Märklin EB 3203

af Bent Larsen, 6/5 2022, 22:17 (693 dage siden)

Hej
Märklins EB 3203, er en positiv oplevelse, ingen problemer som med E maskinen. Ud af æsken og på sporet også kørte den efter kort tid. Ingen problemer med HT DD vogne i en R 1. Er den nogen i forummet der har den gamle i 36 serien en af de nye 39 serien? Er der synlig forskel på detalje og køreegenskaber?
Vh
Bent Larsen
[image]

Märklin EB 3203

af Lasse S, 11/5 2022, 15:06 (688 dage siden) @ Bent Larsen

Der er meget stor forskel på designet af EB´eren i Märklins 36xxx serie og den nye model fra 39xxx serien.

36xxx serien fra Märklin er generelt "hobby" modeller, der er prissat aggressivt og dermed er der også skåret voldsomt ned på f.eks detaljeringsgraden.
Märklins Vectron model fra 36xxx serien er i min optik ikke værd at købe. Den kører sikkert fint, men den ligger efter min mening meget langt fra forbilledet. Det samme gælder f.eks også Traxx lokomotiverne fra Märklins 36xxx serie. Men som altid afhænger det af øjnene der ser :-)

Märklin EB 3203

af Bent Larsen, 15/5 2022, 08:05 (684 dage siden) @ Lasse S

Hej
Tak for svar, 36xxx serien kan måske bruges som dummy i en Hamborg stamme, med en gang maling, og indmaden taget ud.
Vh
Bent Larsen

Märklin EB 3203

af Jonas Nielsen, 24/5 2022, 07:42 (675 dage siden) @ Bent Larsen

Tak for svar, 36xxx serien kan måske bruges som dummy i en Hamborg stamme, med en gang maling, og indmaden taget ud.

Det vil altsammen være superfint, hvis så bare Märklin havde produceret EB'eren i 36xxx serien. Det har de ikke.

Märklin EB 3203

af Bent Larsen, 24/5 2022, 20:26 (675 dage siden) @ Jonas Nielsen

Hej
Vil man have en dummy EB, så må man nok Selv igang med kalkkosten, men så er der også flere fabrikater at vælge imellem,jeg har da set en ommalet Vectron før det endelige Dissing var der.
Vh
Bent Larsen
[image]

Märklin EB 3203

af Lasse S, 26/5 2022, 09:03 (673 dage siden) @ Jonas Nielsen


Det vil altsammen være superfint, hvis så bare Märklin havde produceret EB'eren i 36xxx serien. Det har de ikke.

Jeg er næsten lige ved at sige "heldigvis".
Märklins Vectron i 36xxx serien er altså virkelig ikke heldig. Som alt andet er det selvfølgelig en smagssag. Men i min optik skal man ikke være en udpræget "nittetæller" for at se at både selve design udførelsen og mange detaljer er forkerte eller desideret helt ved siden af.

Jeg har det endda fra pålidelige kilder hos én af de store forhandlere herhjemme, at Märklin heller ikke selv har være tilfreds med Vectron modellen fra 36xxx serien. Det er derfor de lavede den igen i deres 39xxx serie. (Heldigvis :-))

Märklin EB 3203

af Bent Hansen, 5/6 2022, 10:11 (663 dage siden) @ Lasse S

Men i min optik skal man ikke være en udpræget "nittetæller" for at se at både selve design udførelsen og mange detaljer er forkerte eller desideret helt ved siden af.

Hvilke? Udover den manglende kortkobling (hvilket er modelteknisk og ikke har noget med forbilledet at gøre), så er modellen sådan set fin nok. Så jeg er lidt i tvivl om hvad du mener.

Jeg har det endda fra pålidelige kilder hos én af de store forhandlere herhjemme, at Märklin heller ikke selv har være tilfreds med Vectron modellen fra 36xxx serien. Det er derfor de lavede den igen i deres 39xxx serie. (Heldigvis :-))

Ja, det har Märklin jo også selv sagt, så det er der vist intet hemmeligt i.

Märklin EB 3203

af Lasse S, 7/6 2022, 08:28 (661 dage siden) @ Bent Hansen


Hvilke? Udover den manglende kortkobling (hvilket er modelteknisk og ikke har noget med forbilledet at gøre), så er modellen sådan set fin nok. Så jeg er lidt i tvivl om hvad du mener.

Jamen Märklins Vectron i 36xxx er da ganske vist en helt fin model og meget velkørende. Men du kan jo prøve at sammenligne med et Vectron billede fra den virkelige verden. Hvis du ærligt kan sige, at den ligner 100%, så kan vi bare konkludere at vi to ser meget forskelligt på hvor realistisk en model bør/kan være.

Men jeg kan da sige følgende: Start med at kigge på pantograferne og hele udførelsen af taget. Herefter kig på boogier og sandkasser m.m. Så kan du fortsætte med at nærstudere ploven. Hvis du skulle have lyst til også at måle lidt på modellen, så vil du også erfare at selve lokhuset ikke er udført korrekt.

Men som sagt, modellerne i 36xxx serien er ganske fine og velkørende. Men for dem der gerne vil have en mere realistisk udseende model, så kan der heldigvis henvises til Märklins 39xxx serie eller til Roco eller LS Models.

Märklin EB 3203

af Jonas Nielsen, 12/6 2022, 06:57 (656 dage siden) @ Lasse S

Jamen Märklins Vectron i 36xxx er da ganske vist en helt fin model og meget velkørende. Men du kan jo prøve at sammenligne med et Vectron billede fra den virkelige verden. Hvis du ærligt kan sige, at den ligner 100%, så kan vi bare konkludere at vi to ser meget forskelligt på hvor realistisk en model bør/kan være.

Nu skal det ikke ses som et forsvar for modellen. Jeg er ikke fan af 36xxx serien generelt. Jeg synes bare ikke det er en fair vurdering, at den er "helt ved siden af".

Men ja, vi har tydeligvis en forskellig måde at se det på. Jeg savnede bare, at du påpegede det du mener, i stedet for bare at sige "sammenlign selv", "og mål selv". Det er meget upræcist, og måske et udtryk for en autmatisk kritik uden at vide hvad du taler om. Det er jo noget jeg kun kan gætte på, jeg kender dig ikke, og du specificerer det ikke.

Jeg målte lidt på Märklins model og den er 218 mm lang (over puffer) (forbilledet 18980 mm (Vectron MS,DC,AC)). Så jeg kan ikke lige se at den ikke er korrekt længde. Så du må specificere, hvad du mener med at det er forkert. Det er næppe noget man ser med det blotte øje. Ploven synes jeg er fin, den ligner forbilledet, om end farveløs (men det bliver de jo hurtigt ude i virkeligheden).

Strømaftagerne på taget på Märklins er grove (som Märklins strømaftagere altid er), men de er ikke forkerte. Vi kan sagtens blive enige om at der er pænere (og mere skrøbelige varianter), men Märklins skal kunne holde til at køre med strømaftageren oppe. Så den skal kunne tage nogle tæsk. Så vidt jeg kan se, så er der lidt forskel på isolatorerne, men det afhænger vel også af hvilket forbillede der er tale om. Der er mange forskellige varianter, og mig bekendt skyder Märklin alle over én kam. Formentlig for at kunne holde det lave prisleje på deres 36xxx Vectron. Roco og LS ligger noget højere, så der må forventes noget mere kærlighed til detaljerne.

Sidst, men ikke mindst, skal vi stadig huske på, at Märklin aldrig har lavet en EB i 36xxx serien, så hvis det er det vi sammenligner, så sammenligner vi en model der ikke findes. Hvorved dine udsagn (så fremt de drejer sig om DSB-varianten) heller ikke giver mening. Jeg har kigget på en BLS Vectron.

Märklin EB 3203

af Lasse S, 15/6 2022, 12:20 (653 dage siden) @ Jonas Nielsen

Hej Jonas,

Tak for dit svar.

Nu vil jeg starte med at sige, at jeg ikke skrev, at Märklins 36xxx Vectron serie generelt er helt ved siden af. Jeg skrev, at ” mange detaljer er forkerte eller desideret helt ved siden af.“ Der er forskel :-)

Jeg kan godt følge dine argumenter, men igen må jeg bare konkludere, at vi to vist ser forskelligt på detaljeringsgraden samt hvornår en model er acceptabelt udført og især vigtigheden af dette. Jeg synes jeg har været konkret omkring de punkter, som falder mig meget i øjnene. Ud fra dit svar (især omkring tag og pantografer), kan jeg udlede, at de samme punkter ikke „generer“ dig i samme grad, som det gør mig. Så jeg tænker ikke vi behøver bruge meget mere tid og energi omkring emnet. Vi bliver vist aldrig helt enige hverken omkring emnet eller omkring Märklins 36xxx model.

PS: Det skal lige nævnes, at jeg selv er „Märklin mand“ og meget stor fan af Vectron lokomotivet. Jeg har mere end 30 Vectron lokomotiver fra mange forskellige producenter i min samling, hvor jeg går meget op i, at de er udført så korrekt som muligt. Så min kritik er på ingen måde generel overfor Märklin, kun overfor deres Vectron modeller i 36xxx serien, som jeg personligt ikke mener lever op til de krav jeg har.

Mvh
Lasse

Märklin EB 3203

af Bent Larsen, 16/6 2022, 19:56 (652 dage siden) @ Bent Larsen

Hej
Her lige en sammenligning.
Vh
Bent Larsen
[image]

Märklin EB 3203

af Lasse S, 17/6 2022, 09:04 (651 dage siden) @ Bent Larsen

Hej Bent,

Tak for upload af billede, det var fint. Som så ofte, siger et billede mere end ord :-)

Igen, er der jo også en god grund til at Märklin har valgt at lave en helt ny Vectron støbeform og lancere den i deres prof. 39xxx serie. Det samme så vi jo også med BR 185 formen og igen med god grund.

Mvh
Lasse

Märklin EB 3203

af bygger01, Herning, 17/6 2022, 09:42 (651 dage siden) @ Bent Larsen

Er der forskel mellem de 2 maskiner, og hvilken er så den fine ?

Og hvis det en af hver slags, er der også en prisforskel, hvis vi f.eks. får begge med lyd ?

--
Jørgen Steffensen

Märklin EB 3203

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/6 2022, 12:32 (651 dage siden) @ bygger01

Er der forskel mellem de 2 maskiner, og hvilken er så den fine ?

Det afhænger helt af øjet der ser.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Märklin EB 3203

af bygger01, Herning, 17/6 2022, 13:41 (651 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af bygger01, 17/6 2022, 13:45

Hva' er så Institut'et udlægning !

Det er selvfølgelig let og begynde at slå det op, men hvad er forskellen mellem de to maskiner, der ligger der, uden bruge anden viden end det man ser !

--
Jørgen Steffensen

Märklin EB 3203

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/6 2022, 18:23 (651 dage siden) @ bygger01

Hva' er så Institut'et udlægning !

Det er selvfølgelig let og begynde at slå det op, men hvad er forskellen mellem de to maskiner, der ligger der, uden bruge anden viden end det man ser !

Modellen med de grovest graverede detaljer på bl.a. undervognen er i 36xx-serien - og det er alene det jeg ser. Det er, som du skriver, let.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Jernbanebøger

Svendborg-Nyborg Banen - 1897-1964

Svendborg-Nyborg Banen - 1897-1964
Pris 247 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak