Copenhagen Fields - en lille ny film

af Morten Flindt Larsen, København K, lørdag 16. januar, 2021, 14:25 (45 dage siden)

Hejsa,

Hvis man har interesse for britisk modeljernbane er her en hyggelig ny video.

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Copenhagen Fields - en lille ny film

af Ole, lørdag 16. januar, 2021, 20:23 (45 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg var på en kæmpe modeljernbane udstilling i London i 1987.

Det var i studietiden, og jeg var ovre og besøge min daværende kæreste, hvor vi ved et tilfælde opdagede at der var denne udstilling.

Englænderne er på alle måder anderledes end resten af Europa når de bygger. Mange bor i upstairs/downstairs huse med begrænset plads, og bygger en lille oval bane delt med en plade på langs, hvor de har lavet det hulens detaljeret på publikumssiden.

Jeg så i udstillingshæftet at der var noget der hed Copenhagen Fields, og gik målrettet efter at finde dem. Dengang var de ikke nået ret langt, så rigtig sjovt at se videoen.:-)

Copenhagen Fields + Plyds og Papegøjer (The Lady Killers).

af Steff @, søndag 17. januar, 2021, 12:58 (44 dage siden) @ Ole

Goddag til alle

Klubben skriver selv på deres hjemmeside at anlægget er udformet som en optisk illusion og ser man på fotoet på nedennævnte hjemmeside er der ingen tvivl. Det er jo et efter forholdene i dag et ganske lille anlæg. Men hvor ER det veludført, det hele. Se foto på denne hjemmeside:

https://www.themodelrailwayclub.org/layouts/copenhagen-fields/

Størrelsen af de kørende modeller er tillempet engelsk størrelse N (det ER jo engelsk), 2 mm Finescale. Det vil sige 9,42 mm sporvidde (1:152).

Hvis nogen synes at de har set ”et og andet før” er det jo nok i forbindelse med den engelske sort/hvide filmklassiker ”The Lady killers”, på dansk ”Plys og Papegøjer”, med Sir Alec Guinnes, Herbert Loom, Peter Sellers og ikke mindst Katie Johnson som den elskværdige søde ældre dame Mrs. Wilberforce. Hun er jo den kvindelige hovedperon, der lever i sin helt egen lille verden og hvor hele plottet om hvad der foregår, overhovedet ikke går op for hende.

Filmen blev jo netop indspillet omkring jernbanen ved Copenhagen Fields, der jo spiller en væsentlig rolle i filmen.
Så ind og se (finde) ”Lady Killers/Plys og Papegøjer” hos en eller anden udbyder, engelsk når det er bedst!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen