Mere flot fransk/italiensk modeltog, H0, epoke III, film

af Steff, 1/4 2021, 15:48 (1118 dage siden) @ Claus E. Hansen

Godeftermiddag
Det er godt nok en imponerende damper i videoen franskmændene fik fremstillet i type 241P. Idet hele taget er franske damplokomotiver lidt generelt nok et overset kapitel i forhold til tyske og engelske typer.

Teknisk og udviklingsmæssigt var der flere franske lokomotivkonstruktører, bl.a. Andre Chapelon, der nok fortjener mere omtale historisk- og dermed også set i den tekniske udvikling. Men mange af typerne var ikke simple og lette at køre med, da man ofte anvendte komplicerede compoundsystemer med hver sin regulator mv. Dette medførte også, at man simpelthen blev nødt til at anvende samme sæt personale på samme maskine, da de var vidt forskellige at køre med selv indenfor samme type. Men de sparede de dyrbare kul og det store forbrug af fødevanvand og var derfor økonomiske at køre med. Men det er jo en anden historie.
Herunder et billede af bagkedlen på en NORD 231P. Bemærk de to regulatorer, en for højtryk- og en for lavtrykcylinderne. Maskinen er venstrestyret, derfor omstyringshjulet (det store røde) til venstre.
[image]
Det er et morsomt tog som lokomotivet køre med disse salontog oprangerede med CIWL materiel. De har faktisk deres udspring i virkeligheden, hvor man luksus tog helt op til slutningen af 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne befarede strækningerne ofte fra Calais (engelske gæster) via Paris og så syd, enten Sydfrankrig eller Norditaliens Riviera kyster.
Hvis man ser efter i stammen er der først 2x WL type F (kørte normalt mellem Paris-London, derfor engelsk profil og kortere) en Bar-vogn (ombygget Pullman Cote d`Azur), en Italiensk ombygget Pullman til spisevogn (WR) (afrundet afslutning i den ene ende), en Pullman type Cote d`Azur med køkken (WPC) og endelig en ”Fourgon” (rejsegods og bad og indkvartering for personale).
En flot stamme med rødder i virkeligheden

God påske

Steffen Dresler

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Steff, 1/4 2021, 19:44 (1118 dage siden) @ Steff

Glemte lige at give interesserede i CIWL vogne en hjælp med hvad udgivet og af hvem.

https://traintamarre.tassignon.be/inventaire_H0/inventaire_H0_new1.php?type=CIWL

Husk på at der har kørt MASSER af forskellige CIWL vogne rundt i Danmark fra lidt efter århundredeskiftet og frem til slutningen af 1970´erne ved indførelsen af sovevogns poolen (TEN). Se alle typerne her og hvor anvendt:

https://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?aar=1893&id=143

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/4 2021, 21:23 (1118 dage siden) @ Steff

Glemte lige at give interesserede i CIWL vogne en hjælp med hvad udgivet og af hvem.

https://traintamarre.tassignon.be/inventaire_H0/inventaire_H0_new1.php?type=CIWL

Husk på at der har kørt MASSER af forskellige CIWL vogne rundt i Danmark fra lidt efter århundredeskiftet og frem til slutningen af 1970´erne ved indførelsen af sovevogns poolen (TEN). Se alle typerne her og hvor anvendt:

https://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?aar=1893&id=143

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hejsa,

Jeg ved ikke, om vedføjede kan være til hjælp. Oversigten er vist nogenlunde a jour:
[image]
[image]
[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Steff, 1/4 2021, 22:21 (1118 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´aften

Det var da et ganske udmærket skema til hjælp for køb af en eventuel CIWL model, ny eller brugt! Lige at gå til:-)
Absolut brugbart!!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/4 2021, 22:37 (1118 dage siden) @ Steff

Go´aften

Det var da et ganske udmærket skema til hjælp for køb af en eventuel CIWL model, ny eller brugt! Lige at gå til:-)
Absolut brugbart!!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Tak tak. :-D Det er blot et uddrag af min store liste. Konverteret fra et Excel-ark, så derfor pygmæ-bogstaverne, der måske ikke er så tydelige.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse i Danmark

af krabsen @, 2/4 2021, 18:23 (1117 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Men hvad i alverden er et svagføretog?

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse i Danmark

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/4 2021, 18:27 (1117 dage siden) @ krabsen

Men hvad i alverden er et svagføretog?

Det var et tog, der transporterede svagføre rundt i Danmark.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Svagføretog

af krabsen @, 2/4 2021, 19:48 (1117 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Der kan man se - det har jeg aldrig hørt om, men det er jo nok min fejl.

Tak for oplysningen. :-)

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af bygger01, Herning, 3/4 2021, 10:46 (1117 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Da jeg for nogle år siden var fascineret af CIWL, købte jeg to sæt fra Märklin og også 4 vogne fra LS Models.

Märklin'erne er nu solgt, da de blev for "pæne" for mig, men LS'erne er stadigvæk på lager ubrugte.

Det drejer sig om 49122 ( med 3801-3805-3988 ) & 49127 ( 3790 ), og jeg har søgt i de Excel ark, om der er en undskyldning for at beholde dem, at de har kørt i DK, men jeg kan ikke finde dem i de Excel ark I henviser til.

Så hvis en vil kigge med om jeg har set rigtig, vil det være dejligt !

Vognene er flotte og f.eks. med dørtrin, der kan vippes op og ned, så måske skulle jeg blot leve med at de ligner andre CIWL'er, der har været her.

De er også korte, som passer mig fint, og jeg har læst mig til, at længderne passede til færgerne på kanalen.

--
Jørgen Steffensen

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Steff, 3/4 2021, 13:26 (1117 dage siden) @ bygger01
redigeret af Steff, 3/4 2021, 13:58

Kære Jørgen

Jeg har lige for en sikkerheds skyld gennemset de doc. jeg har vedr. stationeringer/tildeling af vognmateriel fra CIWL hovedkontor til den Nordiske division (København). Og det er korrekt, at ingen af de ovennævnte vogne har været stationerede her. De er heller ikke nævnt i de papirer som CIWL skulle underrette DSB om kørte i landet (en slags tro og love på at vognene overholdt de gældende bestemmelser).

Der er en fornuftig forklaring på, at dine vogne ikke har været i fast løb i Danmark/Skandinavien, da de alle er de såkaldte "Ferryboats = Færgevogne" type F, der blev anvendt mellem London og Paris med overførsel fra Dover. Bl.a. derfor skulle vognene overholde det engelske profil og var derfor smallere end tilsvarende "normale vogne". Ligeledes var den ene endeperron suspenderet og flyldt med teknik, se nedenfor, hvor en F-vogn køre af borde i Calais engang i slutningen af 1930´erne.
[image]

[image]

Det skal dog bemærkes, at en enkelt eller to F vogne har været i København som reservevogne engang i 1950´erne. Der var for øvrigt indledningsvis installeret en redningskrans i kupeerne!!

Men dette og meget, meget mere kan du læse om i "De blå tog", Banebøger 2014, John Poulsen, ISBN 978-87-91434-41-9

Med venlig hilsen og fortsat god påske (til alle)

Steffen Dresler

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af bygger01, Herning, 3/4 2021, 18:31 (1116 dage siden) @ Steff

Tak !
"Kærligheden" til de 4 vogne er ved at genopstå, så måske skal de ikke videre.

--
Jørgen Steffensen

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af bygger01, Herning, 10/3 2022, 13:29 (776 dage siden) @ Steff

"De blå tog" er tog er nu bestilt, da jeg på Jernbane Museet i Odense fik bogen "Drømmenes Kupe", og i den var et billede fra Hovedbanegården i 1952 med 3984.

Og 3984 er ikke med i oversigten på Jernbane.dk, så det må undersøges lidt mere.

--------------------------------

Jeg mener også, at F vognene var kortere, så de passede til sporerne på færger !

Da vi fortrinsvis er i epoke 3 eller lidt før ( de gamle skal slides op ), så synes vi, at de lidt kortere vogne også er pænere. Så de længere er ved at være solgt, og der mangler kun de tre sidste Litra B / Roco .....

--
Jørgen Steffensen

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Steff, 10/3 2022, 15:41 (775 dage siden) @ bygger01

Kære Jørgen

Ja, 3984 er en F (Ferry) type sovevogn og denne her er bygget i 1952 af CGC. Men selvom fotograferet i Danmark (Hovedbanegården) har den eller de resterende F-vogne aldrig haft et fast løb og været tildelt den Skandinaviske division af CIWL. Men som også nævnt i din nye bog, kom de herop som reservevogne i kortere eller længere tid, men kørte fra enten den Franske- eller Belgiske CIWL division. Derfor optræder F-vognene ikke i din nye bog i nogen af listerne, ligesom de så selvfølgelig heller ikke er i listerne om CIWL på "jernbanen".

Ja, vognene var kortere end tilsvarende ”Europæiske” vogne, netop fordi de var færgevogne. Det vil sige at de skulle passe det engelske meget mindre fritrumsprofil. Havde de været længere kunne de i visse kurver (i England) komme i karambolage med fritrumsprofilet, derfor kortere.

Vedhæftet et foto af en rimelig ramponeret F-vogn (ukendt nr.) fotograferet i Ostende på CIWL daværende store vognværksted der den 17. april 1998. Skulle hente jernbanemuseets spisevogn 4247. Da jeg besøgte stedet et par år senere var alt ryddet, kun en traktor samt rækker med vinduer og nogle enkelte gang gulvtæpper tilbage.

[image]

Bedste hilsener

Steffen Dresler

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af bygger01, Herning, 10/3 2022, 17:38 (775 dage siden) @ Steff

Ja, vognene var kortere end tilsvarende ”Europæiske” vogne, netop fordi de var færgevogne. Det vil sige at de skulle passe det engelske meget mindre fritrumsprofil. Havde de været længere kunne de i visse kurver (i England) komme i karambolage med fritrumsprofilet, derfor kortere.

Det passer fint med de fleste modeljernbaner, og det betyder, at jeg vil pakke 3790 ud og først prøve den i en Märklin DSB stamme.

Der er sikkert A koblinger med, så mon jeg skal bruge dem eller prøve en kortkobling / håber der lidt viden om det her på Signalposten ( min. 424,6 mm ). Har haft Märklin kortkoblinger på nogle Heljan personvogne, og det blev noget rod, så der er A på igen, men de nye fra Märklin skal prøves !

--
Jørgen Steffensen

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af bygger01, Herning, 12/3 2022, 17:18 (773 dage siden) @ bygger01

I posen var der løse senge + stiger til køjer + alt det andet, der bare bliver væk.

Også en holder til baglys.

Det hele blev i posen, da jeg ikke havde mod til presse hårdt nok med en skruetrækker op igennem et hul nedenunder i den ende vognen !

--
Jørgen Steffensen

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/4 2021, 11:17 (1111 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hejsa,

Jeg kan til den tidligere oplagte oversigt tilføje, at A.C.M.E. under kat.nr. 51020 kommer med en nyhed i form af en CIWL-sovevogn af en type, som har kørt i Danmark men ikke været stationeret her. Vognen kan ses på fotoet på side 17 i bogen "Internationale tog via Rødby Færge". Modellen, hvis forbillede ses her, har de korrekte bogier og taget ser også ud til at stemme. Internt i CIWL kaldtes typen for YU, mens A.C.M.E. kalder den for Ub; forskellen må have noget med indretningen at gøre. Om A.C.M.E.s model vil være RIC-mærket, eller om den som på fotoet i mit link beregnet på national italiensk trafik, kan jeg ikke lige hitte ud af. Hvem ved mere?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Svend B J, 9/4 2021, 11:35 (1111 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Svend B J, 9/4 2021, 11:58

Hejsa,

Jeg kan til den tidligere oplagte oversigt tilføje, at A.C.M.E. under kat.nr. 51020 kommer med en nyhed i form af en CIWL-sovevogn af en type, som har kørt i Danmark men ikke været stationeret her. Vognen kan ses på fotoet på side 17 i bogen "Internationale tog via Rødby Færge". Modellen, hvis forbillede ses her, har de korrekte bogier og taget ser også ud til at stemme. Internt i CIWL kaldtes typen for YU, mens A.C.M.E. kalder den for Ub; forskellen må have noget med indretningen at gøre. Om A.C.M.E.s model vil være RIC-mærket, eller om den som på fotoet i mit link beregnet på national italiensk trafik, kan jeg ikke lige hitte ud af. Hvem ved mere?

[image]

Se også billede i bogen "De blå tog" side 180

--
Svend
[image]

CIWL vogne i H0, epoke III for anvendelse I Danmark

af Steff, 12/3 2022, 20:51 (773 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Godaften MFL +++

Har prøvet at boge den lidt m.h.t. betegnelsen Ub. Under alle omstændigheder fremkom underlitra "u" da vognen gik hen og blev "Universelle". Det ville normalt sige, at Y vognen fik forhøjet antallet af pladser fra de normale 22 stk. til et sted mellem 24 til 26 pladser, ved at der kom "3 sengs stuer" i vognenderne.

Vognene bygget hos GANZ i Italien i 1940 (3861-3870) og tilhørende den Italienske division af CIWL, fik ændret den ene endeperron (suspenderet) i "office-enden" (den med de to mindre vinduer). Det vil sige at endeperronen blev helt lukket af (træk og kulde) og fik en runding til gavlen. Men der var stadig (harmonika) overgang. Sidstnævnte blev senere ændret til at være "svensk kukkasse". Det vil sige at vogngavlen fik udbygget en kasse med gummivulst overgang (som f.eks. litra Bfg). Herved fremkom "U" istedet for "Y".

Og som MFL så rigtigt skriver var der regler og så var der regler i støvlelandet!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det kan godt være at flere vogne fik den ene gavl suspenderet som GANZ vognene, bl.a. nogle genopbyggede WR. Ligeledes fik nogle vogne udskiftet deres PP bogier til MD og Schlieren.

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak