Ønskelisten

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 2/8 2011, 12:49 (4622 dage siden)

Nu er Signalposten ved at være oppe i omdrejninger og selvom vi ikke mangler opgaver at gå i gang med, så kunne det være interessant med en lille forbrugerundersøgelse og det er her, du kommer ind i billedet!
Hvad kunne du tænke dig på Signalposten? Du kan skyde bredt og der er i princippet ingen grænser for ønskerne (indenfor emnet) for som med alle andre ønskelister, så er det kun artige børn, der får deres ønsker opfyldt. ;-)

[image]

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Ønskelisten

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 2/8 2011, 20:21 (4622 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Claus E. Hansen, 2/8 2011, 20:25

Et forslag kunne være at der kommer en del/sektion med private anlæg. Heri kunne der fortælles om baggrunden for anlægget, trafikideen osv, og vises fotos naturligvis. Uafhængigt af forbillede og skala naturligvis. Medmindre Signalposten primært skal dække danske anlæg.

Det er en rigtig fin ide med artikeldatabasen herinde, ligesom inde hos jernbanen.dk. Det kan med tiden blive et særdeles nyttigt opslagsværk.

Mvh
Claus

Ønskelisten

af Svend B J, 4/8 2011, 12:43 (4620 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hvad kunne du tænke dig på Signalposten? Du kan skyde bredt og der er i princippet ingen grænser for ønskerne (indenfor emnet) for som med alle andre ønskelister, så er det kun artige børn, der får deres ønsker opfyldt. ;-)


En oversigt over seneste indlæg - som på jernbanen.dk - vil være fint.

--
Svend
[image]

Ønskelisten

af Svend B J, 4/8 2011, 21:00 (4620 dage siden) @ Svend B J

En oversigt over seneste indlæg - som på jernbanen.dk - vil være fint.

Tak :-)

--
Svend
[image]

Ønskelisten

af Aabenraabanen, Kgs. Lyngby, 5/8 2011, 22:31 (4619 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy,

Det ville være interessant med en oversigt over hvilke lokomotiver og vogne, der er fremstillet som færdigmodeller eller som samlesæt, dog således at "fantasimodeller" og udgaver hvor forlæg og model ikke svarer til hinanden naturligvis udelades.

Endvidere ville det være praktisk med indekset over artiklerne i bladet Signalposten.

--
Mvh

Erik

[image]

Ønskelisten

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 6/8 2011, 16:00 (4618 dage siden) @ Aabenraabanen

Endvidere ville det være praktisk med indekset over artiklerne i bladet Signalposten.

Åh ja, det ville være en god ting. Jeg har selv puslet med tanken, men det er jo et stort stykke arbejde at lave et sådant indeks, så det er ikke blevet til noget. Jeg bidrager dog gerne med lidt skrivearbejde i fald Tommy tager ideen op.

Ønskelisten

af Nielsen, 7/8 2011, 21:30 (4617 dage siden) @ Aabenraabanen

Der findes en ganske udemærket artikeldatabase herhvor man ud over at få søgeresultater fra Signalposten også får det fra andre væsentlige danske jernbaneblade.

/Nielsen

Ønskelisten

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 7/8 2011, 23:05 (4617 dage siden) @ Tommy Nilsson

Tak for alle ønsker og kommentarer. Der kommer ikke et index til Signalposten men noget bedre: En søgefunktion. Her kan man f.eks skrive "HHJ" og få en liste med de artikler, der omhandler netop HHJ.
Hvis der er behov for det, kommer der også en mulighed for at få en oversigt over alle artikler i en bestemt kategori f.eks. "Nedlagte Baner", "Sporplaner" og "Danske Jernbanefærger".
Signalpostens 1. årgang (1963) er netop lagt online.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Ønskelisten

af Erik V. Pedersen ⌂ @, 9/8 2011, 01:31 (4616 dage siden) @ Tommy Nilsson

Herligt at læse -bare indtil videre- de fremsatte ønsker. Det er ligesom dengang jeg var med i redaktionen af Signalposten. Når redaktøren i bladet bad om forslag og idéer, så kom de mange forslag og idéer, --men .....

Efter et redaktionsmøde, hvor vi havde fået en kopi af de indkomne forslag/ønsker, satte jeg mig tilrette, og skrev alle de fremsatte forslag/ønsker op, med "en streg", for hver gang de optrådte.

Når man var færdig med det, var man nøjagtig lige så klog, som inden man spurgte overhovedet: Hver gang en abonnent ønskede mere af "det", var der en anden, der ville sige sit abonnement af, hvis der kom mere af "det".

Læs det nu endelig rigtigt: Der var intet i vejen med de fremsatte ønsker/forslag. De var 110% i orden, --det var bare umuligt at efterkomme dem, da de stort set altid modsvaredes af et tilsvarende "modønske".

"Og hvad kan vi så lære af det" som Gotha Andersen altid afsluttede med, når han fortalte vittigheder i "Tyllefyllebølleby" (Hareskov station), --Tommy bliver nok ikke meget klogere.

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

(Nå, ---men som jeg allerede har nævnt overfor webmaster-- ville jeg sætte pris på farver i årgangs-oversigten. I mørke er alle katte grå, --men det var Signalposten vist dog ikke. Lad os se nogle farvede forsider.)

Ønskelisten

af UTJ, 9/8 2011, 07:53 (4615 dage siden) @ Erik V. Pedersen

(Nå, ---men som jeg allerede har nævnt overfor webmaster-- ville jeg sætte pris på farver i årgangs-oversigten. I mørke er alle katte grå, --men det var Signalposten vist dog ikke. Lad os se nogle farvede forsider.)


Nej Signalposten lyste op og blev nærlæst hver gang det udkom. Jeg fulgte meget nøje med i en evp's byggeri af personvogne fra amagerbanen (og var der ikke også nogle fra slangerupbanen) i konservesdåseblik. Blot facinationen af at en familiens ernæring blev tilpasset modelbyggeriet var jo fortryllende. Og Alkjærs gennemgange af diverse triangelvogne med tilhørende bivogne var jo guf.

Jo det er Signalposten som ansporede modelbyggeriet i sin tid. Og nok også med til at skabe ideen om at modelbyggeri af privatbaner egentlig er sjovere end byggeri af statsbane - desuden holdningen om at det er sjovere at bygge selv end at købe plastic i en butik........

Ønskelisten

af Kok, 22/8 2011, 14:03 (4602 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy.
Tak for endnu en dejlig side. Jeg håber, at den får lige så meget medvind, som Jernbanen.dk
Jeg kunne godt ønske mig en materiel oversigt, ligesom der er på jernbanen, bare med modeltog eks. startende med DSB og sidenhen privatbanerne.

F.eks MZ 1401 produceret af Roco osv.

Det var "bare" mit ønske.

MVH Martin Kok

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 19/7 2013, 13:12 (3905 dage siden) @ Kok

Hej Tommy.
Tak for endnu en dejlig side. Jeg håber, at den får lige så meget medvind, som Jernbanen.dk
Jeg kunne godt ønske mig en materiel oversigt, ligesom der er på jernbanen, bare med modeltog eks. startende med DSB og sidenhen privatbanerne.

F.eks MZ 1401 produceret af Roco osv.

Det var "bare" mit ønske.

MVH Martin Kok

Jeg tillader mig lige at puste "støvet" af denne tråd.
Der er gennem tiden gjort mange forskelligartede forsøg på at skabe overblik over udgivne modeller af dansk materiel, f.eks. i bog-form, i en slags liste-form, i regnearks-form eller i en søgedatabaseform.
Men hvem ville "nøjes" med dét, hvis det drejede om 1:1-materiel ?. Så ville man da straks miste overblikket.

Tommy's database over 1:1 materiel på Jernbanen.dk er genial, intuitiv og skaber overblik.
Denne model kunne måske være forbillede for en tilsvarende database her på Signalposten, for f.eks. (i første omgang) H0-materiel - og meget gerne med billeder af modellen, billeder af æske (og æske-varianter), historik med årstal, katalognummer(/numre), varianter, oprindelige vejledende priser, henvisning til startsæt som modellen evt. har været med i, samt indscannet original brugsvejledning og reservedelsoversigt, og med links til forbilledet på Jernbanen.dk.
Se, det ville skabe overblik, frem for diverse søgedatabaser eller lister uden billeder.

Det er ganske vist et stort ønske, det ved jeg godt - og Tommy har vist i forvejen rigeligt at se til i de næste mange år med blot at fylde indhold i 1:1 databasen på Jernbanen.dk, ikke blot hvad angår DSB-materiel, men især også privatbanemateriel, og (forhåbentlig) engang også banetjenestemateriel (troljer, bagharpningsvogne, svellestoppere, etc. etc.).
Signalposten ville være helt unik, hvis den kunne tilbyde en sådan modeldatabase svarende til den på Jernbanen.dk - det er der jo ingen andre, der p.t. tilbyder.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Futfar, Kajerød, 19/7 2013, 17:35 (3905 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Ideen er jo hamrende god, jeg har sådan en selv, men jeg ved ikke hvem, der som enkeltperson, skulle være i stand til at skabe en sådan database. Min personlige database stiller jeg gerne til rådighed, så hvis der findes en mulighed for at sammenkøre disse databaser, er jeg helt med på klumpen!

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Ønskelisten - database over modeller

af Jan Bøgedal Slundt @, 20/7 2013, 13:22 (3904 dage siden) @ Futfar

Ideen er jo hamrende god, jeg har sådan en selv, men jeg ved ikke hvem, der som enkeltperson, skulle være i stand til at skabe en sådan database. Min personlige database stiller jeg gerne til rådighed, så hvis der findes en mulighed for at sammenkøre disse databaser, er jeg helt med på klumpen!

Det ville være rigtigt fedt med sådan et opslagsværk :-)
- men det er et kæmpe arbejde...

var der ikke på et tidspunkt noget der hed "Dansk i model" ??

mvh.

Jan

Ønskelisten - database over modeller

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 20/7 2013, 14:16 (3904 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

var der ikke på et tidspunkt noget der hed "Dansk i model" ??

Det er der fortsat, se Torben Zieglers hjemmeside http://www.danskmodel.dk/

Ønskelisten - database over modeller

af jhcn, Lystrup/Århus, 20/7 2013, 15:02 (3904 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Signalposten ville være helt unik, hvis den kunne tilbyde en sådan modeldatabase svarende til den på Jernbanen.dk - det er der jo ingen andre, der p.t. tilbyder.

Hej Carsten

Opfylder denne side http://www.jernbanebasen.dk/ ikke en del af ønsket?

God sommer til alle - lige nu vil jeg sætte mig i haven med en kasse Kibri :-)

--
Henrik

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Futfar, Kajerød, 20/7 2013, 16:29 (3904 dage siden) @ jhcn

Pudsigt, det ølmærke er jeg aldrig stødt på:-D

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Ønskelisten - database over modeller

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 20/7 2013, 17:43 (3904 dage siden) @ Futfar

Pudsigt, det ølmærke er jeg aldrig stødt på:-D

Der findes Holsteinere og åbenbart også Kibriere :-D :-D

Mvh
Claus

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Futfar, Kajerød, 20/7 2013, 18:29 (3904 dage siden) @ Claus E. Hansen

Tjahh, jeg har altid troet at Holsteinere var noget med heste:-D , men man skal jo lære noget hver dag:-D

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Futfar, Kajerød, 20/7 2013, 16:37 (3904 dage siden) @ jhcn

Den database du linker til ser spændende ud, men hvordan bliver man bruger?

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Ønskelisten - database over modeller

af jhcn, Lystrup/Århus, 20/7 2013, 20:01 (3904 dage siden) @ Futfar

Den database du linker til ser spændende ud, men hvordan bliver man bruger?

Så vidt jeg husker - og det er svært efter en kasse Kibri i solen :-D - så skriv jeg en mail til manden bag. Så fik jeg et login.
Man kan oprette sin egen (private!) databasen ud fra de ting der allerede er skrevet ind.
MAn kan også tilføje nye emner, som andre så også kan benytte til deres egen database.

Jeg er dog gået i stå med at få mine ting derind. Min liste er stadig på Microsoft-basis....

Og så lige for en god ordens skyld. Høj sol, en kasse Kibri, plastlim og Humbrol-farver.... Det giver næsten en promille :-)

--
Henrik

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Futfar, Kajerød, 21/7 2013, 16:11 (3903 dage siden) @ jhcn

Den database du linker til ser spændende ud, men hvordan bliver man bruger?


Så vidt jeg husker - og det er svært efter en kasse Kibri i solen :-D - så skriv jeg en mail til manden bag. Så fik jeg et login.
Man kan oprette sin egen (private!) databasen ud fra de ting der allerede er skrevet ind.
MAn kan også tilføje nye emner, som andre så også kan benytte til deres egen database.

Jeg er dog gået i stå med at få mine ting derind. Min liste er stadig på Microsoft-basis....

Og så lige for en god ordens skyld. Høj sol, en kasse Kibri, plastlim og Humbrol-farver.... Det giver næsten en promille :-)

[/i]
Jeg skal blankt erkende at jeg har en anderledes, velfungerende, måde at få promiller på, men hver sin lyst:-)

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 21/7 2013, 13:09 (3903 dage siden) @ jhcn

Signalposten ville være helt unik, hvis den kunne tilbyde en sådan modeldatabase svarende til den på Jernbanen.dk - det er der jo ingen andre, der p.t. tilbyder.


Hej Carsten

Opfylder denne side http://www.jernbanebasen.dk/ ikke en del af ønsket?

God sommer til alle - lige nu vil jeg sætte mig i haven med en kasse Kibri :-)

Hej Henrik :-)

God sommer til dig også - god plan at sætte sig udendørs med plasticlim og maling - og senere måske en kold øl.

Der er som nævnt gjort mange forskelligartede forsøg gennem tiden på at skabe overblik, men sammenlignet med Tommy's 1:1 database på Jernbanen.dk, så nærmer ingen af dem sig på nogen måde det samme niveau, hverken hvad angår brugervenlighed eller overskuelighed.
En database med en "blank" forside med indtastningsfelter, hvor første hurdle er, at man skal indtaste alverdens oplysninger, som man måske ikke engang kender, for overhovedet at komme videre, kan ikke sammenlignes med intuitive klik-muligheder og links på kryds og tværs, så man kan finde frem til oplysningerne på mange forskellige måder, f.eks. via historikken, type, baneforvaltning eller litra, og for modellers vedkommende f.eks. producenter eller årstal.

Som det kan ses i den daglige debat på Jernbanen.dk, Jernbanehistorie-forummet og her på Signalposten.dk, så bruges muligheden flittigt for at linke til lige nøjagtigt det stykke jernbaneisenkram, der diskuteres.

Det ville jo ikke være så let, hvis oplysningerne om modeller lå i en "lukket" database, der kræver medlemsskab, og hvor man måske endda skal taste oplysningerne og og måske først lægge billeder ind, eller hvis oplysningerne på lå i et slags excel-ark, eller på en producents eller privat hjemmeside, som der ikke kan deep-linkes til, sådan at alle links altid kun vil føre til en i den forbindelse intetsigende forside.

Tommy's "opskrift" er genial, og jeg har blot her i en hedeslagsfabulerende fantasi fået den tanke, at den da ville kunne bruges som model for en tilsvarende model-database, hvor der f.eks. ville kunne linkes til forbilledet i databasen på Jernbanen.dk.
En sådan database ville nærmest være uundværlig for MJ-hobbyen, når først den kører - alle de andre forsøg, der er blevet gjort gennem historien, har jo alle indebåret flere begrænsninger end fordele, qua deres "lukkethed" eller listeform, og lignende.

Databasen ville kun gøre Signalposten endnu mere uundværlig og være stedet, hvor man finder oplysningerne - dette især fordi mange producenter kun har aktuelle varer på deres hjemmeside, og straks fjerner dem igen, når de er udsolgt, og på den måde mister vi MJ'ere både historikken og overblikket - det ville databasen jo kunne give os.
(Hobbytrade har dog været flinke til også at vise udsolgte varer på deres hjemmeside, blot forsynet med bemærkningen om, at den er udsolgt - og tak for det, for på den måde bevares overblikket og historikken. Gid at f.eks. Roco og Heljan gjorde det på samme måde).

Nå, nu skal det gode sommervejr nydes - også en god sommer til alle herfra.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Avatar

Ønskelisten - database over modeller

af Futfar, Kajerød, 21/7 2013, 16:04 (3903 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Også fra mig, en god sommer til alle.
Jeg er meget enig med dig i det du skriver, men jeg skal da lige gi' det en chance. Intet uforsøgt, You know ;-)

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Ønskelisten - database over modeller

af jhcn, Lystrup/Århus, 21/7 2013, 19:29 (3903 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Tommy's "opskrift" er genial, og jeg har blot her i en hedeslagsfabulerende fantasi fået den tanke, at den da ville kunne bruges som model for en tilsvarende model-database, hvor der f.eks. ville kunne linkes til forbilledet i databasen på Jernbanen.dk.

Databasen ville kun gøre Signalposten endnu mere uundværlig og være stedet, hvor man finder oplysningerne - dette især fordi mange producenter kun har aktuelle varer på deres hjemmeside, og straks fjerner dem igen, når de er udsolgt, og på den måde mister vi MJ'ere både historikken og overblikket - det ville databasen jo kunne give os.
(Hobbytrade har dog været flinke til også at vise udsolgte varer på deres hjemmeside, blot forsynet med bemærkningen om, at den er udsolgt - og tak for det, for på den måde bevares overblikket og historikken. Gid at f.eks. Roco og Heljan gjorde det på samme måde).

Det er en rigtig god ide - den ville jeg være super glad for. Netop det der med "gamle" modeller som er udgået er tit noget jeg søger oplysninger på. Med min nuværende alder er jeg kun lige gennem den tidsalder hvor ALLE pengene gik til først bleer, sidenhen børnepasning og nu til børn der vokser hurtigere ud af deres tøj end mit Dankort synes om :-)
Så der er mange modeller jeg ikke fik fat i - selvom Mads Sjøner var dygtig til at hjælpe mig!! Og havde forståelse for min mangel på penge..

Jeg kan læse i bladet Lokomotivet at der er mange der ikke bryder sig om at der bruges sider på at gennemgå danske modelnyheder, men jeg ville ikke være det foruden. Jeg er tit i de gamle blade for at læse om fx en Roco vogn, der måske kan skaffes brugt til min samling. Og i Lokomotivet kan man tit så fortsætte med at læse om forbilledet!
Jeg har også gemt alle numre af Banen, og jeg kigger også i dem for at finde tilsvarende oplysninger.

Med andre ord - jeg så gerne en sådan database. Jeg kunne forestille mig mange ekstra oplysninger der kunne stoppes i den, f.eks. gode ideer til at forbedre en given model. Heljans første E-maskine kunne være en sted starte, lidt som man gjorde i den svenske "Allt om hobby"

--
Henrik

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak