Modeljernbaneartikler på Signalposten

Køreplanskørsel på modelbanen
Af: Tommy Nilsson



Når modeljernbanen er ved at være færdig, og der kan køres på anlægget, så er tiden kommet til at efterligne den virkelige jernbanedrift i model. Alle ”rigtige” jernbaner afvikler driften efter en tjenestekøreplan (med større eller mindre held), og det bør man naturligvis også gøre på sin modeljernbane. Tjenestekøreplanen indeholder samtlige plantog dvs. både person-, gods- og materieltog, hvorimod publikumskøreplanen kun indeholder persontog. Derudover kan der forekomme særtog med egen køreplan samt arbejdstog og -køretøjer, der kører helt ”planløst”.
En af de helt store fordele ved at være mange personer sammen om et klubanlæg er, at man kan tildele folk forskellige jobs præcis som i virkeligheden. Der skal bruges både stationsbestyrere og lokomotivførere, og derudover kan der være brug for en togleder samt et antal rangister.
Den største udfordring ved at skulle udarbejde en køreplan til et klubanlæg er, at man aldrig ved hvor mange medlemmer, der møder op på en køreaften. Laver man en plan til 7 mand, så møder der 12 op og omvendt. I Modeljernbaneklubben H0, Albertslund har vi forsøgt at løse problemet ved at udarbejde en delvis fleksibel køreplan. Grundplanen kræver 5 stationsbestyrere og 5 lokomotivførere, men møder der kun 9 mand op, så må lokomotivførerne betjene sig selv på en af de mindre endestationer. Såfremt der møder mere end 10 mand op, så kan privatbanen sættes i drift, ligesom der kan etableres en rangist på den store færgestation, og endelig kan en person være togleder. Dermed kan vi afvikle en køreplansaften med 9-13 mand med meningsfyldt arbejde til alle.
En køreplan kan udarbejdes på flere måder; nogle anvender pc-programmer mens andre bruger papir og blyant. Uanset værktøjet så bør man begynde med at udarbejde køreplanen grafisk. En grafisk køreplan viser i et koordinatsystem en given strækning med et antal stationer ud af X-aksen. Ned ad Y-aksen er hver time angivet, og nu kan hvert tog plottes ind i form af en streg, der løber fra station til station ud for det aktuelle tidspunkt.

Grafisk køreplan
En tilfældig time (kl. 10-11) i køreplanen. IC 32 afgår fra Aggersborg spor 2 kl. 10:15. I Dalum gøres der ophold i spor 3 fra 10:26 til 10:29. Egelund og Farstrup passeres begge i spor 1 uden stop. Ankomst til Guldborg spor 1 kl. 10:47.

For at kunne lægge tog korrekt ind i den grafiske plan er det nødvendigt at kende køretiderne mellem stationerne ved forskellige hastigheder ved både standsende og gennemkørende tog. Med de nye dekodere i lokomotiverne er det let at måle, hvor lang tid det tager at gennemkøre en given strækning med en bestemt hastighed. Mellem Aggersborg og Dalum på MJK H0´s anlæg i Albertslund er køretiden f. eks. 5 min. med 120 km/t og 7 min. med 80 km/t. Minutangivelsen er vel at mærke ikke i rigtige minutter, men derimod i modelminutter. I alle lokaler er ophængt digitale ure, der styres fra et centralt ur, der går 5 gange hurtigere end normalt. Det betyder, at en time i køreplanen afvikles på 12 minutter, og at vi på en køreaften på 2 timer kan afvikle en køreplan, der løber over 10 timer.

Digitalt køreplansur
Digitalure er ophængt i skørterne over anlægget eller indbygget i en sportavle.

Når alle nødvendige oplysninger er indsamlet, er der blot tilbage at tegne alle tog ind i den grafiske plan. Det kan godt blive lidt af et puslespil, og begrænsningens kunst er vigtig, så der ikke opstår lokomotivførermangel, eller stationsbestyrerne melder sig syge med stress. Lav hellere for meget end for lidt luft i planen.
Tog bør lægges ind i par dvs. et tog den ene vej og et tog den anden vej. På den måde bliver trafikken mere jævnt fordelt og man undgår, at alt det rullende materiel ender i den ene ende af anlægget.
Når alle tog er lagt ind, tildeles hvert tog en lokomotivfører, og her er det vigtigt, at der også er luft mellem alle tog, så lokomotivføreren kan nå at afgå rettidigt fra endestationen med et evt. nyt tog, selv om det første tog skulle være forsinket. I vores køreplan er 7 tog på 10 modeltimer det maksimale en lokomotivfører kan køre, når der også skal være tid til rangering og vending af damplokomotiver på drejeskiven.

Tjenestekøreplan for lokomotovfører AA
Her er tjenestekøreplanen for fører AA fra kl. 10:00 til kl. 20:00. Fører AA melder sig til tjeneste hos den fungerende i Aggersborg kl. 10:00 og hopper ombord i IC 32, der er færdigoprangeret ved perron. Kl. 10:15 er der afgang og med et enkelt stop i Dalum er der ankomst i Guldborg kl. 10:47. Maskinen fra IC 32 køres til maskindepotet og hensættes.

Til sidst udarbejdes arbejdsplanerne for stationsbestyrerne, og her tager man igen udgangspunkt i den grafiske plan, og arbejder sig igennem time for time. Arbejdsplanerne kan have forskelligt udseende alt efter om det er en endestation eller en mellemstation. Som minimum skal planen indeholde alle ankomster og afgange med oplysninger om sporbenyttelse, krydsninger mv. På endestationer tilføjes oplysninger om hvilke lokomotivførere, der skal køre hvilke tog samt rangerbevægelser, oprangeringer mv.

Arbejdsplan for Aggersborg station
Et udsnit af arbejdsplanen for Aggersborg. Øverst ses oprangeringen kl. 10:00, der viser hvordan materiellet skal være placeret på stationen, når køreplanen påbegyndes. Kl. 10:00 melder fører AA sig til tjeneste og bliver bedt om at gå ombord i IC 32 i spor 2. Kl. 10:05 melder fører DD sig til tjeneste og bliver bedt om at hente maskinen til P 222 i maskindepotet. Derfra henter fører DD stammen til P 222 i personvognsdepotet og rangerer toget til spor 1 til afgang kl. 10:56. I mellemtiden afgår fører AA med IC 32 fra spor 2 kl. 10:15.

Dette er de grundlæggende elementer i en køreplan. Har man mod på at gøre kørslen endnu mere virkelighedstro, kan man f.eks. udarbejde maskinløb, således at en bestemt maskine kører bestemte tognumre. Man kan også nøjes med at inddele lokomotiverne i grupper og blot skrive, at tog 2455 skal køres af litra MX/MY og tog 9850 af litra H/N.
Afslutningsvis er det vigtigt at huske, at medlemmer i en modeljernbaneklub har en vidt forskellig baggrund; nogle er lokomotivførere til dagligt, mens andre lige er blevet medlem og ikke kan se forskel på en MX og en MY. Derfor skal ambitionsniveauet i en køreplan afstemmes efter virkeligheden, så alle har en chance for at forstå planen og synes, at det er sjovt.

Denne artikel blev bragt første gang i tidsskriftet Lokomotivet i december 2006
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Køreplanskørsel på modelbanen






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen