B Ringsted

af UTJ, 20/4 2019, 09:07 (1826 dage siden)
redigeret af UTJ, 20/4 2019, 09:37

Et grundigt farveskrab på B Ringstedvognen afslører farven på den. Øverst et par lag cremehvid med tekst på tanken i karminrød (RAL 2002). At der er to lag afsløres af at “B Ringsted” mm er opmalet to gange i rød og ikke helt på samme plads eller samme typografi.
[image]
Målet var nu egentlig at fastslå farven da den blev sat i drift af DSB for firmaet (med AB- og senere DSB-nummer) og mere skrab afslører gul tank med blå tekst (gul, ja rigtig gul: rapsgul RAL 1021 og blå (koboltblå RAL 5013).
[image]

Vanger mv var koboltblå. Kan vi være sikker på at vognen var gul i AB-tiden? Meget sandsynligt. De spor af blå tekst på det gule stemmer overens med placeringen af dem på det tidligste billede af vognen. Og forresten var vognen håndmalet.

Inderst spartelfarve og mønjegrund. Allerinderst virker det som om der er et olivengrøn lag, men det må undersøges ved senere lejlighed.

--
ئۇلغىك

B Ringsted

af Steff, 20/4 2019, 09:53 (1826 dage siden) @ UTJ

Go´herlig lørdag morgen/formiddag

Ja, sådan skal den ged barberes, den nok mest simple ting for at kunne afgøre en farve (hvis altså mulighed:-) for at skrabe ).
Så er den farvehistorie vel endelig afgjort og gode gamle PIKO (og deres dengang danske hjælpere) var altså ikke så langt fra sandheden.
Well done!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

B Ringsted

af UTJ, 20/4 2019, 13:20 (1826 dage siden) @ Steff

Tak og i lige måde
Ja, PIKO's var/er ikke helt galt afmarcheret.

--
ئۇلغىك

B Ringsted (piko-modellen)

af UTJ, 27/4 2019, 22:20 (1818 dage siden) @ Steff
redigeret af UTJ, 27/4 2019, 22:31

Så er den farvehistorie vel endelig afgjort og gode gamle PIKO (og deres dengang danske hjælpere) var altså ikke så langt fra sandheden.

For nu lige at tygge lidt på den, så tyder alt på at Piko-modellen i denne udgave er tæt på originalen. Den blå var lidt mørkere og tanken mindre (mindre diameter) og så var den som alle kan se på diverse billeder uden bremsehus. En detajle som nok skal vise sig at være korrekt er den sorte linjering omkring det i øvrigt blå "B. Ringsted & Co" idet det både anes på AB-billedet og et senere i DSB-forklædning og som tydeligt ses på Pikos udgave, som her nok er den første og sikkert mest præcise som ses her. Hvis man ser på påskrifterne på Pikos model ses det også at man må have gjort studier i marken, for de passer ganske godt overens med samtidige s/h-billeder og det er altså ikke bare noget man kunne gætte sig sig til i DDR:
[image]
Der arbejdes videre med sagen og ingen tvivl om at historien omkring vogn og selskab er interessant og flettet ind i mange andre oliehandelsselskaber.

Flere har i øvrigt spurgt mig om min holdning til det kommende B. Ringsted-produkt. Jo, jeg håber resultatet bliver godt og at farverne bliver korrekte. En god model og rigtige farver får mig til at købe den, absolut. Sjove tankvogne fra diverse små danske oliehandlere er sjove og pynter i den ellers lidt ensformige brune godsvognspark iblandet lidt beskidte hvide.

PS. man fristes næten til at forestille sig at en østtysk agent har haft som opgave at indrapportere B. Ringsted-vognens bemaling, eventuelt endda i mulm at optage et foto. Det kunne nemt være en bibeskæftigelse mellem rapportering om NATO's opbygning af militærinstallationer som pågik i samtiden ;-) Men mon ikke det bare er en and, rap.

--
ئۇلغىك

B Ringsted (piko-modellen)

af Morten Flindt, 28/4 2019, 03:16 (1818 dage siden) @ UTJ
redigeret af Morten Flindt, 28/4 2019, 03:25

PS. man fristes næten til at forestille sig at en østtysk agent har haft som opgave at indrapportere B. Ringsted-vognens bemaling, eventuelt endda i mulm at optage et foto. Det kunne nemt være en bibeskæftigelse mellem rapportering om NATO's opbygning af militærinstallationer som pågik i samtiden ;-) Men mon ikke det bare er en and, rap.

En and? Både og. I 1959 havde B. Ringsted & Co. en stor leverance af olie til NATO-depoterne ved flådestationerne i Korsør og Frederikshavn, olie som var raffineret hos Ringsteds leverandør Nynäs-raffinaderiet ved Stockholm. Nynäs brugte til sin produktion bl.a. olie fra Sovjetunionen, så jo.

[image]
Land og Folk, 28. apr. 1959

B Ringsted (piko-modellen)

af Niels-Henrik Lund, 28/4 2019, 15:25 (1818 dage siden) @ UTJ

PIKO har også lavet en version uden bremsehus.
Har pt. ikke billede af den, men prøver at fremskaffe det.

B Ringsted (piko-modellen)

af Torben Z. ⌂, Vallensbæk, 28/4 2019, 16:33 (1818 dage siden) @ Niels-Henrik Lund

PIKO har også lavet en version uden bremsehus.

Ja, den udgave kom i 1985 (den har jeg ikke mere i samlingen).
Udgaven med bremsehus kom i 1968/69.

--
Mvh.
Torben Z.
www.danskmodel.dk

B Ringsted - gul

af UTJ, 20/4 2019, 11:00 (1826 dage siden) @ UTJ
redigeret af UTJ, 20/4 2019, 11:42

Lidt bedre, der er skygger i vejen, da den står et meget skyggefuldt sted men den er god nok med rapsgul. Farverne er lidt fesne på fotografierne.
[image]

[image]

--
ئۇلغىك

B Ringsted - gul

af Svend B J, 20/4 2019, 12:05 (1826 dage siden) @ UTJ

Lidt bedre, der er skygger i vejen, da den står et meget skyggefuldt sted men den er god nok med rapsgul. Farverne er lidt fesne på fotografierne.
[image]

[image]

.
Ringsted Olies logo ser i dag sådan ud

[image]

Mon ikke Kasper læser med her .... eller Ulrik videreformidler oplysninger om farver til ham!?

Næste spørgsmål: Eksisterer vognen stadig eller er der bare udvist "rettidig omhu" mht at tage farveprøver?

--
Svend
[image]

B Ringsted - gul

af UTJ, 20/4 2019, 13:18 (1826 dage siden) @ Svend B J

Jeg manducerer ikke. Det må være nok at jeg lægger farver på mange af Heljans produkter. Nogle mener jo at man skal finde lyse nuancer i stedet for forbilledets ofte lidt mørkere, og det vil jeg ikke påvirke eller mene noget om. Desuden er der vel gjort grundigt forarbejde. Eksakthed er jo et elastikbegreb jf diskussionen om "fupmodeller".

Min farveundersøgelse har nu mest været for at tilfredsstille egen nysgerrighed og eventuelt ommale en passende tankvognsmodel som kan posere foran Amebro Remise i model. Billedet i "AB-forklædning" irriterede mig og det at "få farver på" var anledningen.

God påskegul påske.
[image]

--
ئۇلغىك

B Ringsted - gul

af Morten Flindt, 20/4 2019, 13:55 (1826 dage siden) @ Svend B J

Ringsted Olies logo ser i dag sådan ud

[image]

Hejsa,

Logoet er anmeldt til Varemærkeregisteret den 3. maj 1968, klokken 9, så mon ikke den grålige tank, som kan ses på et farvefoto fra en reklamebrochure, er fra 1968, da vognen også har fået UIC-nummer?

God påske!
M:-)rten

B Ringsted

af Torben Z. ⌂, Vallensbæk, 20/4 2019, 12:43 (1826 dage siden) @ UTJ

Den koboltblå farve passer jo meget godt med Søren Monies beskrivelse i fritid.jernbaner.model i 2004.

Iforb. med en artikel om vognen i medlemsbladet for Modelbaneforeningen >>VESTEGNEN<< i 1984 var jeg på Prøvestenen for at fotografere SVEDA-KEMI vognen - af flere årsager som vand, placeringen af vognen mv. - kom jeg aldrig helt tæt på vognen.

Jeg talte i samme forbindelse med 3 tidligere medarbejdere hos B. Ringsted & Co. og fik oplyst, at tanken var orange a la GULF med blå skrift :-|
Efter få år blev tanken malet hvid med en mere holdbar maling.

--
Mvh.
Torben Z.
www.danskmodel.dk

B Ringsted

af UTJ, 20/4 2019, 12:58 (1826 dage siden) @ Torben Z.

Den har ikke været orange i "GULF-forstand". Men "orange" er også en svært definerbar kulør, både for øjet og farvehukommelsen. B Ringstedvognen kan sagtens have været malet med nogenlunde samme farve som JAF's gule tankvogne. Påskrifters udseende og hvad jeg har fået fortalt tyder i retning af, at vognen er opmalet hos DSB.

Det skulle ikke undre om den gule er bleget af over tid. Men iøjenfaldende har vognen været.

--
ئۇلغىك

B Ringsted

af Morten Flindt, 20/4 2019, 13:47 (1826 dage siden) @ Torben Z.

Den koboltblå farve passer jo meget godt med Søren Monies beskrivelse i fritid.jernbaner.model i 2004.

Iforb. med en artikel om vognen i medlemsbladet for Modelbaneforeningen >>VESTEGNEN<< i 1984 var jeg på Prøvestenen for at fotografere SVEDA-KEMI vognen - af flere årsager som vand, placeringen af vognen mv. - kom jeg aldrig helt tæt på vognen.

Jeg talte i samme forbindelse med 3 tidligere medarbejdere hos B. Ringsted & Co. og fik oplyst, at tanken var orange a la GULF med blå skrift :-|
Efter få år blev tanken malet hvid med en mere holdbar maling.

Hejsa,

Nævnte de pågældende medarbejdere noget om årstallet for den gule farve og om hvilke farver vognen havde i den periode, da der stod B. RINGSTED KEMI på tanken?

Med vanlig venlig hilsen
M:-)rten

B Ringsted

af UTJ, 20/4 2019, 14:18 (1826 dage siden) @ Morten Flindt

“B Ringsted Kemi” er med sikkerhed i rødt. Det kunne læses på vognen. På kemi-tidspunktet har vognen haft flødefarvet tank.

--
ئۇلغىك

B Ringsted

af Morten Flindt, 20/4 2019, 14:54 (1826 dage siden) @ UTJ

“B Ringsted Kemi” er med sikkerhed i rødt. Det kunne læses på vognen. På kemi-tidspunktet har vognen haft flødefarvet tank.

Det må vel så være den "hvide", som Torbens kilder nævner.

Med vanlig god påske
M:-)rten

B Ringsted - prototypebillede

af UTJ, 6/9 2019, 08:50 (1687 dage siden) @ UTJ

Som afslutning på vores diskussion om B Ringsteds tankvogn så vil jeg blot bemærke at det som syner som det endelige resultat farvemæssigt ligger absolut indenfor målskiven:
[image]

Det er ærgerligt at pufferne stadig ligner "noget Lima fra 1960'erne", men det er åbenbart sådan fremtidens tog skal være. Jo, jeg kan anbefale den, uanset om den sorte streg rundt om firmalogo-bogstaverne på tanken er med eller ej. Det samlede indtryk er godt.

Forresten er der nogle der kender længden over pinolernes spids på hjulsættenes aksler, for det ville være rart at finde nogle præcisions-hjulsæt med RP25-profil til udskiftning ved lejlighed? Har målt på nogle vogne og de er lidt forskellge allesammen og vil gerne havemålet som vognen er konstrueret til at rulle på.

--
ئۇلغىك

MJF Forum

No feed

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak