Spor 0 og 1 nyhed for 2026, CIWL "Côte d´Azur" vognsæt

af Steff, 17/12 2025, 16:46 (32 dage siden)

Lidt omtale af Spor 1/0 sættene i mangel af siden "Spor 0/1 Nyt".

Så er der nyheder på vej for 2026 og selvfølgelig er jeg da spændt på, hvilke i størrelse 1:32 (Spor 1).

Da det desværre ser ud til at nyhedssiden ”Spor 0/1 Nyt” har tabt dampen helt og aldeles:-( , tillader jeg mig her så at gøre opmærksomt på det Svejtziske firma ”www.pesolillo.ch” 2026 nyhed, som MULIGVIS kan have interesse for nogle DK spor 1 kørere/samlere.
Posolillo er et schweizisk nichefirma, der producerer meget eksklusive modeljernbanevogne i skala 1:32 (spor 1) og 1:45 (spor 0).

Omtalen her drejer sig om Pullman vogne fra ”Det internationale sove- og spisevognsselskab” (CIWL). Men modsat det også fantastiske sæt fra Märklin sidste år (se spor 1 Nyt), er dette sæt specielt ved, at der IKKE kan købes suppleringsvogne, altså tildels enkeltvis – men udelukkende sætvis med 5 vogne.

Sættet består ”kun” af vogntyperne ”Côte d´Azur” med eller uden køkken (WPC/WP). Og desværre har ingen fra denne vogntype været i Danmark i ordinær drift, ud over nutidens ”rejse bureau tog”, der jo intet har med datidens virkelighed at gøre.

[image]
[image]
En original type Côte d´Azur nr. 4155 udvendig som indvendig. Longueville, Frankrig, Apr. 2012.

Det spændende er derimod, at man kan købe vognene i forskellig bemaling med tilhørende litrering/indretning, altså fra epoke II til epoke VI, sidstnævnte med en bogie Type Y 36, udviklet af VSOE til deres ”Orient Express” og godkendt til 200 km/t. Så lige DEN kan jo bruges til en besøgende ”Orient Express” som i 2013!

[image]
Forbilledet for en af modellerne, her type Côte d´Azur WP No. 4141 var i København den 9/4-2023 kl. 1758 som en del af VSOE. Bemærk bogien!

[image]
Sidetegning af modellen, Posolillo.

Jeg har via nettet prøvet at undersøge eventuelle priser og fik til sidst denne information (AI) på baggrund af sammenligning med andre tilsvarende vognsæt. Posolillo opgiver normalt ikke sine priser i kataloget, men først ved direkte henvendelse.
Priserne er afhængig om man skal have spor 0 (1:45) eller spor 1 (1:32):
Côte d’Azur sæt 1:45 (spor 0), 5 vogne ca. mellem 48,555 Dkr. – 50.796 Dkr.
Côte d’Azur sæt 1:32 (spor 1), 5 Vogne ca. mellem 50.796 Dkr. – 52,290 Dkr.

Steff

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak