Sundsøre er (næsten) genopstået i model

Jeg har nået en af mine modeljernbane milepæle - Sundsøre Færgestation er (næsten) genopstået, men både klap, stålwiretræk, pakhus og ventebane for biler.

Stationen er min fortolkning af Galten station, så området er i min verden døbt Galsøre.

[image]

Kære Ole

Hvor ER det dejligt at se "de lidt mere skæve" ting (og historisk korrekte) på et MJ anlæg, der her i virkelighedens verden jo var en dagligdag på disse egne, iøvrigt skønne områder at bese!

Giver en anledning til at læse lidt mere om overfarten, historien bag og jernbanen (det der er tilbage). Kan anbefale EVP artikel for dem der ikke har set/besøgt området.

Fortsat god dag (til alle) og tak for billederne!!

Steff

Godaften

Det er jo en særdeles flot model, der er bygget over ”Sundsøre færge havn” og nok ikke mindst historien om, at vognene til/fra færgen, blev trukket ved hjælp af Wire-/tov træk. Giver jo en god mening, når stationen og ikke mindst godsmængden, ikke var større end tilfældet og at man derved sparede et rangerloko i Sundsøre eller at overføre en maskine, når der var vogne at medtage.
Jeg har lidt kendskab til wiretrukne baner fra NE England, bl.a. ”BOWES” Railway (Springwell Colliries) fra Springwell og ned til Newcastle, Jarrow Staiths) og retur.
Men selvom jeg prøver at se og forstå Danckers vedhæftede tegning i EVP (som sædvanlig) instruktive artikel, forstår jeg stadig ikke metoden. OK, der må være et skift fra det tovtrukne på færgen og til rampen og det wiretrukne fra rampen og op til varehuset.
Som jeg forstår det er der et (damp/motor) spil, der trækker hhv. et hampetov (færgen) og en stålwire (fra færgen til pakhus og retur). Stålwiren kører i en lukket sløjfe med en wirespænder i hver ende, en ved færgelejet og den anden helt oppe hvor jernbanen ender. Der er anbragt ”sideruller” langs de to sporstykker op og ned” til styring af wiren (hvorfor når i brug??). Hamperebet på færgen kører tilsyneladende også i en lukket sløjfe.
Her kommer så mit problem/spørgsmål. Hvordan er wiren eller et wirestykke med en koblingsklo koblet på dels wiren og derfra til godsvognen og hvordan ”slås” koblingen fri, når vognen er på det ønskede punkt.

[image]

Vedhæftet foto af BOWES incline med et tomt optog fra Jarrow og her ankommet Springwell. Her ses wiren med en koblingsklo, der kan slås af med et skaftestykke på udløseren på koblingen. Det smarte ved dette system er (opfundet af Stephenson junior), at de læssede vogne med tyngdekræftens hjælp selv ruller ned og samtidig trækker tomme vogne op af stigningen fra havnen (Jarrow) og op til kulminen (Springwell). Ingen motor overhovedet! Fotograf ukendt.

Steff

Hej Steff
Fedt du har nogle gode bud.
Jeg har desværre heller ikke opklaret spørgsmålet om hvordan vognens tov blev fastgjort til wiren. Det har ikke været muligt for mig at finde tegninger eller nærbilleder, kun nogle få overordnede beskrivelser.

Selve wiren tolker jeg som en uendelig sløjfe, der blev hold stram af “dimsen” A-bukken i bagenden af sporet og trukket af en (el)motor i det lille hus og gik under forenden af sporet i et rør, således vogne kunne passere til/fra færgen.
Tror måske der også har været et spil på færgen som trak vogne til/fra fra færgen fra wiren.

Det undrer mig stadigvæk, at man valgte den løsning med at slæbe de godsvogne over til Sundsøre ….

Når jeg googler, dukker næsten kun EVP’s fine beskrivelser op ( som den bedste kilde ), og det synes som om, at de spor er lagt efter, at man har besluttet ikke at bygge en bane fra Sundsøre til Skive.

Men alligevel tager man omkostningen med spor / vareskur / en bygning mere / et dampspil + nok daglig bemanding + sporlægning på færgen & forbindelse til Hvalpsund station, der også havde et vareskur.

Måske prøvede man at lægge pres på for at få forbindelsen til Skive!

Og når de forskellige sendinger kom over til Sundsøre, skulle de alligevel afhentes.

Det havde da været billigere at finde en billigere billet, så der kunne afhentes i Hvalpsund.

Eller var der så store mængder gods til enkelte aftagere, at det kunne betale sig ?

Eller er der en hel anden grund ?

--
Jørgen Steffensen

Hej Jørgen

Anlægget er fra en anden tid. Dengang kom jernbanen til kunden, og ikke som i dag, at kunden skal komme til jernbanen.
Derudover var det begrænset, hvor meget en lastbil kunne transportere/bære dengang. Der skulle nogle lastbiler til at tømme en godsvogn. Så var det mere praktisk med en godsvogn på færgen end flere lastbiler. Du skal se tingene med datidens briller.

Hilsner Keld

Jeg tror ikke rigtig på dig, fordi de kunne også regne ….

Tænk på omkostningerne i land i Hvalpsund med sporlægning / færgelejet til klare vægten af et lokomotiv / en færge med spor / + alt det i Sundsøre !

Og hvis der kun hovedsageligt var stykgods - hvad jeg tror - synes jeg ikke, at det kan retfærdiggøre hele det setup.

Mon der findes oplysninger om antallet af vogne i døgnet ( men jeg tror ikke det mere end 2-3 stk. i døgnet ) ?

Jeg tror stadigvæk, at det hele var en slags pres for at få banen til Skive ….

--
Jørgen Steffensen

Mon der findes oplysninger om antallet af vogne i døgnet ( men jeg tror ikke det mere end 2-3 stk. i døgnet ) ?

Ifølge Niels Jensens 'Nordjyske Jernbaner' I snit to-tre om dagen...

I bogen om AHJ af Hans Jørn Fredberg & Poul Thor Hansen, side 265 er der statistik om overfarten

Mvh
Ole P

Jeg skal have kigget i bogsamlingen, og ellers må vi på biblioteket….

Men tak for henvisningerne

--
Jørgen Steffensen

Jeg beklager stavefejlen. Det er bogen om AHB (Hvalpsundbanen) - ikke AHJ (Hadsundbanen).

Mvk

Ole P

Er det en indsejlings båke, der kan ses bag de to gods spor ?

Og hvad den hvide klump lige bagved ?

--
Jørgen Steffensen

Hej

Det du kan se bag ved de to godsspor er en wirestrammer til wiretrækket der bruges til at trække godsvogne til og fra færgen. Og god ide, der skal da også være sømærker - må se hvad de havde.

Du kan læse og se det her:
https://evp.dk/index.php?page=ahb-aalborg-hvalpsund-jernbane#hvalpsund
Rul godt ned til afsnit om Sundsøre Havn.

Den hvide klump er en skulptur af en skildpadde. En souvenirer fra Kap Verde. (min lille ting, jeg indbygger rejseminder i modelbanen.)

Hvis du vil lave indsejlnings båker, er det med to trekanter på linie, der angiver retningen

Det er, så vidt jeg husker, hvidt lys i to trekanter, der vender hver sin vej.

Så den ene på galgen og den anden over ved siden af dit hvide monster, og så ville et fælledes blink - lavet med en 555 - pynte.

Hvis jeg husker det, kommer der et billede af indsejlingen til Vamdrup Færge- & Fiskerihavn, men der er lige nu nogle måger, der skal males, men her forsøger jeg med nogle børnebørn.

Inspirationen til sultne måger kommer fra H-87's anlæg i Vejle for nogle uger siden .....

--
Jørgen Steffensen

Jeg har ledt i Goggle og på hjemmesider, men jeg kan ikke finde noget om sømærker/båker i forbindelse med Sundsøre og Hvalpsund, hverken nyt eller gammelt, men måske andre kan.

Jeg mindes ikke at der har været nogle.

Mon ikke styrmanden har sejlet efter 'gefuhl' - de kender nok farvandet i søvne.

Og en stor del af strækningen fungerer sand-odden som rettesnor; styrer han fri af den skal det nok gå... :-)

Besejlingen på Vamdrup Færgehavn er nok mere besværlig og derfor er der hjælp [image]

--
Jørgen Steffensen

Tak for hjælp med sømærker, tror du har ret, der blev sejlet på “gehør”.

Din havn er godt nok en skøn og hyggelig.
Flot ledeværk, jeg ville ønske jeg havde mere plads - men sådan er det nok altid.

Der er fundet inspiration på EPV’s grønne sider på Ledeværket & de trækonstruktioner, som jeg ikke kan stave til !

Men der er også en andel af Vamdrup havn med kulkran + coaster & slæbebåd, som jeg vil forsøge at grave frem …..

--
Jørgen Steffensen

Udgravet:

[image]

--
Jørgen Steffensen

[image]

Dagens sidste udgravning…..

Desværre er der noget uheldigt genskin.

Men mon ikke der er noget bedre på opfordring ….

--
Jørgen Steffensen

Duc d’alber.

Det var det svære ord gravet frem under Sundøre / Hvalpsund hos EVP ……

--
Jørgen Steffensen

AHB havde overskud i 1915/16 samt i en kort periode i tyverne + under 2. verdenskrig ellers var tab i alle årene. Og personalet deltog i trediverne med op til 11% af deres løn til dækning af underskuddet.

Så jeg har brugt jeres oplysninger til at søge lidt frem om den færgefart med godsvogne, der begyndte i 1927 med en ny færge Hvalpsund fra Aalborg Værft ( min gamle læreplads ), og som sluttede ca. 40 år efter, da AHJ blev nedlagt. Men færgen sejlede videre indtil 1976.

Jeg har brugt de to anbefalede bøger + ikke mindst EPV store beskrivelse om banen & færgeriet.

Hans fantastiske beskrivelse kan læses på ( hvor det godt, at den er bevaret / MY1287 ):

https://evp.dk/index.php?page=ahb-aalborg-hvalpsund-jernbane#historien

Fra starten og til efter krigen blev der overført fra ca. 300 -‎> 537 vogne om året og derefter gik det rigtig nedad bakke, og EPV beskriver også grunden:

Hvor overfarten vel må siges at være en succes i begyndelsen (med 320 overførte jernbanevogne i 1927), gik det efterhånden ned ad bakke, under krigen 1940-45 måske af naturlige årsager, men også efter krigen fortsatte nedgangen til kun 70 vogne i 1955, to vogne i 1963 og ingen i 1967. Her må det dog indskydes, at medvirkende til de lave tal var også, at banen -for at slippe for besværet med at overføre godsvogne med færgen- tilbød vognmændene fra Salling-siden, at de kunne få overført deres lastbiler gratis, hvis de ville foretage omlæsningen til jernbanevognen i Hvalpsund i stedet for i Sundsøre.

På Sundsøresiden skulle færgebesætningen bo, og det var også dem, som skulle håndtere godsmængder i de ankomne vogne, der blev trukket i land af et elektrisk spil. Der var lavet omløb, men igen læs det hos EPV !

--
Jørgen Steffensen

RSS Feed af emne

Signalposten forum

Sundsøre er (næsten) genopstået i model