Hvilken virksomhed skal jeg anlægge?

af Skott, fredag 04. maj, 2018, 18:01 (224 dage siden)

Hejsa

Jeg er ved at rette mit kommende layout til.
Der kommer her en stor station, hvor der allerede bliver anlagt en større konfektionsfabrik.
Men jeg vil gerne have anlagt en mindre virksomhed mere, så der er grundlag for mere godskørsel.
Jeg er dog i tvivl om, hvad jeg skal anlægge - og ikke mindst hvilken bygning, der skal gøre det ud for virksomheden.
Vi snakker Danmark i beg. af '60-erne.
Der er ca. plads 30 x 15 cm.
Et andet sted på banen er der en skov, der skal levere træ til et savværk, så disse er allerede placeret.

Håber på lidt input til især gode forslag til mulige industribygninger og mulige varenumre :)
På forhånd tak!

Hvilken virksomhed skal jeg anlægge?

af modeljernbane, fredag 04. maj, 2018, 20:24 (224 dage siden) @ Skott

Når du nu har et savværk, kunne det måske være en ide at du laver en møbelindustri, hvor du kører træ fra savværket til fabriken i åbne godsvogne og færdige vare derfra i lukkede godsvogne. Først i 60'erne var der mange små møbelfabrikker rund omkring i landsbyerne. :-)

Hvilken virksomhed skal jeg anlægge?

af Skott, fredag 04. maj, 2018, 21:18 (224 dage siden) @ modeljernbane

Bestemt en rigtig god ide. Har også overvejet den, men savnede lidt noget, der kunne ligne noget, der kunne have ligget i DK.

Hvilken virksomhed skal jeg anlægge?

af D 839 @, Silkeborg, fredag 04. maj, 2018, 22:00 (224 dage siden) @ modeljernbane

Hvad så med et ægpakkeri? De fandtes i en del forskellige udgaver, og giver god brug for Heljans vogne i IA-serien.

Inde på fx www.danaeg.dk er der noget historie, der giver et lille indtryk.

Mvh
Claus

Bygning til ægpakkeri

af D 839 @, Silkeborg, fredag 04. maj, 2018, 23:12 (224 dage siden) @ D 839

Bygningen her kunne bruges til formålet.

Males den gul, så ligner den utroligt meget det ægpakkeri der lå i Svendborg i sin tid;

http://shop.paa-sporet.com/modelbygninger-211/1-87-h0-213/industri-og-havneanlaeg-218/c...

Og så åbner pladsen måske op for at der kan anlægges noget andet også.

Mvh
Claus

Møbelfabrik (Haslev). SIGNALPOSTEN 1989 / 3

af Erik V. Pedersen ⌂ @, lørdag 05. maj, 2018, 01:05 (224 dage siden) @ D 839

Prøv at se:

Signalposten 1989/3
Vi bygger Fabriksanlæg i baneby i model / (Haslev) Møbelfabrik / m. læssespor / Erik V. Pedersen.
Skadhauge-tegninger af de fleste af fabrikkens små og store bygninger.

Lige til modeljernbanen.

Erik V.
http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1989&nr=3
.

Møbelfabrik (Haslev). SIGNALPOSTEN 1989 / 3

af Skott, lørdag 05. maj, 2018, 08:34 (223 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej Erik
Tak for det. Ja, det kunne være en god løsning. På baneforum har jeg fået samme forslag med henvisning til FDB møbler i Tarm, der er bygget lidt over samme læst.

Hvilken virksomhed skal jeg anlægge?

af Morten Flindt Larsen, lørdag 05. maj, 2018, 19:54 (223 dage siden) @ Skott

Hejsa

Jeg er ved at rette mit kommende layout til.
Der kommer her en stor station, hvor der allerede bliver anlagt en større konfektionsfabrik.
Men jeg vil gerne have anlagt en mindre virksomhed mere, så der er grundlag for mere godskørsel.
Jeg er dog i tvivl om, hvad jeg skal anlægge - og ikke mindst hvilken bygning, der skal gøre det ud for virksomheden.
Vi snakker Danmark i beg. af '60-erne.
Der er ca. plads 30 x 15 cm.
Et andet sted på banen er der en skov, der skal levere træ til et savværk, så disse er allerede placeret.

Håber på lidt input til især gode forslag til mulige industribygninger og mulige varenumre :)
På forhånd tak!

Hejsa,
Da jeg går ud fra, at der i forvejen vil være masser af almindelige godsvogne på læssesporene på stationerne, så vil det ved valg af virksomheder med egne sidespor måske være mest interessant at vælge nogle, der benytter sig af privatvogne som f.eks. tankvogne eller andet med reklamepåskrifter. Ellers bliver det hele let lidt "rødbrunt" at se på. Lad bygningernes udseende passe til de valgte vogne og ikke omvendt.

Med vanlig venlig hilsen
M:-)rten

Hvilken virksomhed skal jeg anlægge?

af Skott, lørdag 05. maj, 2018, 21:38 (223 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hejsa,
Da jeg går ud fra, at der i forvejen vil være masser af almindelige godsvogne på læssesporene på stationerne, så vil det ved valg af virksomheder med egne sidespor måske være mest interessant at vælge nogle, der benytter sig af privatvogne som f.eks. tankvogne eller andet med reklamepåskrifter. Ellers bliver det hele let lidt "rødbrunt" at se på. Lad bygningernes udseende passe til de valgte vogne og ikke omvendt.

Hej Morten
Det har du fuldstændig ret i. Derfor har jeg også kigget i Signalposten, som EVP foreslog. Her faldt jeg over en byggebeskrivelse på en Flaskegasfyldestation omtalt i 1992/3 .http://www.signalposten.dk/download/SP_1992_3.pdf Og da jeg allerede har Pikos Kosangasvogn, er det bestemt en model, der kunne være meget interessant at begive sig ud i. Og så fylder den heller ikke så meget :-)

BP Gas

af D 839 @, Silkeborg, søndag 06. maj, 2018, 02:34 (223 dage siden) @ Skott

BP Gas

af Skott, søndag 06. maj, 2018, 09:36 (222 dage siden) @ D 839

Det er da ren Morten Korch nostalgi ;-)
Men også spændende med alle de landskabsmæssige indtryk. Har du en ide om hvornår, den er optaget?
Men han laver dog en SLEM fortalelse ;-)

BP Gas

af D 839 @, Silkeborg, søndag 06. maj, 2018, 10:45 (222 dage siden) @ Skott

Det er jo skuespilleren Carl Ottesen der spiller chaufføren i det flotte lastvognstog, så vidt jeg lige kan se. Han havde sin storhedstid i slut 1950´erne/først i 1960´erne. Men har ellers ingen ide om hvornår den er optaget. Men lastbilen må kunne give et prej herom.

Mvh
Claus

BP Gas

af Skott, søndag 06. maj, 2018, 11:53 (222 dage siden) @ D 839

Det må den. Men nu er jeg ikke lige så stærk i lastbiler...

BP Gas - nummerplader med kun et bogstav sluttede i 1958

af HenrikPS ⌂ @, Brøndby, søndag 06. maj, 2018, 16:43 (222 dage siden) @ Skott

Hej
Lastbilens registreringsnummer i filmen er K 36 294. I 1958 blev indført nummersystem med 2 bogstaver.

BP Gas - nummerplader med kun et bogstav sluttede i 1958

af D 839 @, Silkeborg, søndag 06. maj, 2018, 17:46 (222 dage siden) @ HenrikPS

Det passer også meget godt med at det er en ung Carl Ottesen der spiller BP-chaufføren.

Mvh
Claus

BP Gas - nummerplader med kun et bogstav sluttede i 1958

af Skott, søndag 06. maj, 2018, 18:39 (222 dage siden) @ D 839

Bare overraskende, filmen er i så fine farver så langt tilbage alligevel. Det stopskilt, man ser et par bange - Hvornår skiftede man det ud til den vi anvender i dag?

BP Gas - nummerplader med kun et bogstav sluttede i 1958

af Steff @, søndag 06. maj, 2018, 18:49 (222 dage siden) @ Skott

Go´aften til alle

Det var et nostalgisk gensyn med en gammel BP film, tak til D 839.

I en kort periode i slutningen af 1960´erne var jeg som olie elev ved BP Oliekompagniet A/S sent til det mindste kontor i hele koncernen med nok et af de største budgetter at råde over, i alt fire personer med en direktør i spidsen. Det hed ”Public affairs” på godt dansk og skulle ”smøre” alle offentlige institutioner, statslige som kommunale, større virksomheder, sponserer sportsarrangementer, normalt hestesport, man var jo engelsk ejet.

Dette sted var et eldorado for en også teknik interesseret, da vi bl.a. også forvaltede i hundredvis af BP-reklame film som den omtalte fra BP Gas. BP var STOR-filmfremstiller og distributør af tekniske film om ALT. Skibe, fly, racerbiler, almindelige biler, tog, huse, rumfart, boreplatforme, landbrug, industri, kort sagt alt hvor man anvendte brændstof og smøreolier (BP var DSB hovedleverandør af smøreolier). Det til undervisning, reklame, orienteringer og også bare ren underholdning med et lille BP logo i slutningen af filmen.

Jeg kender til flere danske film som den viste med BP produkter, åben eller skjult reklame og med flere af datidens skuespillere. Men hvor er de blevet af?
Også de andre af de ”7 søstre” Esso, Shell, Mobil, Caltex, Chevron og Gulf (eller hvad de nu hed dengang) fremstillede tilsvarende film, men overhovedet ikke i tilsvarende målestok og hvor er også disse film i dag?

Der ligger altså en kæmpestor kilde til viden om datidens kulturhistoriske forhold i disse film, eller som inspiration for MJ´er mv. Men hvor er de alle sammen nu?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler (ex. oliesheik)

NB: I slutningen af 60´erne var BP gas udskilt fra BP Oliefirma som et selvstændigt underfirma BP Gas A/S med hovedkvarter ved Amagerbanen (over for Mærsk Pyrolyseværk).

Skott:

Du har her på siderne to enestående muligheder for inspiration, nemlig "SIGNALPOSTEN" og "LOKOMOTIVET", brug dem! Der er indholdsfortegnelser med masser af inspiration til modelbanen, de bedste i Danmark. Bl.a. kan du se en model af et "KOSAN gas" depot fra NMJK (besøg deres hjemmeside også).

Glæder mig til at se "resultatet" engang!

BP Gas - nummerplader med kun et bogstav sluttede i 1958

af Skott, søndag 06. maj, 2018, 21:02 (222 dage siden) @ Steff

Hej Steffen
Tak for det gode input - De film kunne være spændende at se.
Jeps - Dem snuser jeg også jævligt i. Her har jeg også fundet en byggebeskrivelse til en flaskegaspåfyldningsstation, som nok bliver dem, jeg hopper ombord i :)

A pro pos BP Gas - i 1958, gastankvogn

af Steff @, mandag 07. maj, 2018, 09:39 (221 dage siden) @ Steff

Go´formiddag

A pro pos BP gas, er her lige en BP jernbane gastankvogn der passer til gasdepotet med flasketapperiet. Det har jo selvfølgelig eget sidespor fra hovedbanen og til anlægget.

[image]
Foto: Arkiv Danmarks Jernbanemuseums billed- og tegningsdatabase nr. DJM01-00003498.

Billed- og tegningsarkivet er jo OGSÅ en stor kilde til inspiration for MJ´ern. Her kan du nemt finde alle de jernbanebilleder og tegninger du kan tænke dig - og mere til!!
http://jernbane.vps.powernet.dk/#1525678514532_0

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

A pro pos BP Gas - i 1958, gastankvogn

af Skott, mandag 07. maj, 2018, 12:52 (221 dage siden) @ Steff

Det er da en fed vogn! Sådan en skal vi da 'bare' have i model :)
Det er denne her, jeg har:
[image]

A propan Kosangas

af Morten Flindt Larsen, mandag 07. maj, 2018, 15:05 (221 dage siden) @ Skott
redigeret af Morten Flindt Larsen, mandag 07. maj, 2018, 15:31

Det er da en fed vogn! Sådan en skal vi da 'bare' have i model :)
Det er denne her, jeg har:
[image]

Kosangas' lager i Køge engang i 1970'erne (Det Kongelige Bibliotek). Anlægget så i det store hele ligesådan ud i 1960'erne. Der er jernbanespor med plads til nogle gule tankvogne. Lige til modeljernbanen.

[image]

Propantanke kan købes fra f.eks. Walthers De er desværre med runde ender, der vanskeliggør otte sideliggende gule tanke med bogstaverne: K O S A N G A S i blåt på enderne, som det var praksis hos Kosan. Men så må man i gang med noget selvbyg.

Med vanlig venlig hilsen
M:-)rten

A propan Kosangas

af Skott, mandag 07. maj, 2018, 18:57 (221 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kan man købe dem andre steder end i US?

A propan Kosangas

af Morten Flindt Larsen, tirsdag 08. maj, 2018, 16:59 (220 dage siden) @ Skott

Aner det ikke. Jeg købte mine direkte hos Walthers. De kom rimeligt hurtigt. God service. Husker ikke om der løb told på. Det gør der ikke altid. Jeg ved ikke, om andre producerer lignende tanke. Der skulle jo også gerne være et par lidt større typer på sådan et gaslager.

Med venlig hilsen
Morten

A propan Kosangas

af Jan-Eddie @, tirsdag 08. maj, 2018, 20:50 (220 dage siden) @ Skott

Kan man købe dem andre steder end i US?

Prøv På Sporet han har haft Walters på lager.

God jagt
Jan-Eddie

A propan Kosangas

af peterw @, onsdag 09. maj, 2018, 11:46 (219 dage siden) @ Jan-Eddie

Prøv På Sporet han har haft Walters på lager.

Jeg kiggede lige hos På Sporet og fandt f.eks. disse fra Walthers:
http://shop.paa-sporet.com/en/model-railroad-rolling-stock-119/1-87-h0-h0e-h0m-123/frei...

- Men jeg ved også at Bjørn har mange ting liggende fysisk som endnu ikke er på hans web-shop... :) Jeg kan anbefale at skrive/ringe til ham, eller evt. tage turen til Fuglebjerg - for butikken er lidt af et skatkammer.

Peter

A propan Kosangas

af Skott, onsdag 09. maj, 2018, 12:26 (219 dage siden) @ peterw

Hej Peter
Ja Bjørn har da godt nok en del fra Walters - Der er nok lidt langt til Fuglebjerg, når man er bosiddende vest for Fyn, så måske skulle man starte med en telefonisk henvendelse først - Men tak for fiffet!

A propan Kosangas

af cslundsten, onsdag 09. maj, 2018, 14:41 (219 dage siden) @ Skott

Kan man købe dem andre steder end i US?

Der findes forskellige europæiske netforretninger der forhandler Walthers. En del af mine venner der modellerer i den Horribelt 0verdimensionerede skala køber hos Model Junction i England. Priserne lejer at være ganske rimelige:
https://www.modeljunction.info/estore/

Eller All American Trains i Tyskland:
http://www.aat-net.de/

Der er sikkert mange flere.

Mvh
Carsten Lundsten

A pro pos BP Gas - i 1958, gastankvogn

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, mandag 07. maj, 2018, 13:17 (221 dage siden) @ Steff

Go´formiddag

A pro pos BP gas, er her lige en BP jernbane gastankvogn der passer til gasdepotet med flasketapperiet. Det har jo selvfølgelig eget sidespor fra hovedbanen og til anlægget.

[image]
Foto: Arkiv Danmarks Jernbanemuseums billed- og tegningsdatabase nr. DJM01-00003498.

Billed- og tegningsarkivet er jo OGSÅ en stor kilde til inspiration for MJ´ern. Her kan du nemt finde alle de jernbanebilleder og tegninger du kan tænke dig - og mere til!!
http://jernbane.vps.powernet.dk/#1525678514532_0


Det billede har ligget på Jernbanen.dk i adskillige år. ;-)
http://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?Aar=1893&VognID=1673

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

A pro pos BP Gas - i 1958, gastankvogn

af Skott, mandag 07. maj, 2018, 14:30 (221 dage siden) @ Tommy Nilsson

3 forskellige udseender i løbet af 7 år!
Og så før man satte film på i stedet for at omlakere!

A pro pos BP Gas - i 1958, gastankvogn

af Steff @, mandag 07. maj, 2018, 16:53 (221 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Steff, mandag 07. maj, 2018, 17:04

lidt drilsk;-) , meeeen alligevel for detaljens skyld!

Valget mellem en:

- jpg. fil på 92 KB (www.jernbanen) eller
- tif. fil på 27,6 MB (Danmarks jernbanemuseum) med mulighed for at forstørre og se detaljer og beskriftning:-D :-D :-D :-D :-D

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

A pro pos BP Gas - i 1958, hjælp til søgning på arkivdk.

af Steff @, onsdag 09. maj, 2018, 13:43 (219 dage siden) @ Steff

Kære alle

Faldt over en nem måde at søge på arkivdk. til bl.a. historieindhentning eller for at finde inspiration til modelbaneanlægget. Se dette link:

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=41308

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

A pro pos BP Gas - i 1958, hjælp til søgning på arkivdk.

af UTJ, torsdag 10. maj, 2018, 03:56 (219 dage siden) @ Steff

Kære alle

Faldt over en nem måde at søge på arkivdk. til bl.a. historieindhentning eller for at finde inspiration til modelbaneanlægget. Se dette link:

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=41308

Tak for henvisning, desværre blev din diskussion overtaget af ophavsretsdiskussionen, som nogle bruger enhver lejlighed til at genstarte.

Man skal ikke tage et billede for andet end det er med hensyn til oplysninger. Som med alt andet skal det udsættes for grundig kildekritik hvis ikke man skal ende med håbløse hypoteser og konklusioner

arkiv.dk og KB's luftfotosamling er et utrolig godt sted at hente inspiration. Problemet er nok snare at udvælge et tema og så gennemføre dette da det myldrer med gode muligheder for god modellering.

A pro pos BP Gas - i 1958, hjælp til søgning på arkivdk.

af Steff @, torsdag 10. maj, 2018, 11:12 (218 dage siden) @ UTJ

Go´hvad det så end er på den side af kloden:-) og alle andre MJ´er

Jamen, du har så evig ret, desværre:-(

Formålet med henvisningen er jo udelukkende at vise, hvor (let) der kan hentes informationer og inspiration. Bl.a. var der et (flere) billede af en gasdepot i Fredericia optaget skråt for oven, lige til modelbanen, jernbanetankvogne, lastbilsættelad, lager, bygninger og en sjov detalje jeg helt havde glemt, at læsserampen normalt var træbelagt, for at undgå gnister fra gasflaskernes bund når de blev lastede/lossede. Kan jo give problemer hvis man holder den "raket" for godt fast, kunne jo ende på Fyn;-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Hedder dagen idag "Mao luftfart", der hvor du er:-D

A pro pos BP Gas - i 1958, hjælp til søgning på arkivdk.

af Morten Flindt Larsen, torsdag 10. maj, 2018, 06:25 (219 dage siden) @ Steff

Kære alle

Faldt over en nem måde at søge på arkivdk. til bl.a. historieindhentning eller for at finde inspiration til modelbaneanlægget. Se dette link:

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=41308

Ja, tak for henvisning. Internettet er generelt uovertruffent at hugge gode billeder fra, som kan danne grundlaget for senere modelbyggeri herunder f.eks. fordanskning af udenlandske husbyggesæt. Jeg samler og systematiserer mit rov tematisk i mapper sammen med fotos af de byggesæt, jeg gerne vil konvertere, og det er gennem årene blevet til mange forlæg 'lige til modeljernbanen'.

Vh
Morten

A pro pos BP Gas - i 1958, hjælp til søgning på arkivdk.

af Skott, torsdag 10. maj, 2018, 10:21 (218 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det bliver vi da nødt til at se beviser på ;-)

A pro pos BP Gas - i 1958, hjælp til søgning på arkivdk.

af Morten Flindt Larsen, torsdag 10. maj, 2018, 12:59 (218 dage siden) @ Skott

Det bliver vi da nødt til at se beviser på ;-)

Hehe, her er et bevis, Skott, den øverste fjerdeldel af mine mapper med "Dansklignede byggesæt". ;-) :-D

[image]

Med vanlig venlig hilsen
M:-Prten

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen