Guide til Märklin analog

af Fwronah, fredag 28. august, 2020, 11:47 (23 dage siden)

Hej alle

Jeg er i den heldige situation at have arvet en stor samling Märklin H0-tog samt M-skinner, køreledninger og signalanlæg fra et nært familiemedlem. Dette er inkl. analogt udstyr til styring, og jeg ønsker at fortsætte med dette til en start og evt. opgradere til digital drift ved en senere lejlighed.

Imidlertid har jeg ikke det store kendskab til hvordan opsætning af anlæggene foregår - både til analog og digital drift. Ved I, om der findes guider til, hvordan opsætning af udstyret - i første omgang til analog drift - udføres i praksis?

På forhånd tak.

Guide til Märklin analog

af jhcn @, fredag 28. august, 2020, 11:58 (23 dage siden) @ Fwronah

Hej alle

Jeg er i den heldige situation at have arvet en stor samling Märklin H0-tog samt M-skinner, køreledninger og signalanlæg fra et nært familiemedlem. Dette er inkl. analogt udstyr til styring, og jeg ønsker at fortsætte med dette til en start og evt. opgradere til digital drift ved en senere lejlighed.

Imidlertid har jeg ikke det store kendskab til hvordan opsætning af anlæggene foregår - både til analog og digital drift. Ved I, om der findes guider til, hvordan opsætning af udstyret - i første omgang til analog drift - udføres i praksis?

På forhånd tak.

Tillykke med at have arvet samlingen
Märklin har gennem årene gjort meget ud af forklare det basale i deres hovedkataloger, så du kunne eventuelt finde nogle af de lidt ældre - enten fysisk eller på nettet
Og Märklin har også gjort meget i at lave vejledningsbøger, som regel på tysk, men ofte også fx på engelsk.

Her kan du læse næsten alt om først den analoge tilgang, og sidenhen om den digitale.

Dertil kommer et hav af hjemmesider som også vejleder. Jeg vil nøjes med at fremhæve https://digitaltog.dk/wordpress/

--
Henrik

Guide til Märklin analog

af Claus E. Hansen @, Silkeborg, fredag 28. august, 2020, 12:54 (23 dage siden) @ Fwronah

I Facebookgrupperne for salg af modeltog, er der ofte Märklinkataloger til salg.

Mvh
Claus

Guide til Märklin analog

af 87-Gruppen, fredag 28. august, 2020, 16:20 (23 dage siden) @ Claus E. Hansen

Så længe det drejer sig om analog så kan det næsten ikke være simplere:

Find tilslutningsskinnen (den med en rød og en brun ledning)
sæt stikkene i de tilsvarende huller i trafoen.
Byg en mindre bane som en start. Skinnerne tørres af med en benzinklud med mindre kørefladen er rusten så må det meget fint smergel lærred til.
sæt et lokomotiv på sporet,
drej op for strømmen og så kører den højst sandsynligt uden videre,
retningsskift gøres ved et (evt to, hvis det er meget gamle modeller) tryk på trafoens reguleringshåndtag.
Så er du igang og du kan som andre har skrevet finde meget mere på nettet eller i gamle kataloger.

Hvis lokomotiverne ikke kører uden videre trænger de måske til en rensning og smøring evt nye kul og børste til motoren. Slæbeskoen skal også være ren.
Til rensning kan man med fordel bruge bremse rense spray, smøring alm tynd "symaskine olie"

For alt i verden hold dig ikke tilbage - det er legende let - du kan ikke gøre noget forkert - selv børn kan finde ud af det!

Mvh Vagn Holstein (Märklin siden 1954)

Guide til Märklin analog

af Togsøn, lørdag 29. august, 2020, 11:18 (22 dage siden) @ 87-Gruppen
redigeret af Togsøn, lørdag 29. august, 2020, 11:23

Hej Vagn.

Havde lige et lok hvor perfektomskifteren måtte skilles ad og kontakt punkterne i den renses, men det gøres jo også nemt ved at tage fjederen af og hive pinden op så falder skiftearmen og spiralfjederen ud og så kan den og kontaktpunkterne renses.

Sæt skiftearm og spiralfjeder tilbage og isætte stift, samt påsætte fjeder voila !

Hmm, man drejer op for spændingen og så trækker toget strømmen, eller skulle der stå drej op for effekten, spænding /strøm tilsammen effekt !!

Så strømforsyning er et forkert Dansk ord, det skal hedde effektforsyning / Power supply !

Det er en overspænding som får retningen til at skifte.

Hilsen Erling.

Guide til Märklin analog

af Fwronah, tirsdag 01. september, 2020, 10:42 (19 dage siden) @ Togsøn

Jeg takker for alle jeres svar!

Har I kendskab til, om der findes en vejledning for installation af køreledningsanlægget? Altså hvordan man får dette til at køre i samspil med det øvrige udstyr?

Guide til Märklin analog

af 87-Gruppen, tirsdag 01. september, 2020, 15:25 (19 dage siden) @ Fwronah

Her er til en start tre sider fra 1953 kataloget som giver et indblik i systemet, men det er lidt ligesom de gamle metalskinner: masterne klikkes på skinnerne, den røde ledning går til trafoen sammen med den brune fra skinnerne, overledningen hænges op mellem masterne. De ældre elektriske lokomotiver havde en lille omskifter omskifter på siden så man kunne vælge om de skulle tage strømmen fra "midter" skinnen eller fra overledningen, på den måde kunne man køre to lokomotiver uafhængigt af hinanden på samme spor. Bare prøv dig frem!

Mvh Vagn

[image][image]

Guide til Märklin analog

af ptmadsen, Haderslev, tirsdag 01. september, 2020, 19:31 (18 dage siden) @ Fwronah

Betragt din overledning som en ekstra midterleder.
Venlig hilsen
Peter Madsen

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen