Avatar

DSB MY Trix/Roco

af Futfar, Kajerød, 14/7 2018, 15:59 (2085 dage siden) @ Johnny

Til Johnny..

Så vidt jeg ved er Trix det samme som Märklin, blot til DC (2-skinne drift). Så jeg formoder at "indmaden" er den samme i Trix og Märklin. Først for nogle få år siden, har Märklin lavet en korrekt størrelse Nohab MY, men det er vist aldrig blevet den helt store succes. Bl.a fordi flere andre fabrikanter lavede tilsvarende modeller, og så kører den - efter sigende - ikke specielt godt. Selv har jeg kun en enkelt af de første Märklin MY 1106 fra 1964, og den er så totalt ommalet og med specielle lys og lyd funktioner, naturligvis digital. Og den kører så helt perfekt, hvilket den altid har gjort.

Roco har så lavet flere MY og MV, og dem er jeg særdeles godt tilfreds med. Det er fremragende modeller, og de kører helt uden problemer, og de er nydelige. Bortset fra den senest udgivne MY 1107, hvis bemaling jeg finder alt for dårlig, i forhold til deres tidligere udgivne modeller. Men det er jo en smagssag.

Mine øvrige MY - og MX - er fra Heljan, og her er der ikke den mindste smule at klage over.

--
Med venlig hilsen
Futfar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • DSB MY Trix/Roco - Johnny, 13/7 2018, 02:04 [*]
    • DSB MY Trix/Roco - Futfar, 14/7 2018, 15:59

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak