HobbyTrade MZ 1461, årgang 2009 :-) Trækkraft..

af Jan Bøgedal Slundt @, 26/12 2018, 20:13 (1920 dage siden)

Hej rødder og god bag(h)jul :-)
Jeg har en MZ 1461, som er fra 2009.. planen med den var at den skulle gøre Dan-Link godstog på ca. 35 vogne, 15 stk 4 akslede og 20 stk 2 akslede... men det kommer jo nok til at knibe med trækkraften.
Maskinen vejer 450 gram, og har ingen fiktionsringe.. McK's ME vejer til sammenligning 700 gram også uden fiktionsringe. Ved en belastningstest kunne MZ'eren trække ca. 1,7 kilo på en stigning på 2-3%... her trak ME'eren 2,8 kilo uden problemer, men man bruger jo ikke ME til Dan-Link :-( så hvordan får jeg MZ'eren op og trække noget mer'..? vejer den op, så den står bedre fast..eller får monteret fiktionsringe...?
mvh.
Jan

HobbyTrade MZ 1461, årgang 2009 :-) Trækkraft..

af Josax1978, 26/12 2018, 20:45 (1920 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Enten venter du på, at McK kommer med deres MzIV, eller også skifter du et hjulsæt ud med friktionsringe!

HobbyTrade MZ 1461, årgang 2009 :-) Trækkraft..

af LasseS, 2/1 2019, 18:03 (1913 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Hobbytrade har lavet hjul med hæfteringe til MZ4.

Bortset fra dét, så mener jeg da bestemt, at der også har været anvendt ME som trækkraft i Danlink tog ?
(Selvom det primært var MZ og MX)

Dan link, trækkraft..

af Steff, 2/1 2019, 18:34 (1913 dage siden) @ LasseS

Kære alle

Når nu interessen er om DAN LINK i model er her den nok mest grundige gennemgang uden forfor banerne om netop disse tog:

https://www.hauerslev.com/danlink/historie/index.htm

Den er værd at læse før man går i gang med at investere i materiel, her er nemlig både vogne som trækkraft nævnt.
Om litra ME skal have fremført et DAN LINK tog skal jeg lade være usagt, men det må i så tilfælde have drejet sig om et enkeltstående tilfælde p.g.a. manglende tildelte OG godkendte lokomotiver for disse tog samt deres manglende reserve.
På grund af togvægt, stigninger og fald, støjsvaghed er de eneste to anvendte lokomotiv litra MZ IV og ved mindre tog litra MX i dobbeltraktion. Jeg har tilladt mig at "sakse" fra historien vedr. lokomotivanvendelse herunder:

"DanLink godstog var nogle meget store og tunge godstog. Køreplanskontoret havde anvendt træktabeller for Mz type 1 (Mz 1401 - 1410) og 2’s (Mz 1411 - 1426) maskinkraft, til at beregne hvor lang køretid DanLink godstogene skulle bruge imellem Rødby og Østerport og omvendt. Køreplanerne var designet til en belastning af maskinen med 1800 ton ”på krogen” og en kørehastighed på maks. 100 km/t. De to første serier af Mz lokomotiver havde 3300 hestekræfter. Serie 3 og 4 havde begge 3900 hestekræfter, og var derfor de kraftigste maskiner. Endvidere var Serie 4 (Mz 1447 - 1461) også den mest støjsvage Mz type DSB havde, og det blev besluttet at alene Mz 4 skulle bruges på DanLink. Senere fik også Mz type 3 (Mz 1427 - 1446) tilladelse til at køre DanLink godstog.

Hvis der var mere end 1800 ton gods på færgen, og dermed i godstoget, ville toget ”tabe tid” under kørslen. Med andre ord ville toget blive forsinket, fordi det var for tungt. Det kunne man kompensere for, hvis et ekstra lokomotiv blev sat foran toget".

Man skal huske på den lange stigning fra Østerport og op til Lersøen og den endnu større stigning fra Lersøen og ud på S-tog strækningen over Nørrebro. Den trak tænder! Og så kørte man i yderst tætbebyggede områder hele vejen ud til Hvidover (den der idag er Ringbanen), derfor var støjsvaghed et krav.

Med venlig hilsen og godt nytår

Steffen Dresler.

NB: Hvis man vil vide noget om en almindelig DAN LINK tur er der dette link:
https://www.hauerslev.com/danlink/bibliotek/40726/index.htm


NB, NB: Den kommende MZ IV nr. 1453 fra McK var ofte anvendt for DAN LINK tog, så her får man ovenikøbet det korrekte nummer!!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak