Kunstig intelligens vs. modeljernbanefolket

af madsphi, 8/9 2022, 09:39 (86 dage siden)

For sjov, så har jeg prøvet at bruge AI image generatoren Stable Diffusion til at lave billeder af modeljernbanefolket.

Jeg har fået lavet 50 billeder og det ser ud til den kunstige intelligens bag Stable Diffusion har en god ide om hvordan de fleste modeljernbanefolk ser ud. Dvs. der i billederne var flere mænd end kvinder og der var en klar tendens til gråt hår, skjorte og briller :-P

[image]

Alle billederne i stor størrelse: https://www.modeltrainprices.com/ai-generated-model-train-enthusiasts/

Kunstig intelligens vs. modeljernbanefolket

af Jan K., 8/9 2022, 15:53 (85 dage siden) @ madsphi

Hver gang jeg ser "buzz word" AI, oversætter jeg det til den mere korrekte betegnelse "mønster genkendelse"...

Databankerne bliver fodret med billeder/sætninger indsamlet/stjålet rundt om på nettet, så selvfølgelig vil output være afspejlet heri. Din samling viser tydeligt dette.

Og sjovt nok bliver "talende" AI-ere hurtigt hadefulde, racistiske og antisemitiske...

Men sjovt legetøj, i hvert fald til en vis grænse.

For mere info kan jeg anbefale en søgning på AI på The Register... https://search.theregister.com/?q=artificial+intelligence&site=


Sjovt nok kan jeg finde mig selv i dine billeder. Lidt for korthåret, men alligevel! :-D

Kunstig intelligens vs. modeljernbanefolket

af madsphi, 8/9 2022, 18:57 (85 dage siden) @ Jan K.

"mønster genkendelse" var en god måde at beskrive AI på. Selv har jeg mest tænkt på det som "machine learning", men "mønster genkendelse" er faktisk en rigtig god og letforståelig måde at beskrive AI.

Kunstig intelligens vs. modeljernbanefolket

af Jan K., 9/9 2022, 01:16 (85 dage siden) @ madsphi

Ja, maskinen lærer intet, men samler mønstre (billederne/lyd/tekst) og har algoritmer til at adskille og samle delene.

Nogle algoritmer kan "skabe" eller samle til ret interessante outputs... men intelligens er der bestemt ikke tale om. Kun kode...

De morsomste algoritmer er de "talende" eller skrivende. De viser lysende klart fraværet af enhver form for intelligens. Noget sammenklippet vrøvl, ofte meningsløst eller tomt.
Men åbenbart nok til at nogen er overbeviste om at koden har bevidsthed.... link

Skulle man få en lignende idé, kan jeg kun anbefale straks at slukke for skærmen og gå i skoven. :-D

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak