Lokomotivprojekt i skala 1/19

af Claus Nielsen, mandag 15. november, 2021, 13:16 (23 dage siden)

Efter at have malet skinner med rustfarve og eksperimenteret med bevoksning og ballast i sporet, er jeg gået i gang med at arbejde på mit tre-akslede diesellokomotiv, der skal ombygges fra strømoptag fra sporet til batteri og RC-styring samt have en generel opdatering af detaljer, belysning osv. Lige nu har jeg gjort maskinen klar til batteridrift og er begyndt at planlægge arbejderne på over- og underdel.

[image]
Lokomotivet under indkøring på min primitive testbænk. Det blev også til et par ture på mit lille anlæg.

[image]
Her er maskinen på vej ned fra det, der på et tidspunkt skal blive til en læsserampe. Det overraskede mig, at lokomotivet kunne håndtere den skarpe kurve.

Det varer nok en rum tid, inden lokomotivet er helt færdigt, men det er også planlægning og selve modelbyggedelen, jeg synes er sjovest. Egentlig trafik i den store skala har jeg heller ikke rigtigt plads til (endnu). Se mere om lokomotivet på Nystrup Grus-bloggen her.

Se lidt om bevoksning og ballastering på Nystrup Grus-bloggen.

Mvh
Claus N

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen