Vido Hribar - Banen

af jhcn @, torsdag 17. december, 2020, 19:43 (38 dage siden)

Jeg har lige læst den triste besked på Facebook at Vido Hribar er død efter længere tids sygdom
Begravelsen har fundet sted

--
Henrik

Vido Hribar - Banen

af 87-Gruppen, torsdag 17. december, 2020, 20:41 (38 dage siden) @ jhcn

Æret være hans minde, han betød så meget for mange af de danske modeller vi fik gennem årene!

Mvh Vagn

Vido Hribar - Banen

af ventrikel, torsdag 17. december, 2020, 21:02 (38 dage siden) @ 87-Gruppen

Æret være hans minde, han betød så meget for mange af de danske modeller vi fik gennem årene!

Mvh Vagn

Enig. Han vil blive savnet. Mange gode artikler i Banen gennem årene.

Vido Hribar - Banen

af carolus rex, torsdag 17. december, 2020, 21:03 (38 dage siden) @ jhcn

det var trist at høre, banen var et godt blad og har betydet meget for vores hobby....R.I.P

Vido Hribar - Banen

af henho @, Ringkøbing, torsdag 17. december, 2020, 23:09 (38 dage siden) @ jhcn

Æret være Vido's minde.:-(

--
Med venlig hilsen

Henrik

Vido Hribar - Banen

af Skott, fredag 18. december, 2020, 10:22 (37 dage siden) @ henho

Helt enig. Han gjorde det godt!

--
Med venlig hilsen

Skott

Vido Hribar - Banen

af Claus E. Hansen @, Silkeborg, fredag 18. december, 2020, 23:07 (37 dage siden) @ jhcn

"Banen" betød utrolig meget for hobbyen, og var med til at sætte skub i den nu ret omfattende produktion af dansk modeltog der er sket.

Online udgaven af banen var også et rigtig godt blad.

Mvh
Claus

Vido Hribar - Banen

af bygger01, Herning, fredag 18. december, 2020, 23:52 (37 dage siden) @ Claus E. Hansen

Jeg har også kun ros til bladet og den gamle redaktør.

Det var synd, at bladet ikke fortsatte på andre hæder, da han måtte opgive / var det ikke nummer 126, hvor han skrev til os, at det var slut ?

--
Jørgen Steffensen

Vido Hribar - Banen

af D960, lørdag 19. december, 2020, 00:54 (37 dage siden) @ jhcn

Tak for altid gode artikler i Banen, R. I. P.

Vido Hribar - Banen

af Erik V. Pedersen, onsdag 30. december, 2020, 17:02 (25 dage siden) @ jhcn

Trist at erfare -- jeg så det først idag.

Vi havde et godt samarbejde i flere år / mange numre af bladet banen, som står på hylden her ved siden af mig.

Æret være hans minde.

Erik V. Pedersen.

Vido Hribar - Banen

af Skott, onsdag 30. december, 2020, 19:17 (25 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Ja, der var virkelig mange gode artikler fra jeres hånd.
Bl.a. bygning af Morsø samt teglværket er artikler, jeg finder frem med mellemrum :-)

--
Med venlig hilsen

Skott

Vido Hribar - Banen

af bygger01, Herning, onsdag 30. december, 2020, 21:26 (25 dage siden) @ Skott

Artiklen om Morsø er grunden til vores færge ....

Vi ( J&B Rail + Herborg Modeljernbaneklub ) havde bestilt 2 stk. Hvalpsund, men det endte med 2 x Morsø p.gr. et eller andet problem på værftet !

Artiklen i Banen fik os til at bygge de forskellige "lede ting", der fik færgen ind i lejet. Det var nogle kraftige ting i begyndelse af nedstampede træstammer ( kan ikke stave til det de hedder ) efterfulgt af ledevægge.

Det var skrevet af EVP.

Men vi mangler input til, om der er hjælp med et par simple lyssignaler til at færge endte i færgelejet.

Jeg husker, at jeg have set noget med:

1. 2 lys over hinanden, når kursen var rigtig
2. Lys på en hvid baggrund
3. Var baggrunden trekanter
4. Var lyset hvidt eller rødt

Eller er det noget vrøvl ?

Ellers der lidt hjælp ....

--
Jørgen Steffensen

Vido Hribar - Banen

af Erik V. Pedersen, torsdag 31. december, 2020, 11:35 (24 dage siden) @ bygger01

Artiklen om Morsø er grunden til vores færge ....

Vi ( J&B Rail + Herborg Modeljernbaneklub ) havde bestilt 2 stk. Hvalpsund, men det endte med 2 x Morsø p.gr. et eller andet problem på værftet !

Artiklen i Banen fik os til at bygge de forskellige "lede ting", der fik færgen ind i lejet. Det var nogle kraftige ting i begyndelse af nedstampede træstammer ( kan ikke stave til det de hedder ) efterfulgt af ledevægge.

Det var skrevet af EVP.

Men vi mangler input til, om der er hjælp med et par simple lyssignaler til at færge endte i færgelejet.

Jeg husker, at jeg have set noget med:

1. 2 lys over hinanden, når kursen var rigtig
2. Lys på en hvid baggrund
3. Var baggrunden trekanter
4. Var lyset hvidt eller rødt

Eller er det noget vrøvl ?

Ellers der lidt hjælp ....

.
----------------
.

Kunne det være denne, Du ikke husker navnet på:
[image]
duc d'albe [dyk'dalbə] (fransk: hertugen af Alba - vist "opfinderen"/konstruktøren af den, og som fik hans navn som betegnelse): bundt af svære pæle nedrammet i havbunden (havnen) til fortøjning af skibe.

Dine "lys-spørgsmål" tør jeg ikke kaste mig ind i.

Erik V. (EVP)

Vido Hribar - Banen

af bygger01, Herning, torsdag 31. december, 2020, 20:34 (24 dage siden) @ Erik V. Pedersen

De to Duc d`Alba er lavet.

Men hvis der heller ikke er bid her, så bliver det lavet alligevel, og så bliver det med en hvid lanterne, der bliver sat midt på galgen sammen med projektøren ned skinnen, og så kommer der en rød i midten af en hvid trekant 25-30 cm bagved !

--
Jørgen Steffensen

Fyr og båker v færgelejer

af Søren Johannessen @, Århus, torsdag 31. december, 2020, 22:42 (24 dage siden) @ bygger01
redigeret af Søren Johannessen, torsdag 31. december, 2020, 22:59

Hej Jørgen

Der findes mange forskellige kombinationer og muligheder for ledefyr og båker, som vist er det du efterspørger.

Først fyrene (altså lysene): En fast regel er at forfyr og bagfyr i en ledelinje, skal have samme farve. De kan så være f eks hvide (vistnok mest almindeligt), røde eller grønne.
Det kan være fast lys, eller det kan være blinkende, f eks det man kalder Iso, d v s at mørke- og lysperiode er lige lange. Og det kan jo se vældig flot ud på modelbanen, med sådan et par fyr, der gerne blinker i takt.

Og så båkerne (altså de farvede plader, der sidder sammen med/bagved fyrbelysningen): Af Farvandsvæsenets (eller Søfartsstyrelsen, som det vist hedder pt) håndbog "Afmærkning af danske farvande", fremgår: "I båkelinjer, der afmærker sejladslinjer, er bagbåken en trekantet flade med nedadvendt spids og forbåken en trekantet flade med opadvendt spids. Båkerne har som regel en efter de stedlige forhold mest synlig farve, fortrinsvis sort, hvid, rød, gul eller stribet, f eks rød-hvid; dog ikke sort gul vandretstribet."

Så vidt jeg erindrer (?) er lanternen (fyret) altid anbragt midt i båken.
Afstand mellem for- og bagbåke/fyr kan variere meget. Se evt på nedennævnte Krak-søkort for konkrete eksempler.

Cirkel- og diamantformede båker, der er rød-hvide, er altid kabelbåker, d v s båker, der viser hvor et søkabel løber ud fra land, idet der altid (af letforståelige grunde...) er ankring forbudt i nærheden heraf, og har altså intet at gøre ved et færgeleje.

Hvis du har lyst til at se nærmere på nogle konkrete, nuværende afmærkninger, kan du prøve på Kraks kort-hjemmeside, under Hybrid etc > Søkort. Prøv at finde en havn med færgelejer, og zoom ind, indtil du kan se detaljerne om de enkelte fyr/båker. Det er muligt at der er brugt nogle forkortelser ved de enkelte fyr, men betydningen af disse kan findes i ovenstående publikation, som sikkert også kan Googles.

Mvh og Godt Nytår til alle herinde på Jernbanehistorisk og Signalposten!
Søren

PS Husk i øvrigt det røde og det grønne (hhv til venstre og højre, når man er indadgående) molefyr på spidsen af havnemolerne, hvis I har sådanne... :-)

Fyr og båker v færgelejer

af bygger01, Herning, fredag 01. januar, 2021, 12:23 (23 dage siden) @ Søren Johannessen
redigeret af bygger01, fredag 01. januar, 2021, 12:28

Tak for at du tog dig tid til beskrive fyr & båker ved et færgeleje .....

Også lidt "dejligt" at min langtidshukommelse stadigvæk er intakt !

Så det bliver 2 trekanter / lavet af træstrimler / malet hvide / ca. 1 cm høje / med en rød rundhoved LED'er i midten / blinkerelæ'et er på lager.

En på færgegalgen ( der hvor et DSB mærke ville være, men det er jo en "privatbane" ) og den anden på en bygning eller på en stage.


Der skal nok komme et par billeder, men der går nok 6-12 mdr. til jeg atter skal på den del af banen.

Der er molefyr med rødt & grønt lys, men de er drejet af en plasttype, der lader lys komme igennem, så der kommer sikkert en maler med rød & grøn maling !


Så Godt Nytår med et par snarlige stik

--
Jørgen Steffensen

Fyr og båker v færgelejer

af bygger01, Herning, fredag 01. januar, 2021, 12:55 (23 dage siden) @ bygger01

Prøvede at "Krakke" en lokal havn - Skive - og fandt de indre Båker.

Helt fantastisk

De blinkede med forskellige rytme og stod med ca. 200 mtr's mellemrum.

På Google Maps fandt jeg det bagerste, som er malet rødt og med vandrette brædder med lyset i midten.

https://www.google.dk/maps/@56.5663998,9.0506343,3a,75y,196.49h,96.31t/data=!3m6!1e1!3m...

--
Jørgen Steffensen

Fyr og båker v færgelejer

af jaer, lørdag 02. januar, 2021, 11:12 (22 dage siden) @ Søren Johannessen

Hej Jørgen

Der findes mange forskellige kombinationer og muligheder for ledefyr og båker, som vist er det du efterspørger.

Først fyrene (altså lysene): En fast regel er at forfyr og bagfyr i en ledelinje, skal have samme farve. De kan så være f eks hvide (vistnok mest almindeligt), røde eller grønne.
Det kan være fast lys, eller det kan være blinkende, f eks det man kalder Iso, d v s at mørke- og lysperiode er lige lange. Og det kan jo se vældig flot ud på modelbanen, med sådan et par fyr, der gerne blinker i takt.

Hvis man kigger på søkortet for eksempelvis Rødby Færge, så blinker forbåken hvert andet sekund ("Iso 2s") mens bagbåken blinker hvert 4 sekund ("Iso 4s"). Et kig på Mariager Fjord (hvor der er rigtigt mange båker) viser også, at alle forbåkerne har "Iso 2s" og bagbåkerne "Iso 4s", så det ser ud til at være gængs praksis, omend det ikke er beskrevet som et krav i "Afmærkning af danske farvande".

Og så båkerne (altså de farvede plader, der sidder sammen med/bagved fyrbelysningen): Af Farvandsvæsenets (eller Søfartsstyrelsen, som det vist hedder pt) håndbog "Afmærkning af danske farvande", fremgår: "I båkelinjer, der afmærker sejladslinjer, er bagbåken en trekantet flade med nedadvendt spids og forbåken en trekantet flade med opadvendt spids. Båkerne har som regel en efter de stedlige forhold mest synlig farve, fortrinsvis sort, hvid, rød, gul eller stribet, f eks rød-hvid; dog ikke sort gul vandretstribet."

Beskrivelse af afmærkningen i danske farvande kan findes her (PDF-fil): Afmærkning af danske farvande.


Så vidt jeg erindrer (?) er lanternen (fyret) altid anbragt midt i båken.
Afstand mellem for- og bagbåke/fyr kan variere meget. Se evt på nedennævnte Krak-søkort for konkrete eksempler.

Cirkel- og diamantformede båker, der er rød-hvide, er altid kabelbåker, d v s båker, der viser hvor et søkabel løber ud fra land, idet der altid (af letforståelige grunde...) er ankring forbudt i nærheden heraf, og har altså intet at gøre ved et færgeleje.

Hvis du har lyst til at se nærmere på nogle konkrete, nuværende afmærkninger, kan du prøve på Kraks kort-hjemmeside, under Hybrid etc > Søkort. Prøv at finde en havn med færgelejer, og zoom ind, indtil du kan se detaljerne om de enkelte fyr/båker. Det er muligt at der er brugt nogle forkortelser ved de enkelte fyr, men betydningen af disse kan findes i ovenstående publikation, som sikkert også kan Googles.

Mvh og Godt Nytår til alle herinde på Jernbanehistorisk og Signalposten!
Søren

PS Husk i øvrigt det røde og det grønne (hhv til venstre og højre, når man er indadgående) molefyr på spidsen af havnemolerne, hvis I har sådanne... :-)

Som Søren skriver, så er Kraks søkort jo en god hjælp, men den viser dagens situation. Jeg prøvede at kigge på Rødby Færgehavn, og her kan man se, at for- og bagbåkerne til ledelinjen faktisk er flyttet. Ved anlægget i 1963 stod forbåken på molerne mellem de to færgelejer, og bagbåken på en høj mast placeret inde mellem perronsporene, hvilket kan ses på dette postkort (fundet hos Bjarne Abel); nu er de placeret vest for færgelejerne.
[image].

Bagbåken ses også tydeligt i dette indlæg på Sporskiftet.dk.

/Jan

Fyr og båker v færgelejer

af Skott, lørdag 02. januar, 2021, 13:19 (22 dage siden) @ jaer

Som Søren skriver, så er Kraks søkort jo en god hjælp, men den viser dagens situation. Jeg prøvede at kigge på Rødby Færgehavn, og her kan man se, at for- og bagbåkerne til ledelinjen faktisk er flyttet. Ved anlægget i 1963 stod forbåken på molerne mellem de to færgelejer, og bagbåken på en høj mast placeret inde mellem perronsporene, hvilket kan ses på dette postkort (fundet hos Bjarne Abel);

Hvordan ville færgelejet ex have set ud i Glyngøre omkring 1960?

--
Med venlig hilsen

Skott

Fyr og båker v færgelejer

af jaer, lørdag 02. januar, 2021, 16:00 (22 dage siden) @ Skott

Hvordan ville færgelejet ex have set ud i Glyngøre omkring 1960?


Umiddelbart vurderet er der ikke behov for båker til ledelinjer ind mod Glyngøre. Der ser ud til at være “masser af vand” omkring havnen. Derimod kan man se båker ind mod Nykøbing M, hvor der er en gravet sejlrende (det ses der ikke ved Glyngøre; og der er heller ikke behov). Så Glyngøre har sandsynligvis “kun” haft molefyr.

/Jan

Fyr og båker v færgelejer

af Erik .V. Pedersen @, lørdag 02. januar, 2021, 16:39 (22 dage siden) @ Skott

(...):

Hvordan ville færgelejet ex have set ud i Glyngøre omkring 1960?''

.
------------
.

Sikkert nogenlunde således (set fra land):
http://evp.dk/index.php?page=stationerne-skive---glyngore (nederst på siden)

eller måske Hvalpsund-Sundsøre:
http://evp.dk/index.php?page=hvalpsund---sundsore-overfarten
.

Erik V.

Fyr og båker v færgelejer

af bygger01, Herning, lørdag 02. januar, 2021, 16:53 (22 dage siden) @ Erik .V. Pedersen

Tak for billederne af galgerne, der viser, hvor den forreste båke var anbragt på tværliggeren.

Så er det bare frem med en lineal, og hvor det så passer, skal der rejses en mast til bagerste båke ( Har kendt ordet, men nu ved jeg også, hva' det betyder )

--
Jørgen Steffensen

Fyr og båker v færgelejer

af jaer, lørdag 02. januar, 2021, 17:55 (22 dage siden) @ bygger01

Tak for billederne af galgerne, der viser, hvor den forreste båke var anbragt på tværliggeren.

Så er det bare frem med en lineal, og hvor det så passer, skal der rejses en mast til bagerste båke ( Har kendt ordet, men nu ved jeg også, hva' det betyder )

Det er ikke en båke eller lanterne til sammme, men bare en markering af lejet. Der ses ingen lanterne bag færgelejet, altså ingen bagbåke, og så heller ikke to lanterner, som er nødvendige for en ledelinje.

Båker og ledelinjer anvendes kun, hvor det er nødvendigt. Det er ikke fast udstyr på brogalgerne. Der er ingen lanterne på brogalgen i Glyngøre.

/Jan

Fyr og båker v færgelejer

af jaer, lørdag 02. januar, 2021, 21:46 (22 dage siden) @ jaer

Tak for billederne af galgerne, der viser, hvor den forreste båke var anbragt på tværliggeren.

Så er det bare frem med en lineal, og hvor det så passer, skal der rejses en mast til bagerste båke ( Har kendt ordet, men nu ved jeg også, hva' det betyder )


Det er ikke en båke eller lanterne til sammme, men bare en markering af lejet. Der ses ingen lanterne bag færgelejet, altså ingen bagbåke, og så heller ikke to lanterner, som er nødvendige for en ledelinje.

Båker og ledelinjer anvendes kun, hvor det er nødvendigt. Det er ikke fast udstyr på brogalgerne. Der er ingen lanterne på brogalgen i Glyngøre.

/Jan

Tja, man skal ikke tro på billeder alene, hvilket jeg gjorde første omgang. Men ting kan jo også have ændret sig. På søkortet, der ses på krak.dk i dag, er der vist en ledelinje ind til færgelejet med både for- og bagfyr (altså ikke båker, så på de gamle billeder kan stå en lanterne bagude, men de er svære at se i dagslys).

/Jan

Fyr og båker v færgelejer

af bygger01, Herning, lørdag 02. januar, 2021, 21:48 (22 dage siden) @ jaer

Vi - den samlede J&B Rail - på begge lejer, og vi er kommet til flg.:

I to billeder fra Glyngøre kan man midt på galgen det nederste af trekanten.
Medens på Hvalpsund kan båken ses på et postkort fra 1967, medens der senere på begge færgelejer blot er lanterner !

Så Hurra for den fine "Dokumentation" fra EVP .......................

Nå pynt med - hvem der har ret - det nok for mig for espressoen er serveret !

--
Jørgen Steffensen

Fyr og båker v færgelejer

af Skott, lørdag 02. januar, 2021, 21:14 (22 dage siden) @ Erik .V. Pedersen

(...):

Hvordan ville færgelejet ex have set ud i Glyngøre omkring 1960?''


.
------------
.

Sikkert nogenlunde således (set fra land):
http://evp.dk/index.php?page=stationerne-skive---glyngore (nederst på siden)

eller måske Hvalpsund-Sundsøre:
http://evp.dk/index.php?page=hvalpsund---sundsore-overfarten
.

Erik V.

Tak for billederne, Erik.
Det 'fyr' der ses på pieren i Sundsøre, havde det konstant eller blinkende lys og hvilken farve, hvis dette huskes?

--
Med venlig hilsen

Skott

Fyr og båker v færgelejer

af Erik. V. Pedersen, søndag 03. januar, 2021, 11:41 (21 dage siden) @ Skott

(...):

Hvordan ville færgelejet ex have set ud i Glyngøre omkring 1960?''


.
------------
.

Sikkert nogenlunde således (set fra land):
http://evp.dk/index.php?page=stationerne-skive---glyngore (nederst på siden)

eller måske Hvalpsund-Sundsøre:
http://evp.dk/index.php?page=hvalpsund---sundsore-overfarten
.

Erik V.


Tak for billederne, Erik.
Det 'fyr' der ses på pieren i Sundsøre, havde det konstant eller blinkende lys og hvilken farve, hvis dette huskes?

.
-----------------
.

Hej

Nej. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke husker det -- jeg har aldrig set det. Det var lys dag, da jeg var der, og da det blev mørkt, sad jeg i et tog på vej tilbage mod Ballerup (med et par skift undervejs).

Jeg holder meget af fyrtårne (og transformatortårne :-) ) som dekorative bygningsværker på en modeljernbane, men jeg har aldrig sat mig ind i den nøjagtige virkemåde -- Da jeg begyndte på dette, var lysdioder næppe opfundet, og lysende "lommelampe-pærer" var næsten 1 cm i diameter (glasset). 1 cm = 10 mm -- det var næsten mere end størrelsen på et sådant lille "fyr".

