En lyseblå ME?

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 1/2 2019, 11:52 (1911 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hvad er historien bag denne model?
http://dfmodeltog.dk/butik/36-dsb-litra-me/636-dsb-me-1517---dc/
Er der noget, jeg har misset i 1:1?


Jeg har modtaget følgende fra "Hestens egen mund":

Billedet du linker til snyder, det må være taget med blitz, ME 1517 er ikke lyseblå, og det er modellen heller ikke.
Men ME 1517 har en lysere blå farve end de øvrige ME, fordi der i 2015-16 blev lavet en del rust på den.
Det var derfor nødvendigt at pletmale den, fordi man delvist havde været nødt til at fjerne folien.
Det blev til forholdsvis mange og store pletter.
Og der blev brugt en farve der var lysere blå end den traditionelle blå ME-kulør.
I forbindelse med pletmalingen, forsvandt de store røde logoer på siderne, men de små hvide logoer på venstre side af førerrummene overlevede.
Og så fik den som den hidtil eneste blå ME monteret det nye DSB-logo på fronterne.
Den blev sat i drift med dette udseende 23. maj 2016, og har kørt sådan siden.
Men den har desværre været meget hårdt plaget af graffiti, så på grund af adskillige afrensninger, er det efterhånden svært at se farveforskellen.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak