McK har købt F2010/ Hobbytrades støbeforme

af Steff, 3/12 2018, 19:09 (1969 dage siden) @ bygger01

Kære Jørgen Steffensen

Som jeg også læser det, er litra D støbeformene fra Hobby Trade også en del af de aktiver, der er erhvervet af McK.

Men om McK vil udnytte den option der er her ved jeg jo ikke noget om, men de var da ganske flotte synes jeg uden selv at have købt en. Men jeg var så heldig at Claus Riber fra F2010 solgte mig en af de ændrede D IV han havde ombygget til D II (returkrank (D II) og ikke ekscentrik (D I) der trækker styringen). Men det flotte resultat var udelukkede fordi Claus Riber er en særdeles habil og dygtig modelbygger, at det kunne lade sig gøre. Der er jo bl.a. en helt anden barriereplade, et nyt førerhus og andre armaturer med meget mere der skal ændres. Så det er altså ikke ”bare lige” at gøre det. Men intet er jo umuligt i dag, men jeg tror nok at det vil være en næsten total nystøbning, der skal til.
Men når vi nu leger med tanken, så er der faktisk en masse fællesdele på F II maskinerne, der jo hørte til Busses standard lokomotiver sammen med litra Hs II, G III, K (og litra C). Litra F II havde faktisk samme dampmaskine og styring som litra G III og litra A (DSB-JF). Men et er virkelighed, et andet model.
Herunder et par tegninger, så du kan se forskellen mellem D IV øverst og D II nederst. Der skal altså ændres en del.

[image]
[image]

Nu er jeg jo ikke til H0, men jeg vil da håbe for alle H nullerne, at der kom noget større i fremtiden, således at sløjfen er kommet hele vejen rundt. Og så kan vi jo begynde at drømme om R I og R II. Der skal da noget til at trække de mange flotte vinrøde stålpersonvogne med 3 m stål bogier.
Men det bliver da spændende at se hvis nogle nyheder går den vej, men der er jo masser af optioner i både epokerne III, IV, V etc.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak