdrup og Øster Doense. Ud over Danmark er der fabrikker andre steder, herunder i Tyskland. Koncernen har i omegnen af 11.600 medarbejdere rundt om i verden.

Firmaet blev dannet som Korsør Stenforretning i 1909 af murermester Henrik Johan Henriksen og teglværksejer Valdemar Kähler og udviklede sig senere til H+H beton og Rockwool. Rettighederne til at fremstille stenuld blev købt af et amerikansk firma i 1935 og produktionen blev startet to år senere. I 1962 delte familierne Henriksen og Kähler de to virksomheder mellem sig, hvor efterkommerne efter Henriksen fik H+H og Kählers fik Rockwool.

[image]
Katalog nr L235802

--
Svend
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak