Det er lidt påfaldende, at den gode(?) Kaptajn Clemmesen trods sit lidet høviske (mis-)brug af sprogets overvejende mindre flatterende gloser alligevel formåede at mønstre denne brogede perlerække af personager til at bakke ham op i denne alvorlige sag.

Alle lyder til fra fødslen at være prædestineret til at identificere sig godt og grundigt med deres lod her i (model-)livet - en skæbne, som tilsyneladende også er overgået det øvrige persongalleri i dine hidtidige (og meget indgående) skildringer af livet, sådan som det udleves ombord på dit rullende materiel.
Skal man mon grue for eller glæde sig til at høre om, hvilke skæbner og levnedsløb, der næste gang udrulles, mens (model-)toget ruller lysteligt ?. Jeg holder på sidstnævnte