Hjælp til Heljan litra P915

af Søren Johannessen, Århus, 3/12 2019, 18:01 (1577 dage siden)

Hjælp!
Jeg er kommet i besiddelse af en Heljan litra P915, men kardan-akslen mellem tender og lokomotiv mangler.
Er der een i dette, ofte alvidende, forum, der kan fortælle mig om denne aksel er udført som en (plast-)aksel med fast længde (i et stykke), eller som to dele, f eks som en firkant-aksel inden i et firkantrør, så længden mellem kardan-leddene kan variere.
Umiddelbart ville jeg tro at det skal være den forskydelige udgave for at maskine og tender kan "knække" en smule i det lodrette plan, når ekvipagen kører ind på en stigning, eller ved andre ujævnheder i sporet.
Jeg skal jo se at få fat i en sådan aksel, men hører jo fra forskellig side at Heljan ikke længere har reservedele til så gamle konstruktioner (hvilket jo er forståeligt), men jeg indrømmer gerne at jeg ikke har haft mulighed for at spørge dem direkte endnu.

Nu ved jeg at man skal være forsigtig med detaljer, el-stik og mange andre ting, når man fysisk adskiller tender fra maskine på damplok-modeller med motor i tenderen, men hvis der var een der kunne skaffe et foto af akslen, ville jeg blive meget glad! :-)

På forhånd tak!
/Søren

Hjælp til Heljan litra P915

af Skott, 4/12 2019, 00:10 (1577 dage siden) @ Søren Johannessen

Ehej Søren
Det er en fast plastaksel.
Prøv at skriv til Heljan. Det har jeg før haft held med - både til MX og Litra E.

Hjælp til Heljan litra P915

af Søren Johannessen, Århus, 4/12 2019, 09:29 (1577 dage siden) @ Skott

Tak for oplysningen og tippet, Skott.
Det vil jeg prøve.

Mvh
Søren

Hjælp til Heljan litra P915

af Jan Bøgedal Slundt @, 4/12 2019, 22:56 (1576 dage siden) @ Skott

Togdillen havde jo ellers et lager af reservedele til Heljan's produktion. Så måske Tog og Tekno Vest har overtaget det reservedelslager. - eller SMT tog købte vist også noget af det..

Hjælp til Heljan litra P915

af portsol, 5/12 2019, 17:08 (1576 dage siden) @ Søren Johannessen

Du kan evt. også prøve Lekbo, han har sikkert noget der ligner til sin R-maskine

Hjælp til Heljan litra P915

af Søren Johannessen, Århus, 6/12 2019, 23:04 (1574 dage siden) @ Søren Johannessen

Nu har sælgeren så, på bunden af skuffer og skabe, ledt og fundet en plastik-kardan, der efter billedet at dømme, godt kunne være den manglende.
Så nu må jeg se, når den når frem med posten...
Endnu en gang tak for gode råd, tilbud og forslag.

Mvh
Søren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak