5 modelbanebilleder

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 19/1 2021, 16:51 (1185 dage siden)

Her er 5 modelbanebilleder optaget af Sven-Erik Vissing. Jeg har ingen oplysninger om billederne bortset fra, at de muligvis er fra 1988.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

5 modelbanebilleder

af Nordexpress, 19/1 2021, 19:54 (1185 dage siden) @ Tommy Nilsson

Skud fra hoften: De pæne stande og de tyske tekster kunne jo pege mod en udstilling i Tyskland.

På billede 3 kører et langt ICE1 togsæt, der hos DB først kom i regulær drift fra 1991, så modellen er næppe fra 1988.

Lidt uhøfligt må man konstatere, at samtlige udstillingsgæster ser noget indadvendte og "betuttede" ud, der er ikke megen begejstring at spore. Mere uhøfligt kan en vurdering af gæsternes adfærd føre til at hævde, at det må være fhv. DDR-borgere efter murens fald.

Så et sted i 'øst' i de nye forbundsstater omkring 1991-1992, måske Dresden? der også var modelbanecentrum i DDR.

5 modelbanebilleder

af Steff, 19/1 2021, 20:13 (1185 dage siden) @ Nordexpress

Go´aften

Er billede nr. 1 ikke et Märklin spor 1 anlæg med de første ret buede skinner?

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Johh, der kan godt være lidt "Bauern- und Arbeiterstaat" over publikum!

5 modelbanebilleder

af Steff, 19/1 2021, 23:13 (1185 dage siden) @ Steff

Go´aften

Årstallet 1988 havde jeg lige overset, så det er jo nok ikke DDR, "Die Wende" kom jo først året efter i 1989!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

5 modelbanebilleder

af Børge Sundahl, 19/1 2021, 22:40 (1185 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hvad med Spielwaren Messe i Nürnberg !

Børge

5 modelbanebilleder

af El Capitan, 19/1 2021, 22:54 (1185 dage siden) @ Børge Sundahl

Hvad med Spielwaren Messe i Nürnberg !

Det er også mit gæt.

Mvh
Jens

5 modelbanebilleder

af Flemming Søeborg, 20/1 2021, 10:13 (1184 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg tror ikke, at det er Nürnberg - af flere grunde: For det første er Nürnberg-messen lukket land for "civile" - det er en messe for fagfolk, dvs. producenter, distributører, indkøbere, grossister, forhandlere, pressefolk etc. - og dress-coden var dengang jakkesæt, nystrøget skjorte, slips. Det har ikke ændret sig ret meget bortset fra, at flere og flere smider slipset...

De mange udstillingsanlæg tyder mere på en større modeljernbaneudstilling etsteds i Tyskland - og så er der for øvrigt heller ikke mange stande at se; for tyve år siden (og før) kunne man dårligt se skoven for bare træer - så mange udstillere med egne stande og besøgende var der. Hallen ligner heller ikke de haller, jeg kender - jeg har besøgt messen hvert år gennem de sidste 25 år, og der er langt højere til loftet, rent fysisk. Naturligvis kan meget have ændret sig i årene forinden, men som nævnt, jeg tror ikke, at det er Nürnberg.

Godt nok har civile i de senere år fået adgang til messen på de sidste åbningsdag, hvor alle udstillere var dødtrætte af messen. Derfor kunne man i heldige tilfælde købe nogle af de udstillede genstande, men i reglen var det mere bamser og lignende, som udstillerne ikke gad slæbe med hjem (messen er betydeligt mere end blot en modeljernbanemesse, det er en legetøjsmesse, hvor modeltogene fra at fylde mere end den ene af de mange haller nu blot er nede på at fylde en halv hal). Men trængslen ville være større, og anlæggene ville have tydelige skilte, der viste hvilke firmaer, de tilhørte. Anlæggene på billede 2 og 4 er i øvrigt Märklin-baner med K-skinner.

Med venlig hilsen,

Flemmng Søeborg

5 modelbanebilleder

af Jan S, 20/1 2021, 15:32 (1184 dage siden) @ Flemming Søeborg

Jeg ser nu ingen lave lofter, kun de sædvanlige "messestands" lofter. Det kunne nemt være fra enten Dortmund Intermodelbau i Westfalenhalle eller Modelmessen i Köln messecenter

Mvh.

Jan

Sku' vi spørge nogen?

af Nordexpress, 20/1 2021, 19:27 (1184 dage siden) @ Tommy Nilsson

Er der stemning for at vise billederne og spørge på drehscheibe-online??


Jernbanebøger

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus
Pris 380 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak