Modeljernbaneklubben H0, Albertslund holder åbent hus

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 10/11 2023, 14:01 (171 dage siden)
redigeret af Tommy Nilsson, 10/11 2023, 14:07

Åbent hus
Modeljernbaneklubben H0, Albertslund
Lørdag den 25. november 2023 kl. 13-17

Modeljernbaneklubben H0 i Albertslund holder åbent hus den 25/11 2023 for alle voksne interesserede. Kom og se vores over 100 kvadratmeter store modeljernbane i størrelse 1/87.
Anlægget er opbygget som Danmark så ud i 50´erne og 60´erne. Alle stationsbygninger er nøjagtige kopier af rigtige bygninger, f.eks. Sorø, Kalundborg og Skanderborg. Alle tog er digitale dvs. en lokomotivfører kører sit tog gennem hele anlægget fra den ene endestation til den anden. På hver station sidder en stationsbestyrer, som omstiller sporskifter og stiller signaler – ganske som i den virkelige verden. På køreaftenerne køres efter en fastlagt køreplan som alle deltagere får udleveret, og skal gøre deres bedste for at følge.
På byggeaftenerne bygger vi på anlægget. Selvom anlægget ser næsten færdigt ud, mangler der stadig en del rundt omkring – lige fra huse og natur til elektronik og signaler. Det gode ved sådan et stort anlæg er, at vi aldrig bliver helt færdige med det – der er altid noget, der kan tilføjes, forbedres eller repareres.

Bliv medlem
Vi er i øjeblikket 15 medlemmer og optager gerne nye voksne medlemmer. Der er mange fordele ved at være medlem af vores modeljernbaneklub:

  • Du kan lære en masse om modeljernbaner og rigtige jernbaner
  • Du kan bygge med på det store anlæg
  • Du kan være med til at køre på anlægget som lokomotivfører eller stationsbestyrer
  • Du kan deltage i ture og arrangementer
  • Du kan benytte vores bibliotek med jernbanebøger og tidsskrifter
  • Du kan hygge dig med ligesindede

Som medlem i modelbaneklubben, er der ikke nogen krav til viden om jernbaner eller evner til at bygge. Vores medlemmer har vidt forskellig baggrund og alle er velkomne. Kontingentet er 700,- kr. om året, men nye medlemmer er velkomne i en gratis prøveperiode. Har du ikke mulighed for at besøge os ved åbent hus arrangementet den 25/11, er du velkommen til at kigge forbi på en klubaften.

Fakta
Modeljernbaneklubben H0, Albertslund
Egelundsvej 8
2620 Albertslund
www.mjk-h0.dk

Med venlig hilsen
Formand Jan Pehrsson

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Modeljernbaneklubben H0, Albertslund holder åbent hus

af Malthe Engstrøm @, 20/11 2023, 23:03 (161 dage siden) @ Tommy Nilsson

Kommer forbi og kigger på d25/11.

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak