Uhøvisk tale

af cm @, søndag 17. juni, 2018, 15:10 (96 dage siden) @ cm

(fortsat)

Anklageren fremførte uomtvistelige beviser i form af kopier af det til Clemmesen fremsendte, politirapporten og logbogsuddrag fra de 4 danske kystradiostationer samt den tyske. Også brevet til Lyngby Radio fra kollegerne i Norge, forsøgtes vedlagt det belastende materiale – dette blev dog ved en juridisk teknisk spidsfindighed udtaget af bevismaterialet – selvfølgelig på foranledning af den dygtige Jurij Loug. Det var stærke sager.

Forsvarsadvokaten krævede frifindelse med baggrund i den mentalhygiejniske rapport fra Allan Krank. Inden dommer og lægdommere trak sig tilbage for votering af det fremførte – adspurgtes den anklagede om denne havde noget at tilføje. Da Clemmesen gjorde mine til at svare, rejste hans allerbedste ven - Anker Fjord – sig halvt op fra sin plads bag kaptajnen – og holdt en fast flad hånd for dennes mundtøj – samtidigt med at en febrilsk forsvarsadvokat Loug - med et taknemmeligt blik i retning af den snarrådige lods - nervøst fik fremstammet, at den anklagede ikke havde noget at tilføje.

De vise dommere afgjorde, at Kaptajn Clemmesen kunne opretholde sit certifikat under forudsætning af – at han ville lade sig behandle for sin lidelse og at han - medens behandlingen stod på - ville overlade al radiotelefonisk kommunikation til sin styrmand og at hans ret til at føre skib indtil videre ikke gjaldt passagerskibe. Endvidere måtte der ikke forefindes megafon, prajeanlæg eller lignende indretninger på skibe eller fartøjer ført af Kaptajn Clemmesen. Forsvareren modtog på Kaptajn Clemmesens vegne dommen. Sagsomkostningerne blev overtaget af det offentlige.

Rejsen hjem foregik på 1ste klasse – betalt af den velbeslåede og oprigtigt glade lods – opstemt og lykkelig over sagens heldige udfald. I AC40 ser vi Clemmesens trofaste venner på hjemrejsen – forgæves må man kigge efter Kaptajn Clemmesen – denne måtte i sagens natur lade sig befordre i rejsegodsvognen – et arrangement truffet med et forstående – ja lettet DSB.

mvh
Chr

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

På Sporet Af 2016
På Sporet Af 2016
Pris 240,- kr.
 Læs mere 


Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen