Hej Tommy og andre,

Det er mit billede du har hevet over, og nu responderer jeg på din mail-invitation, om at komme herind og sige et par ord om det.

Og lad mig sige fra start af - det bliver ikke en altoverskyggende rosende anbefaling.

Det kræver 2½ ting at synes at EEP er fantastisk. Den ene er, at man skal gøre sig klart, at EEP ikke er et togsimulationsspil, men et modeltogsimulation. Man skal være ulig glad for at bygge en modeljernbane i kælderen eller i klubben, og nyde at stå og se sine kreationer, løbe foran øjnene på én. Dét er spillets primære funktion. Den anden ting er, at det er rasende godt hvis man er tysker - men lige så lidt godt hvis ikke man er det. Idet alt hvad der laves, sælges og fokuseres på er tysk togdrift. Spilejernes manglende respekt og forståelse for at folk fra andre lande, skal have blot NOGLE muligheder for at komme i gang med (for vores vedkommende) danske modeller, er nærmest ikke eksisterende. Den sidste (halve) årsag til at blive ved med at spille EEP, er mest af alt stædighed.

Billedet som Tommy fremviser, bærer dog tydeligt præg af masse danske tog og bygninger - hvordan det? Man kan selv (ligesom i de tre andre spil Tommy nævner) arbejde i 3D-modelprogrammer, og overføre sine 3D kreationer til spillet. Når man kan se så mange danske modeller, skyldes det min stædighed.

Hvis man skal have en mulighed for at forstå mig og min stædighed ifm EEP, så må jeg lige erklære et par småting omkring mig selv. Jeg er helt klart en Born&Bread gamer, der lige siden første version af Wolfenstein, har nydt at slippe hjernen løs i diverse spil. Til daglig var/er jeg musikkomponist og producer (i dag er jeg underviser i musikalsk komposition og kreativitet). Så det at jeg kan komme hjem, og tømme hjernen for kreative snørklerier og de andre ting et liv i musikbranchen medfører, er noget jeg har dyrket hele mit voksne liv. Jeg har mest kørt Formel1-simulationer og givet den én over nakken i GTA. Ellers har jeg nydt fantasier som Skyrim eller siddet og puslet med en række strategiske spil. Jeg har en anden side, der er ekstremt historie-interesseret og elsker alle fremstillinger i miniature. Jeg kunne som barn stå i timevis inde foran modelbanen på HB eller stået og kigget på den sparsomme fremstilling foran Københavns Bymuseum.

Jeg kan umiddelbart godt lide tanken om at styre et tog, men vil helt ærligt hellere have mere smæk for skillingen i biler der kører i alle mulige retninger og kører meget hurtigt. Og så synes jeg endnu ikke reelle togsimulatorer har knækket koden for hvordan man kan styre toget, uden at skulle hive musen rundt på en - for mig - unaturlig måde. Jeg har også prøvet forskellige simulationer, hvor man skulle bygge toglinier, og få dem til at køre sikkert og rentabelt. Jeg elskede at lave banerne, men snød altid med pengene, så jeg underminerede spillets game-quest.

Jo ældre jeg blev, desmindre syntes jeg at det var/er tilfredstillende at drøne rundt og køre og skyde alt omkring mig. Faktisk syntes jeg ofte det var sjovere, ret hurtigt at finde spillets mod-grupper, og se om man kunne dreje de enkelte spil i retninger som jeg synes var sjovere. Så jeg har siddet og moddet en lang række spil, dog med ret begrænsede evner ift rigtigt hardcore Mod'ere.

EEP er blottet for game quests. Man kan sagtens styre sine tog, og resultatet minder om følelsen af at køre i andre, men er langt simplere at køre. Fart op, fart ned, stop, skift spor eller åbne et lukket signal. Det er styringsmulighederne. Men det primære formål er at lave banerne, se dem køre, og evt dele sine kreationer på billeder og film med andre.

Der er noget ved den puritet der tiltaler mig. For jeg er jo ikke en rigtig togelsker. Jeg er historie og miniatureelsker, med en specielt stor interesse i industrialiseringen. Og man skal være blind og døv med den interesse, hvis man ikke interesserer sig for togene. Så jeg valgte hurtigt at gøre det modsatte. Jeg har "sat mig ind et konstant kørende tog" og lader nærmest togverdenen styre mig rundt i min historiske interesse.

Det gør mig også lidt sær i EEP-verdenen. Mange af mine tyske EEP brødre og søstre har en kæmpe glæde ved at se en Taurus trække en stamme af gods eller dobbelstocks gennem en lækkert lavet station. Jeg interesserer mig mere for historierne bag og landskaberne de kører i. Og lader dem føre mig rundt i Wiki-sider og på Youtube. Og det er alt fra arkitektur, kulturforskelle etc etc der appelerer til mig.

Et godt eksempel er, da jeg for godt et år siden blev opmærksom på 150 året for Transcontinental Railroad. Først lod jeg selve banehistorien opsluge mig. Men da jeg altid har syntes at amerikansk historie var lidt for revolvertosset og hillbilly agtig, var det først ifm TCR, at jeg lod mig ordentligt indføre i fascinationen i tiden omkring det vilde vesten. Og i dag er der så ekstremt mange ting jeg forstår bedre om USA, end jeg gjorde før.

(Fortsættes herunder...)