Jeg har aldrig haft andet end en lille kano (bygget af min søn i skolen - og sejlet på Mølleåen / Susåen), og her var mit manglende kendskab til fyr-regler ikke det store problem. :-)

At det så kan være / er imteressant, er en anden ting.

Så -- nej, desværre, det ved jeg ikke - her må et par af sidens sø-kyndige træde til.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=hvalpsund---sundsore-overfarten

.

Fyr og båker v færgelejer

af Erik, V. Pedersen, søndag 03. januar, 2021, 12:41 (21 dage siden) @ Skott

(...):

Hvordan ville færgelejet ex have set ud i Glyngøre omkring 1960?''

(...)

.
-----------------
.

Jeg byggede jo egentlig selv en model af netop dette færgeleje, alene som dekoration bag / omkring en model af overfartens først færge, jernbanefærgen HVALPSUND (1)
[image]
Model af færgelejet i Sundsøre.

"Modellen" hænger som "dekoration" på indersiden / undersiden af et loft med ca. 45 graders hældning -- deraf det besynderlige udsnit. Bedre fotos ses i -netop- bladet banen og Vido Hribar, som denne tråd egentlig handler om.

Ved et tilfælde kom jeg netop igår aftes så langt med min seneste model af HVALPSUND (2), at jeg nu kun mangler styrehuset, der skal loddes op i dåseblik !
[image]
1:87-model af M/F HVALPSUND (2)

. . . og nu tør jeg ikke skrive mere pga. tidsspærren på siden -- hvis det ikke allerede er for sent !

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=m-f-hvalpsund-ii-i-model

.

Fyr og båker v færgelejer

af Skott, søndag 03. januar, 2021, 13:09 (21 dage siden) @ Erik, V. Pedersen

Virkelig fin model, både færgeleje samt færge. Sjovt, du stadig holder ved dåseblikket, når mange andre materialer findes. Men fra 'banen' huskes, at dine foretrukne materialer er dåseblik samt appelsinkrydsfiner hvis ikke, jeg husker forkert? ;-)

--
Med venlig hilsen

Skott

Fyr og båker v færgelejer

af Erik V,, V. Pedersen, søndag 03. januar, 2021, 15:28 (21 dage siden) @ Skott

Virkelig fin model, både færgeleje samt færge. Sjovt, du stadig holder ved dåseblikket, når mange andre materialer findes. Men fra 'banen' huskes, at dine foretrukne materialer er dåseblik samt appelsinkrydsfiner hvis ikke, jeg husker forkert? ;-)

.
--------------------------
.

Hej igen.

Du husker ikke forkert -- på begge punkter. Det er der en laaaang forklaring på, og har nogle læst det andetsteds tidligere, så beklager jeg.

Da jeg begyndte på dette omkring 1950, kunne man næsten intet købe pga. efterkrigstidens restriktioner (manglende import-tilladelser - den slags havde man dengang). Til mit første S-tog (1. gen.) kunne jeg købe 1 mm krydsfiner i en tømmerhandel og enkelte vogndele (hjulsæt, tin-bogiesider, fine fjedrende messing-puffer (flade+hvælvede) samt en motor. Hertil kunne jeg købe en tegning - i øvrigt en ganske fin een af slagsen). Det var det -- resten var "høflig selvbetjening", læs: hjemmearbejde.

Da vognen var bygget og kunne køre (den "spiste" en snekke på en uge -- gad vide, om de var støbt i tin ?) fik jeg tilbud om at komme ind og se Dansk Modeljernbane Klub (DMJK) på Nørrebro (ca. 1951/52).

Heldigvis ved jeg ikke, hvad de syntes om min S-togsmotorvogn, men jeg fik da lov til at komme igen. Det var store sager.

I DMJK mødte jeg en masse dygtige modelbyggere (de var virkelig modelbyggere, for man KUNNE INTET købe). Det mest betydende "møde" for mig (i modelbygge-mæssig forstand) var farvehandler Poul Adamsen, Gentofte. Det var helt utroligt, hvad han kunne få ud af gamle kassable ting, når man nu ikke kunne købe noget til den slags hobby-brug i størrelse "0" / 1:45 / sporvidde 32 mm.

Brugte kuglepenne-patroner, små og store søm, kontor-klips, dåseblik, bagsidekarton (fra papirblokke) og bølgepap, ja endog en gammel flitsprøjte (selv stavekontrollen kender ikke ordet :-) ). Den blev benyttet som kedel på en E- eller H-maskine. Store søm blev benyttet til gangtøj. Det var kræs for kendere dengang -- han ku´ bare der dér ! ! ! Det var "Adam", der lærte mig at se mulighederne i den slags.

Det var vilkårene, men selvom tiderne efterhånden blev bedre, var der "gået sport i det".

Nu kunne man efterhånden købe utrolig meget. Så hørte man til gengæld, at modeljernbane var en utrolig dyr hobby. Nej -- ikke hvis man selv byggede.

Af pladshensyn skiftede jeg størrelse til H0, men det ændrede ikke meget ved priserne - de brugte ting kostede som regel det samme ( = 0 kr). Efter en sådan snak regnede jeg ud, (engang i 1980´erne), at en sådan modeljernbanevogn kostede mig omkring 6-8 kroner (to hjulsæt, lidt mere, hvis der også skulle modelkoblinger på til klub-brug).

Som skrevet - der gik sport i det, og nu VILLE jeg simpelthen ikke "skifte stil", og derfor stadig . . . og jeg skal aldrig til byen efter dele (eller e-handle på nettet -- måske en dåse maling i ny og næ). Som regel er der noget i "rodekassen", der kan bruges.

-------

Jeg regner med, at ovennævnte nævnte model af HVALPSUND bliver den sidste model, Nu må det holde op. Enkelte halvfærdige projekter kan måske blive gjort færdige, men ellers: SLUT.

Erik V.
www.evp.dk

.

Fyr og båker v færgelejer

af Skott, søndag 03. januar, 2021, 21:22 (21 dage siden) @ Erik V,, V. Pedersen

Hej Erik

Tusind tak for din levende beskrivelse. Det er let at sætte sig ind i begrænsningernes verden ud fra den levende beskrivelse, du her kommer med. Fantastisk, at opfindsomme personer som Adamsen et al ikke lod sig stoppe af begrænsningerne, men kastede sig ud i de umuliges kamp og fortsatte med at skabe modeller, der - efter tidens begrænsninger - skabte måbende glæde og beundring hos de beskuende, og var med til at skabe grobund for byggekunstens glæde igennem tiden :)

Ja, det med at få startet projekter op uden at færdiggøre de forrige - det tror jeg er kendt af de fleste herinde :)

--
Med venlig hilsen

Skott

Fyr og båker v færgelejer

af Georg Schmidt, søndag 03. januar, 2021, 17:11 (21 dage siden) @ Skott

Her et uddrag fra havnelodsen 1951.
[image]
PF=fyr der kun brænder lejlighedsvis.
r=rødt
[image]
Afsejling fra Glyngøre omkring 1971.
[image]
Ud for Glyngøre.
[image]
Udsnit.
[image]
Morsø på vej ud fra Glyngøre.
[image]
Glyngøre 1970.
[image]
Glyngøre 1976, perronsporet ved færgelejet er fjernet.
M v h
Georg

Fyr og båker v færgelejer

af Søren Johannessen @, Århus, lørdag 02. januar, 2021, 20:26 (22 dage siden) @ jaer

Jeg prøvede at kigge på Rødby Færgehavn, og her kan man se, at for- og bagbåkerne til ledelinjen faktisk er flyttet. Ved anlægget i 1963 stod forbåken på molerne mellem de to færgelejer, og bagbåken på en høj mast placeret inde mellem perronsporene,...

Bagbåken i Rødby Havn kan sagtens være flyttet på et tidspunkt. Men så er det jo fordi den uddybede rende (og måske molehovederne) er flyttet.
Husk på at fyrlinjen ikke nødvendigvis viser helt ind til færgelejet, men typisk viser en uddybet rende ind til havnen.
Ved visse havne kan indsejlingen oven i købet bestå af flere fyrlinjer efter hinanden, med hver deres sæt af båker.
Hvordan disse båker/fyrlinjer i det hele taget skal tolkes, gives der ingen faste regler for. Der må man ind og kigge i søkortet for den aktuelle havn.

Mvh
Søren

Jernbanebøger

Jernbanehistorisk årbog ´09

Jernbanehistorisk årbog ´09
Pris 166 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen